Næsefedt og 22 karat: Heidi forgylder loftet på historisk hotel

Maleren skal have næse for guld og gammelt håndværk, når mere end 200 år gammelt hotel skal renoveres.

Det lyder lidt som en plan fra Olsen-banden: Man skal bruge 22 karat guld, en børste med egernhår – og næsefedt!

Men det er ikke det store kup, det handler om. Det er loftet, der skal friskes op på Jørgensens Hotel i Horsens.

Efter mere end 200 år er bladguldet i lofterne blevet lidt slidt at se på, så malermester Heidi Zilmer er i gang med en sjælden opgave.

Hotellet er fra 1700-tallet. Dengang, hvor dekorationer som bladguld var en helt normal del af arkitekturen i de finere bygninger.

Nu skal de gyldne loftdekorationer friskes op med en særlig teknik, som kun en håndfuld danske bygningsmalere kender til. Det er en del af en større restaurering, før hotellet skal genåbne 17. marts.

Jørgensens Hotel blev hotel i 1813. Det ligger i Lichtenbergs Palæ, der er bygget i 1744.

Facebook
Twitter
Emner: