Mor og far med mundbind i institutionen skaber splid: 'Børn skal kunne afkode den voksne'

Store forskelle på regler for mundbind mellem kommuner og daginstitutioner.

Birkehuset i Ry er en af de daginstitutioner, der har valgt indføre regler om, at forældre skal bære mundbind, når de afleverer og henter børn. (Foto: Regitze Løkke - DR Østjylland)

Skal mor og far have mundbind på, når de afleverer og henter deres børn i vuggestue og børnehave? Det er vidt forskelligt fra kommune til kommune og fra institution til institution.

Ifølge Undervisningsministeriet er det ikke et krav, at forældre skal bære mundbind, når de henter og bringer, men der kan lokalt besluttes regler om mundbind af kommune eller dagtilbud.

Det afspejler sig hos ti kommuner, som DR Østjylland har spurgt. Kun to kommuner, Syddjurs og Samsø, har bestemt, at der skal bruges mundbind, mens Silkeborg Kommune har sendt brev ud til forældrene om frivilligt mundbind. Resten af de østjyske kommuner lader det være op til den enkelte institution.

I Odder Kommune har de fire største daginstitutioner uafhængigt af hinanden og kommunen indført krav om mundbind til forældre.

- Da det blev indført i forretningerne, så valgte vi også at indføre det hos os, siger Per Günther Nielsen, der er leder af Krible Krable Huset.

I Børnehuset Dragen i Skanderborg Kommune har de valgt den modsatte løsning, fortæller daglig leder Diana Edvart Jürtz.

- Der er begrænsninger på, hvor mange forældre, der må komme ind i huset, og hvor de må gå hen. Derfor har vi valgt, at det ikke er nødvendigt, at de har mundbind på, når de afleverer og henter børn. Men hvis de bevæger sig længere ind i huset, hvor de kan møde andre børn og voksne, så skal de have mundbind på, siger hun.

'Lidt svær at genkende'

En af de daginstitutioner, der har taget mundbindskravet i egen hånd, er Birkehuset i Ry, som i sidste uge indførte et krav om, at forældre skal have mundbind på, når de bringer og henter deres børn.

Jonathan Juel Kusk afleverede torsdag morgen sit barn i Birkehuset - med mundbind på - og han kan godt forstå institutionens beslutning.

- Det er en lidt blandet følelse, men jeg kan godt forstå fra pædagogernes synsvinkel. For børnene er det en lille smule mærkeligt, for genkendelsestegnene er ikke nær så tydelige. Jeg plejer at sige hej til min søn Jens’ kammerater, og så har de lidt svært ved at genkende mig, fortæller han.

Men selvom det kan være svært for lille Jens at genkende folk, når de har mundbind på, er han ikke bange for selv at tage et på.

- Derhjemme tager han mundbind på, når han leger, at han skal ned at handle. De tager det hurtigt til sig, så det er er ikke så slemt, siger Jonathan Juel Kusk.

Faktisk er Jens blevet så bevidst om mundbind, at det er ham, der minder sin far om at tage det på, når han bliver afleveret i børnehaven.

Svært at aflæse de voksne

Samsø kommune har valgt at påbyde forældrene at bruge mundbind, og det har skabt splid på Kattegat-øen, hvor borgere og kommune ikke er enige, om det er en god idé.

Kristina Maria Szalontay Møller har sin toårige datter i dagpleje på Samsø, og hun er modstander af kommunens politik om, at forældre skal bære mundbind, når de afleverer og henter børn. (© PRIVATFOTO)

Kristina Maria Szalontay Møller har sin toårige datter i dagplejen i Onsbjerg, og for hende er kommunens beslutning helt forkert.

- Der vil i den kommende tid være helt små børn, der skal indkøres i dagplejen. Og mit hjerte bløder ved tanken om, at deres forældre skal camouflere de signaler, som skal gøre dem trygge. Det er altså helt små børn, der ikke engang har et sprog endnu, siger hun.

Men beslutningen var nødvendig, mener Helle Griebel Anesen, der er forvaltningschef i Børn, Unge og Kultur og en del af kommunens kriseledelse.

- Vi har kontaktet Børne- og Ungeministeriet i dag for at få deres vejledning. Og de er enige med os i, at vores indsats er saglig og proportionel. Vores incidens-tal er høje, og vi skal huske, at borgerne herovre omgås hinanden - og kun hinanden - fordi vi er på en ø.

Kristina Maria Szalontay Møller kan godt forstå, at Samsø Kommune vil undgå, at flere bliver smittet, men mener alligevel, at mundbind er en dårlig idé.

- Jeg anerkender forvaltningen og medarbejdernes frygt. Men jeg synes bare ikke, at det kan måles op mod trygheden hos de små børn. Forvaltningens opgave er at træffe beslutninger med et værdigrundlag, der bygger på børnenes tarv. Ikke at fodre voksnes irrationelle angst, siger hun.

Tryghed ved at se på mor og far

Psykolog Mette Carendi, der har speciale i følelser og tilknytning, kan også se et problem i brugen af mundbind i den slags sårbare situationer.

- Den måde barnet instinktivt forsøger at afkode, om de er i trygge hænder, er at kigge op på mor og far og se på deres kontakt med den voksne, forklarer hun.

- Hvis de ikke kan se, hvordan mor og far ser ud, når de kigger på den person, og om de smiler og inviterer den voksne indenfor, så vil deres instinkter sige: Jeg har faktisk ikke lyst til at komme hen til det menneske.

Mette Carendi erkender dog også, at det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvilken betydning mundbindet kan have. Et trygt barn, der har kendt pædagogerne i lang tid, vil næppe have problemer.

- Men der vil være mange sårbare situationer, hvor barnet er nyt i institutionen, eller det er en pædagog, barnet ikke kender, der tager imod. Forældrene er måske også lidt utrygge, fordi de fornemmer, at barnet er det, når de ikke kan gå med ind, siger hun.

- Der er noget her, der kan gå totalt i skuddermudder, selvom det blot er et par minutter med mundbind.

Det forsøger pædagogerne at tage højde for i vuggestuen i Birkehuset i Ry, der har påbud om mundbind til forældre, fortæller pædagog Valborg Linderskov Hansen.

- Vi har valgt at sige, at hvis du har et lille barn, der er ved at starte i vuggestue, så tag dit mundbind af, når du kommer ind på stuen, så dit barn bliver så trygt som muligt, siger hun.

Pædagoger undgår masker

Ifølge Helle Griebel Anesen fra Samsø Kommune, så handler det ikke kun om børnene, men også om de ansatte. Forældrene bør bære mundbind, så det ikke er nødvendigt for pædagogerne.

- Der er også psykologer, der har udtalt, at det er vigtigt, at vores personale ikke bruger mundbind. Netop for at børnene kan aflæse den voksne, de skal afleveres til. Og hvis pædagogerne føler sig utrygge med den afleveringssituation, kan børnene også aflæse det, siger hun.

Der findes ingen undersøgelser, der direkte påviser at mundbind skulle være skadeligt for børns trivsel, men ifølge psykolog Mette Carendi så kan man trække på andre erfaringer.

- Der er meget forskning om, hvad der sker for børn, når de ikke kan aflæse andre mennesker, siger hun.

- Mange institutioner har regler om, at man ikke må have masker på til fastelavn, fordi de oplever, at børnene reagerer på det med ængstelse. Mange børn bliver super bange, når de ser julemanden, for de kan ikke afkode noget som helst bag det store skæg og de store briller. Når du ikke har adgang til et menneskes ansigtsmimik, bliver det meget sværere at aflæse et menneske.

Påvirker ordforråd

Christoffer Lins’ søn går i daginstitutionen Birkehuset, og hans søn har fået udvidet sit ordforråd på en lidt uventet måde.

- Jeg er blevet lidt overrasket over, at min yngste allerede har lært at sige ’mundbind’. Det havde jeg ikke forventet, at en toårig ville sige som et af sine første ord.

Facebook
Twitter