Ny afhandling: Det kan betale sig at løbe langsommere i sundhedsvæsnet

God relation til sundhedpersonalet og positive forventninger til behandlingsforløbet, kan gøre dig bedre.

Der kan være meget godt at hente ved at vise patienter omsorg og give sig tid til at snakke med dem, viser afhandling. (© colourbox)

Hospitalerne skal hvert år spare og effektivisere, så sundhedspersonalet må løbe hurtigere og hurtigere. Men ifølge en ny doktorafhandling er det ikke altid det mest effektive,

Hvis sygeplejersker og læger "løber lidt langsommere" og har tid til at skabe en god relation til patienterne, kan det faktisk give mere effektiv behandling og afkorte sygdomsforløbet.

En af konklusionerne i afhandlingen, som Lene Vase, der er forsker ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital, står bag.

- Det, vi fandt frem til, var, at relationen til behandleren, de forventninger, der blev skabt og de følelser, man havde i relation til behandlingen i sig selv kunne være med til at påvirke behandlingsudfaldet, forklarer hun.

- Så hvis man var i en god relation til sin behandler, havde man en bedre effekt af eksempelvis smertestillende medicin.

Færre smerteimpulser kan ses på hjernescanninger

Det kan kaldes en slags ”placeboeffekt” – er dine forventninger gode og dit forhold til behandleren god, har du bedre chance i behandlingen.

Lene Vase har undersøgt effekten af at give samme smertestillende medicin alene eller sammen med omsorg og viden, så patienten kan danne sig forventninger.

- Den smertestillende effekt er signifikant bedre, når den farmakologiske behandling gives sammen med omsorgen, siger hun.

Hun fortæller, at det ligefrem kan ses på hjernescanninger, at der kommer færre smerteimpulser op til hjernen, hvis relationen til patienten prioriteres, siger hun.

- I det øjeblik man oplever øget omsorg og forventninger, kan man se, at der er en mindsket aktivitet i det, man kalder "smertematrix" - det vil sige, at der kommer færre smerteimpulser op til hjernen, og på den måde oplever man mindre smerte.

Er en patient eksempelvis urolig for en behandling eller en operation, fordi de får at vide, at der kun er en vis sandsynlighed for, at den virker, kan bekymringen være med til at påvirke effekten af behandlingen, siger Lene Vase.

- Så det handler meget om at komme ind bagved og spørge, hvad det er for tanker og følelser, patienten har i forbindelse med den behandling, patienten står over for, lyder rådet til behandlerne og folkene omkring patienterne.

Hun fortæller, at man blandt andet overvejer at bruge den nye viden til at arbejde med folks forventninger inden operationer i håb om at det vil give et bedre udkomme af operationen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter