Nyt klimasamarbejde mellem landbrug og to kommuner skal nedbringe CO2-udslip

10 landmænd fra Skanderborg og Odder vil gennemgå deres gårde med en klimatættekam.

Det er grise dem dem her, der er en af landbrugets klimasyndere. Samlet estimerer Energistyrelsen, at landbrugssektoren står for en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark. (Foto: © Ernst van norde, Scanpix Danmark)

Politikerne har sat sig for, at vi om otte år skal have savet 70 procent af CO2-udledningen i Danmark.

Denne valgkamp pegede klimapilen på det danske landbrug med forslag om en decideret CO2-afgift. Ifølge Energistyrelsen står landbrugssektoren nemlig for en tredjedel af den samlede udledning.

Den andel har 10 landmænd fra Skanderborg og Odder sat sig for at få ned. De næste to år gennemgår de deres egne gårde med klimatættekam.

En af dem er Ole Larsen, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, der hvert år afleverer 17.500 svin til slagteriet i Horsens fra sin gård i Mesing ved Skanderborg.

Med et særligt it-program skal han se, hvordan han kan skære ned på sin CO2-udledning.

- De lavthængende frugter, som gyllekøling i staldene og lavere energiforbrug, dem har vi plukket. Nu kommer vi til, at vi virkelig skal ned og nørde i detaljen, og der har den enkelte landmand brug for nogle værktøjer, så han kan sætte ind, hvor det flytter noget, siger Ole Larsen.

Programmet beregner landmændenes klimaregnskab og på baggrund af resultaterne bliver der udarbejdet en handlingsplan, som skal hjælpe med at nedsætte deres udledning af drivhusgasser. Håbet er, at projektet kan inspirere andre landmænd.

Professor begejstret for proaktive landmænd

Det er supergod ide, at landmændene nu forsøger at få udledningen ned, siger professor i agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen Olesen.

- Jeg synes jo, det er så godt, at landbruget selv prøver at gå foran med det her. Vi skal jo have alle med på vognen, og nu kan vi begynde at se på, hvad der vil kunne virke hos landmændene. Og hvad de ville være indstillet på at gøre, siger professoren.

Ole Larsen kører årligt 17.500 svin til slagteriet fra sin gård i Messing ved Skanderborg. Med et særligt it-program skal han se, hvordan han kan skære ned på sin CO2-udledning. (Foto: © (privatfoto))

Landmændene skal i første omgang få opklaret, hvor CO2-udledningen fra lige præcis deres egen bedrift kommer fra. Og det er et vigtigt første skridt på vejen.

- Jeg tror, det er et ganske udmærket værktøj. Det kan bruges til at få et overblik over, hvor de største CO2-kilder på bedriften er henne. På den måde kan man få en diskussion om, hvad vi potentielt kan gøre, siger Jørgen Olesen.

Det, der ifølge professor Jørgen Olesen bliver en sej kamp for landmændene, er i praksis at gøre noget ved deres udledning af CO2.

Nogle af metoderne er udviklede til for eksempel en griseproducent som Ole Larsen, forklarer professoren.

- Der er rigtig mange metoder. Det er et spørgsmål om foder, og hvordan vi håndterer husdyrgødningen. Man kunne for eksempel bruge nitrifikationshæmmer, som er et stof, man putter i gyllen, inden man bringer det ud, siger professoren.

Hvad med bare at skrue ned for produktionen?

Den letteste måde at nedbringe CO2-udledningen på Ole Larsen og de andre landmænds gårde ligger lige til højrebenet: Producér mindre kød.

- Det var da også en mulighed. Og så kunne jeg fyre nogle af de seks medarbejdere, jeg har. I yderste konsekvens kunne jeg også selv finde på noget andet at lave, siger han.

Landmanden tror dog ikke, det vil gavne klimaet i det store billede, hvis der blev skruet ned for antallet af koteletter og mørbrader fra hans gård:

- Det skal ikke være for klimaets skyld, fordi så længe der bliver spist kød rundt i verden, så vil de grise jeg laver i dag bare blive produceret af i et andet land.

I stedet har Ole Larsen valgt at gå i gang med projektet om at se, hvordan han kan gøre sin produktion mere klimaeffektiv, end den er i dag.

Professor i agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen Olesen, frygter dog for, at det danske landbrugs generelt dårlige økonomi kan blive et benspænd for CO2-optimeringen.

- Alle de nye tiltag koster jo penge. Både klimainvesteringer og tilsætningsstoffer til gødningen, som jo vil være en løbende omkostning. Så det fordyrer jo produktionen. Jeg tror i sidste ende, det er her problemet ligger. At det vil koste noget mere.

Kan det lade sig gøre med en dyrere produktion med den økonomi, landbruget har i dag?

- Det er ikke realistisk med den økonomi, der er i vores landbrugsproduktion i øjeblikket. Der er jo ikke penge og overskud til at tage de her teknologier ind i brug, så der skal findes nogle flere penge til at hjælpe med at understøtte det, siger Jørgen Olesen.