Ny kritik af skandaleramt region: Garvet overlæge tænkte 'nu igen' om mange benamputationer

Sagen om amputationer blotlægger mangel på fingerspidsfornemmelse i hospitalsledelse, mener professor. Hospitalsdirektør afviser kritik.

Hans Jørgen Kirkeby har været overlæge på Aarhus Universitetshospital i mere end 25 år. Sagen om amputationerne i Region Midtjylland er ikke som sådan kommet bag på ham.

Da nyheden om de mange benamputationer i Region Midtjylland ramte, sad overlæge Hans Jørgen Kirkeby på sit kontor på Aarhus Universitetshospital og tænkte "nå, nu igen":

Bekymrede henvendelser bliver overhørt af ledelsen – og det rammer – muligvis – patienterne.

De sidste fem år har han ifølge eget udsagn selv forsøgt at råbe hospitalsledelsen op for at gøre opmærksom på det, han kalder "systemfejl".

- Vi har en for lille kapacitet, så i hverdagen må vi se en del patienter blive visiteret om og få alt, alt for lang ventetid, siger Hans Jørgen Kirkeby, der arbejder på urinvejskirurgisk afdeling.

Han understreger, at kritikken er rettet mod topledelsen i sygehusvæsnet i regionen - ikke hans egen afdeling, hvor der er initativer på vej.

Det undrer Hans Jørgen Kirkeby, at Region Midtjylland ikke har reageret på de bekymrede henvendelser om antallet af benamputationer fra læger, råd og selskaber i de seneste år.

Også i regionens egne tal er det fremgået, at de ofte har den højeste andel af patienter, der får en amputation det første år efter forebyggende karkirurgisk behandling.

- Når vi klinikere siger, at vi har et problem, dels med kapacitet, men også med selve ledelsessystemet, bliver det slået hen. Take or leave it. I må finde jer i det, det er den beslutning, der er truffet, lyder det. Det løser jo ikke problemerne, vi står med i hverdagen, siger Hans Jørgen Kirkeby.

Sagen om benamputationerne er foreløbig kulmineret med, at Ole Thomsen er blevet fyret som koncerndirektør, og nu skal hele sagen kulegraves i en uvildig undersøgelse.

Professor: Fingerspidsfornemmelse har været svag

For professor Jakob Kjellberg har sagen blotlagt, at der tilsyneladende har været nogle samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere, som kan have ført til, at der ikke er blevet reageret på de bekymrede henvendelser.

- Det tyder på, at man ikke har haft tilstrækkelig kommunikation og samarbejde mellem topledelse og afdelingsledelse, siger professoren fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ifølge Jakob Kjellberg vil der altid være mange bekymringer og kritikere i en stor organisation som et sundhedsvæsen, men det afgørende er, at topledelsen formår at skabe et samarbejdsklima, hvor det er muligt at skille alvorlige henvendelser fra mindre alvorlige.

- Ledelsen skal have fingerspidsfornemmelse for, hvornår det er så alvorligt, at man skal handle, og hvornår det er mindre alvorligt. Det ser ud til, at den fingerspidsfornemmelse har været lidt svag i Region Midtjylland, siger professoren.

- Når den er det, kan tingene udvikle sig, som vi har set, hvor der bygges bekymringer op over år, men man ikke får reageret i tide. Henvendelserne tages ikke tilstrækkeligt alvorligt, fordi man måske ikke har et godt samarbejdsklima med en tilstrækkelig respekt for hinanden, siger Jakob Kjellberg.

Oppe fra og ned

Overlæge Hans Jørgen Kirkeby mener, at topledelsen i regionen i mange år har været præget af arrogance og bedrevidenhed, og at der har været et fravær af faglighed i lægelig forstand.

- Det er oppe fra og ned. Der er krav om, at hvis man har nogle indvendinger imod ledelsen eller opdager, at noget ikke fungerer, så skal det kommunikeres op i systemet. Det er vi en del, der har prøvet i temmelig lang tid, uden at det har ført til de ændringer, jeg synes er nødvendige, siger han.

Men som læger har I vel også et ansvar for en god relation til ledelsen?

- Jo, sørme. Vi vil utrolig gerne have en god relation. Vi har også prøvet at meddele tingene op igennem systemet, først til afdelingsledelsen og så videre op igennem systemet. Vi har været hele vejen igennem.

Men trykker I ikke også hurtigt på kritik-knappen, når der er spareplaner, og det går en imod?

- Jeg forstår godt, at ledelsen helst vil have ro, men jeg føler, at det er en pligt, man har, når man synes, at hverdagen ikke fungerer, som den skal. Det har jeg gjort sammen med mange andre i temmelig lang tid, så det er ikke udtryk for nogle øjeblikkelige besparelser lige nu. Det er en ledelsesstruktur, vi har haft igennem fem-otte år, siger Hans Jørgen Kirkeby.

Han mener ganske enkelt, at gabet mellem den øverste ledelse og ”os på gulvet” er blevet for stort.

Aarhus Universitetshospital er blevet centrum for sagen om de amputationer, der muligvis kunne være undgået. (Foto: Ernst van norde © Ritzau Scanpix)

- Man er for uinteresseret i, hvad der foregår. Sådan føles det på gulvet. Vi bør i virkeligheden tie og acceptere forholdene, som de er, uanset at jeg ikke synes, at det er tilfredsstillende, siger Hans Jørgen Kirkeby, der understreger, at han har "mange kolleger, der mener det samme, som jeg gør":

- Men der er ikke så mange, der siger det højt, og det tror jeg da også er udtryk for, at ledelsesstilen er, som den er. Man frygter, at topledelsen vil skille sig af med medarbejdere, der skaber uro. Den frygt lurer da, siger han.

Tillidsbånd nødvendigt

Ifølge Hans Jørgen Kirkeby er der flere andre sager, hvor ledelsen i Region Midtjylland ikke har gjort deres arbejde godt nok – han nævner specifikt en sag om overlæge Ulrich Fredberg fra regionshospitalet Silkeborg.

Han måtte i foråret 2020 fratræde sin stilling efter kritik for at sende lungepatienter til lavdosis-CT-scanning.

Sagen bragte sindene i kog hos mange forhenværende kolleger til overlægen, der mener, at han har været med til at redde menneskeliv, fordi lavdosis CT-scanning er bedre til at opdage problemer i lungerne end røntgen, og at fratrædelsen nærmere var en personlig hetz og en fyring af overlægen.

Ifølge Jakob Kjellberg viser sagerne i Region Midtjylland, hvor vigtigt det er, at der skabes et tillidsbånd mellem det lægefaglige personale på hospitalerne og topledelsen, hvis patientsikkerheden skal være i orden.

- Man skal nok også se sagen om amputationerne i det billede. Man har ikke fundet melodien i en række sammenhænge. Man har ikke kunnet tale sammen på en måde, så man har kunnet få de rigtige informationer på de rigtige måder, så man kunne have handlet på det, siger professoren.

Han mener ikke, at fyringen af Ole Thomsen som koncerndirektør i sig selv vil løse alle problemerne i Region Midtjylland.

- Noget af det her er jo drevet af personer, og på den måde kan man godt skifte en topledelse ud, men det sidder sjældent på den enkelte topleder. Man er nødt til at kigge sin kultur og kommunikation igennem, så man sikrer, at der er den nødvendige tillid for at drive en region på en hensigtsmæssig måde, siger Jakob Kjellberg.

Hospitalsdirektør afviser kritik

Regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken og henviser til hospitalsdirektøren på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg.

Han afviser kritikken af, at der ikke bliver lyttet til bekymringer fra overlæger som Hans Jørgen Kirkeby.

- Den må stå for hans regning. Jeg er sikker på, at det er et fåtal, der ser det på den måde. Vi har en stærk tradition for dialog og masser af fora, hvor vi mødes og har masser af diskussioner. Der er ikke noget, der bliver undertrykt, siger Poul Blaabjerg.

Han kan heller ikke forstå kritikken af, at der mangler faglighed i sygehusvæsenets ledelse.

- Hvis vi kigger på afdelingsledelserne, så er det fagpersoner, og i hospitalsledelsen sidder der sygeplejefaglige og lægefaglige direktører, siger han.

Poul Blaabjerg anerkender dog, at prioriteringerne af de ressourcer, der er til rådighed i sygehusvæsenet lige nu, kan skabe frustrationer.

- Det handler jo om, hvorvidt vi har mandskab og økonomi nok. Der har været sparerunder, der har haft betydning for, hvordan vi prioriterer. Og kigger vi frem i tiden, så er der mangel på mandskab i forhold til den efterspørgsel, der er. Derfor vil der opstå diskussioner, siger Poul Blaabjerg:

- Jeg kan sagtens forstå, at der er læger på Aarhus Universitetshospital og andre steder, der føler sig afmægtige i nogle sammenhænge, fordi de ikke synes, de har plads nok til at operere, siger han.

DR Østjylland har forsøgt at få en kommentar fra tidligere koncerndirektør Ole Thomsen, men han har ikke ønsket at medvirke.