Naturstyrelsen mangler gennemprøvet metode til at tjekke dyrs helbred

I de kommende naturnationalparker skal dyrene helst passe sig selv. Det udfordrer kontrol med dyrevelfærden, siger forsker.

Sille Sandells fra Ebeltoft ved alt om sine hestes foderstand. Men hun har også mulighed for at røre ved sine dyr for at tjekke, om de er sunde og raske. (Foto: Tina Vestergaard Andersen)

Sille Sandell kører fingrene igennem den stride pels på ryggen af sin hoppe.

- Vi kan se, at ryggen er fin rund, og vi har ikke en rygsølje, der står op. Og her på siden kan man også mærke, at hun har et fint fedtlag, forklarer Sille Sandell, der har omkring 30 islandske heste i Ebeltoft.

Men lige netop at røre ved dyret for at tjekke foderstanden er ikke en del af planen i de kommende 15 nye naturnationalparker.

Her skal heste og kvæg græsse i parkerne året rundt med et minimum af menneskelig indblanding.

For Sille Sandell er det en fast del af hendes egen kontrol af hestenes ve og vel, at hun går rundt og mærker på dem.

Hestene bliver brugt til naturpleje for Syddjurs Kommune og går ude året rundt.

- Hvis pelsen er tyk, og den stritter ud om vinteren, så er det også et tegn på trivsel.

Nok se, men ikke røre

Det er Naturstyrelsen, der skal drive de nye naturnationalparker.

Princippet om mindst muligt indblanding betyder, at Naturstyrelsens ansatte for så vidt muligt skal holde sig på afstand af dyrene, også når de tjekker dyrenes helbred.

Planen er, at det skal være så vilde dyr som muligt i store flokke, og derfor duer det ikke at gå og mærke på det enkelte dyr for at tjekke trivslen.

Naturstyrelsen har bare et problem: Man har ikke et videnskabeligt godkendt værktøj til på afstand at dokumentere, at de vilde heste og kvæg, der skal græsse i parkerne året rundt, har det godt.

Det siger Janne Winther Christensen, lektor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, der har lavet en rapport for Naturstyrelsen. I den undersøger forskerne fra universitet, om man noget sted i Europa har en 'videnskabeligt godkendt metode' til at tjekke dyrs velfærd på afstand.

- Det, vi konkluderer i vores rapport, det er, at der ikke findes en 'valideret multidimensionel protokol' til at dokumentere dyrevelfæren hos fritlevende dyr, siger hun.

En sådan protokol skal slå fast, at man med sikkerhed kan kontrollere dyrenes miljø, ernæring, sundhed, adfærd og mentale tilstand - også selvom det måske foregår igennem en kikkert.

- Når man har at gøre med dyr, som man ikke kan komme til, så begynder det at være en udfordring, fordi man ikke kan komme til at trykke på dyret. Det er nødvendigt at finde ud af, om det, vi ser på afstand, er det samme som det, man vurderer, hvis man kunne røre ved dyret, siger Janne Winther Christensen.

Se Sille Sandell forklare, hvordan hun selv tjekker sine hestes foderstand:

Godkendt metode ikke klar til parkåbning

Dyrene i de kommende naturnationalparker vil i udgangspunktet blive tilset på bestandniveau - ikke individniveau.

Det vil sige, at Naturstyrelsen vil bedømme dyrenes ve og vel på afstand ved at se på den samlede folk. Kun undtagelsesvist vil dyrene blive håndteret af de ansatte.

Styrelsen kan også supplere tilsynet med droner med varmesøgende kameraer.

Og det er her, Naturstyrelsen kan komme i problemer. For når kontrollen ikke foregår ved at trykke på dyrenes ribben eller rygsøjle, så er der brug for, at man er sikker på, at man fint kan overholde dyrevelfærdsloven med tilsyn på afstand.

De første to naturnationalparker skal ifølge Naturstyrelsen åbne sidst på året.

Men hvis et videnskabeligt grundlag for kontrollen af dyrevelfærd skal laves fra bunden i Danmark, kan det ikke nå at blive lavet til parkåbning.

Kan sådan et system være klar til når parkerne kommer?

- Det vil man ikke kunne fra starten af, nej. Det vil være nødt til at blive udviklet over tid, siger Janne Winther Christensen.

Sille Sandell kan godt spotte dyrevelfærd på afstand

Tilbage på Djursland har Sille Sandell ikke brug for et videnskabelig gennemprøvet system for at tjekke trivslen for hendes islandske heste.

Hun har haft stutteri i 10 år og kender alle hestene på mulehår.

Hun kender sine dyr så godt, at det sagtens kan lade sig gøre at vurdere en hestefloks trivsel på afstand.

- Hvis det er de samme mennesker, der tilser hestene hver dag, og man kender bestandens dynamik, så er man overhovedet ikke i tvivl, hvis der er noget, der står udenfor, siger Sille Sandell.

DR Nyheder spurgt Naturstyrelsen, hvad konklusionen i den nye rapport betyder for styrelsens arbejde med dyrene i nuværende og kommende naturnationalparker.

Kontorchef i natur-afdelingen Mads Jensen svarer skriftligt:

Vi modtog vidensyntesen den 30. juni altså lige før sommerferien og er nu ved at danne os et overblik over rapporten og det omfattende materiale som Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet har anført at ligge til grund for rapporten.

Hvilken betydning konklusionerne i rapporten vil have for arbejdet med det kommende sundhedsvurdringssystem for husdyr i naturnationalparkerne er endnu for tidligt at sige noget kvalificeret om.