Nu skal det være slut med gas fra pruttende lossepladser

100 lossepladser i hele landet får biocover, som uskadeliggør methangassen.

Gamle lossepladser udleder store mængder methangas, som er langt mere skadelig for klimaet end CO2.

Gamle lossepladser prutter, og det skal stoppes.

Ikke fordi det lugter, men fordi methangas er farlig for jordens klima.

Derfor skal lossepladserne have et låg, et såkaldt biocover, der kan omdanne methangassen til CO2.

CO2 er det mindst ringe

- I denne forbindelse er CO2 en god ting, fordi methangas er 25 gange værre i forhold til klimapåvirkningen, end CO2 er, forklarer geolog John Ryan Pedersen fra Region Midtjylland.

Indtil 1998 smed man husholdningsaffald på lossepladsen, og det betyder, at de gamle lossepladser i dag uddunster drivhusgassen methan.

Det kan et biocover stoppe. Omkring 100 gamle lossepladser skal have et lag af ler eller plastik, så man kan bremse methanen og styre det gennem drænrør til områder med kompost.

Bakterier omdanner gas til CO2

- Så siver methangassen op gennem kompostlaget, og bakterierne 'spiser' methanen. Gassen bliver omdannet til CO2 og vand, og alle er glade - selv bakterierne, siger John Ryan Pedersen.

Staten vil bruge 185 millioner kroner til at lave biocovers på de gamle lossepladser, og målet er at spare miljøet for methangas i en mængde, der svarer til 300.000 tons CO2. Eller den samme mængde, som en mellemstor dansk provinsby udleder.

Region Midtjylland er ved at finde ud af, hvilke lossepladser, der skal have et biocover. Listen tæller blandt andet lossepladser i Grenaa, Randers, Brabrand, Hørning, Hinnerup og Horsens.