Næsten 10.000 har anmeldt covid-19 som arbejdsskade

De fleste anmeldelser kommer fra kvinder, der arbejder på sygehuse, plejehjem og i daginstitutioner.

Kristina Knudsen har været ramt af senfølger efter smitte med coronavirus. Nu er det blevet anerkendt som en arbejdsskade. Men om hun får erstatning er fortsat uvist.

Kristina Knudsen lever ikke et liv som før, hun blev smittet med coronavirus.

Hun kalder det selv at leve med ’et nedsat funktionsniveau’.

Sygeplejersken blev smittet tidligt i epidemien via sit daværende arbejde på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Efter sygdommen fulgte en tid med senfølger, og nu har hun fået anerkendt sit forløb som en arbejdsskade.

- Det betyder rigtig meget for mig. Det giver tryghed i forhold til min fremtid og noget at falde tilbage på. Der er ikke nogen, der ved, hvad der sker med os, der har haft corona og senfølger, siger Kristina Knudsen.

Hun er langt fra er den eneste, der har anmeldt et forløb med corona som en arbejdsskade. Ifølge de seneste tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er der tale om knap 10.000 danskere.

Cirka 2.000 af dem har fået anerkendt skaden, mens ligeså mange har fået en afvisning. Mange af afvisningerne er dog sket, fordi ansøgerne ikke har svaret på yderligere spørgsmål.

Antallet er anmeldelser er braget i vejret det seneste halve år. I februar var der anmeldt omkring 3.200 sager.

Koster otte millioner i sagsbehandlingsgebyr

Afdelingschef Heike Duus Damkjær fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring understreger, at det er en stor opgave at behandle alle sagerne.

- Vi har fået næsten 10.000 sager på halvandet år. Vi har ellers 34.000 anmeldelser (andre sager end corona, red.) i løbet af et år, så det er mange sager. Vi har også ansat ekstra sagsbehandlere til den her opgave, siger hun.

Kun en lille håndfuld personer har foreløbig fået tilkendt erstatning, efter at deres forløb med corona er blevet anerkendt som en arbejdsskade.

De kommende måneder vil vise, om der er tale om, at coronavirus vurderes at give varige men eller forbigående men. Først derefter kan erstatningen gøres endeligt op, understreger Heike Duus Damkjær.

De fleste anmeldelser om covid-19 kommer fra kvinder, der arbejder på sygehuse, plejehjem og i daginstitutioner.

1.000 ansatte alene i Region Midtjylland ligger i ansøgningsbunken. Regionen har selv opfordret til at anmelde, og allerede nu er det en udgift for regionen, fortæller koncerndirektør Pernille Blach Hansen.

- Indtil videre kan vi sige, at for de 1.000 anmeldelser, vi har fået, kommer vi til at betale otte millioner kroner i sagsbehandlingsgebyr til staten. Oven i det kommer sager, hvor en medarbejder måtte få medhold. Så skal der selvfølgelig udbetales erstatning, og det vil der blive, siger hun.

Plaster på såret

Covid-19 er stadig en ny sygdom, som ingen kender de fulde konsekvenser af endnu.

Derfor er erstatningsstørrelserne fortsat ukendte, lyder det fra Pernille Blach Hansen.

- Det beløb, man i givet fald vil få, afhænger også af, hvor stor en grad af men, man får. Hvis man har mistet sin smagssans, kan det blive ét beløb. Har man mistet hele sin arbejdsevne, vil det typiske være et højere beløb, siger hun.

Sygeplejerske Kristina Knudsen arbejder i dag fuld tid på en anden afdeling på Aarhus Universitetshospital. Men hun er nødt til at planlægge sin hverdag på en anden måde, end før hun fik corona.

- Der er nogle ting, jeg er nødt til at undgå i mit liv, for at jeg ikke skal blive udfordret af mine senfølger, siger Kristina Knudsen.

Hun hælder til, at hun bør være berettiget til at få tilkendt en erstatning.

- Der er ingen tvivl om, at de her senfølger har belastet mig og min lille familie.

- Så det ville da være et fint plaster på såret til et lille pusterum, så man kunne komme tilbage på sporet, for det tager nok noget tid endnu, før vi finder helt tilbage til det gamle igen, siger Kristina Knudsen.

Hvis du selv mener at have fået en arbejdsskade realteret til covid-19, kan du anmelde den til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her.

Facebook
Twitter