Nyt arkæologi-studie: Børn på 13 år kæmpede og døde i jernalderslag

Der var børnesoldater med, da hære stødte sammen i Østjylland for 2.000 år siden.

I hvert fald 380 mænd blev lagt i mosen ved Alken Enge ved Skanderborg efter et stort jernalderslag. Og nogen af dem var drenge på bare 13 år. Arkæologer og fagfolk fra Skanderborg Museum, Moesgård Museum og Aarhus Universitet har udgravet massegraven blandt andet i 2012. Her er det antropolog ved Skanderborg Museum Lene Mollerup. (ARKIVFOTO) (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Den barske historie om et kæmpe jernalderslag et sted i Østjylland er blevet endnu mere grusom.

For nogle af de mindst 380 mænd, der blev dræbt, da to store hære stod overfor hinanden for omkring 2.000 år siden – ja, det var faktisk ikke mænd.

De yngste lig, arkæologerne har fundet i mosen ved Alken Enge er teenagedrenge, der blot var 13 år gamle.

Massegraven ved Alken er det største fund af menneskeknogler fra jernalderen i Nordeuropa. Et nyt videnskabeligt studie sammenfatter erfaringerne fra flere udgravninger. Store udgravninger blev sat i gang i gang i 2011, men også tidligere fund fra blandt andet 60'erne er blevet analyseret igen.

Lårben fra drenge i krigergrav

- Der er lårben fra 13-14-årige blandt ligene fra slaget. De ender sammen med de voksne mænd i den jernaldersø, der har været ved Alken Enge, forklarer Ejvind Hertz, der er leder af arkæologisk afdeling på Museum Skanderborg og udgravningsleder på udgravninger ved Alken.

Drengene har ikke tegn på tidligere skader eller brud.

Det er ikke ophelede skader. Det er friske skader fra lanse eller sværd, der lige er opstået. Det vil sige, at de er døde i den her kamp.

Ejvind Hertz, Museum Skanderborg

- Det er ikke ophelede skader. Det er friske skader fra lanse eller sværd, der lige er opstået. Det vil sige, at de er døde i den her kamp, siger Ejvind Hertz.

- De har nok ikke været kampvante, understreger han.

For de unge drenge i krigergraven er formentlig et tegn på, at det østjyske område er blevet støvsuget for mænd til det store slag.

- I jernaldersamfundet har der været en hird af mænd omkring de store høvdinge, der havde en slags militær uddannelse. Og så har der været et system til at hverve folk i landsbyerne omkring dem.

- Til hverdag har de sikkert været bønder. Og så skulle de stille til kamp, hvor de har fået en forudgående træning.

Lig lå længe på slagmark

Der er ingen skriftlige kilder fra jernalderen, så historikerne ved ikke hvad mændene – og drengene - har kæmpet om. Eller hvad det var for store hære, der stod over for hinanden.

De ved heller ikke præcist, hvorfor de mange døde fjender er blevet efterladt på slagmarken. Men, at det er sket, ligger fast.

- Det ender med, at de døde krigere ligger på slagmarken eller i en hellig lund. Måske ligger de der i et halvt eller helt år. Det kan vi se på, at der faktisk er bidemærker fra rovdyr på knoglerne, siger Ejvind Hertz.

- På et tidspunkt, hvor kroppene er naturligt skeletterede, så beslutter man sig i det her jernaldersamfund for at fragte knoglerne ned til Alken Enge og ofre dem i søen.

Det hændelsesforløb kunne tyde på, at det er den lokale hær, der har vundet.

Faktisk ved forskerne heller ikke præcist, hvor slaget er foregået. Men det kan have været tæt på Alken.

- Der er en landtange med en snæver passage, og vi ved fra andre slag, at én måde at nedkæmpe en fjende på, er at lokke dem i en fælde ved en passage, siger udgravningslederen.

Perfekt bevarede knogler

Efterladenskaberne efter det dramatiske slag er en guldgrube for arkæologerne. For de er utroligt velbevarede.

- De ligger simpelthen i et engareal, der har været vandmættet og iltfrit i rigtigt mange år. Derfor ligger de fuldstændig bevarede. Når man graver i Alken Enges dybere lag, så er det næsten som at tage friske knogler op, siger Ejvind Hertz.

Derfor ved vi altså, at der lå 13-årige drengesoldater i mosen med sår og kvæstelser, der aldrig fik tid til at hele efter et dramatisk slag for 2.000 år siden.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.