Ordblinde Karoline og Laurits kæmper med onlineundervisningen: Jeg skal skrive 'hjælp' i chatten, men kan ikke stave til det

Mere læsning og flere opgaver er realiteten for elever, der modtager onlineundervisning.

I dag skal Laurits Brink Fjeldsted have madkundskab. Det er et af de lette fag i onlineundervisningen, fordi han hverken skal læse eller skrive i faget. Storesøster Karoline Brink Fjeldsted kæmper med tempoet i de boglige fag, når hun skal læse og tage noter. (Foto: Sofie Møller Themsen og Signe Heiredal (grafik))

Faktaboksen er opdateret 15.03.2021

I et køkken i Hornslet på Djursland står tun, olie og majs på bordet og er klar til at blive til tunsalat og mayonnaise.

Her er Laurits Brink Fjeldsted på 12 år i gang med onlineundervisning i madkundskab. Det er et af de lette fag i hjemmeundervisningen, for her forklarer læreren, hvad de skal gøre.

Laurits Brink Fjeldsted er svært ordblind, og han har derfor brug for hjælp til at få læst tekster op og stave i de boglige fag.

- I onlineundervisningen mangler jeg hjælp fra et menneske. Min lærer siger, at jeg bare skal skrive ’hjælp’ på chatten, men jeg kan ikke stave til hjælp, så det bliver lidt svært, siger han.

Han spørger derfor enten sin mor eller venner om hjælp eller finder selv ud af det.

Mor Heidi, Laurits og Karoline Brink Fjeldsted fik ekstra at se til, da undervisningen flyttede online.

I familiens teenageværelse gør storesøster Karoline Brink Fjeldsted sig også klar til endnu en dag med undervisning gennem computeren.

Der er flere opgaver, mere gruppearbejde og mere læsning end i timerne på skolen, synes hun. Og så er læreren længere væk, når hun har brug for hjælp, og det har hun ofte, da 14-årige Karoline Brink Fjeldsted er ordblind ligesom sin lillebror, men i en let grad.

Hendes ordblindhed gør, at hun læser langsommere og bruger mere tid på at tage noter, end sine klassekammerater gør. Når klassekammeraterne bruger 20 minutter på at læse en tekst, så tager det læseappen til ordblinde noget længere tid, og så er hun bagud.

- Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan nå at følge med, og så bliver jeg irriteret og umotiveret, forklarer Karoline Brink Fjeldsted.

Hun spørger som regel nogle kammerater eller læreren om hjælp, når hun skal indhente de andre.

- Det er ikke sjovt at komme bagud, og jeg får lyst til at give op, men det er ikke en god ide, for så får jeg ikke lært noget, forklarer hun om den daglige kamp med at følge de andres tempo.

Hjælpen er længere væk

At de to søskende oplever onlineundervisningen under corona som udfordrende, kan mor Heidi Brink Fjeldsted skrive under på.

- Læreren er ikke lige bag dem og kan guide dem. Når de sidder hjemme, skal de spørge efter hjælp hver gang, og det kan være rigtig svært, når man sidder i et chatrum, selv om de har brug for hjælpen, siger hun.

Som mange andre forældre skal hun passe sit arbejde, selv om børnene bliver undervist hjemmefra.

- Jeg kan nogle gange hjælpe, men jeg sidder også bag en dør og har samtaler ved skærmen eller er inde på arbejdet, forklarer hun.

Laurits forklarer, hvordan han bruger appen AppWriter, når han skal skrive en opgave:

Der er dog ikke lærernes skyld, mener hun.

- Lærerne gør, hvad de kan, men det begynder at blive svært. Vi kan mærke, at motivationen falder, fordi det har stået på så længe, og det faglige niveau er heller ikke, hvor det kunne have været.

Struktur og ekstra møder hjælper

Hos Aarhus Kommunes Kompetencecenter for Læsning mærker konsulent Birgitte Bønding også, at onlineundervisningen giver læsesvage elever ekstra udfordringer.

Her får de mange henvendelser fra forældre og lærere i disse uger.

- Der er rigtig mange opgaver og afleveringer, som eleverne skal skrive til deres lærere, og det er jo det, som vores elever synes, er det allersværeste, siger hun.

Ordblinde bruger nemlig længere tid på opgaver, og det kan stresse og forvirre.

Derfor har hun en opfordring til de lærere, der gerne vil hjælpe et barn med læsevanskeligheder. Det handler om at give barnet struktur og støtte, siger Birgitte Bønding.

- Man skal som lærer være meget opmærksom på at skabe et godt overblik for eleven, inden eleven skal i gang. Måske kræver det et særskilt møde med eleven inden, hvor man spørger, om de ved, hvordan de gøre med deres redskaber eller sætter eleven ekstra grundigt ind i opgaven, forklarer hun.

Forening opfordrer til at møde op på skolen

Også hos Ordblindeforeningen får de henvendelser fra forældre og børn, som kæmper ekstra meget for tiden.

Problemet er ofte, at børnene føler sig overladt til sig selv, og konsekvensen kan være følelsen af angst, depression og nederlag, men det skal der gøres noget ved, siger bestyrelsesmedlem Janne Sabroe.

- Lovgivningen giver ret til, at man kan invitere svage eller udfordrede elever ind på skolerne til undervisning, men det er ikke alle skoler, som gør det. Det er ikke lærerne, vi skal klandre, men organiseringen af nødundervisningen, mener hun.

Hvad betyder det at være ordbind?

  • Ordblindhed, dysleksi, er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.

  • Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, for eksempel kulde læst som kunne, og dig skrevet din.

  • I 1990 beskrev syv procent af voksne danskere sig selv som ordblinde, mens cirka tre procent havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster.

  • Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften.

  • Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv.

  • Kilde: Ordblindeforeningen

FacebookTwitter