OVERBLIK Hvem har ansvaret for hvad med letbanen?

Havarikommissionen er fortsat i gang med undersøgelserne af ulykken på Djursland.

Her ses bommene, der efter planen skal sættes op ved den overkørsel, hvor der lørdag skete en ulykke, der kostede en far og søn livet. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Havarikommissionen er netop nu i gang med at undersøge, hvad det var, der gik galt, da en norsk far og hans søn lørdag omkom, efter at deres bil var kollideret med et letbanetog ved Trustrup på Djursland.

Ved ulykken mistede den 34-årige nordmand og hans syv-årige søn livet, mens den 32-årige mor og familiens seks-årige datter overlevede og blev bragt til sygehuset.

Ulykken fandt sted ved en jernbaneoverkørsel, hvor der efter planen skal installeres bomme senere på året, men hvor der på nuværende tidspunkt er installeret et advarselssignal, som gør trafikanter opmærksomme på, at der kommer tog.

Men hvem har ansvaret for sikkerheden i forbindelse med letbanen? Det forsøger vi her at gøre dig klogere på.

Hvorfor er der ikke sat bomme op?

Siden ulykken har både politikere og borgere i lokalområdet undret sig højlydt.

Overskæringen var sikret med blinklys og lyd - men ingen bomme. Bommene lå nemlig på jorden ved siden af. De var ikke monteret endnu.

Så hvorfor blev de planlagte bomme ved jernbaneoverkørslen ikke sat op, da letbanestrækningen åbnede i foråret?

Det er ikke lovpligtigt med bomme på anlægget på nuværende tidspunkt, fordi letbanetogene kører med 75 kilometer i timen.

Men når togene fra næste år skal køre med 100 kilometer i timen, kræver det bomme.

Med andre ord er overkørslen altså vurderet som værende sikker i sin nuværende form, sådan som den har været gennem de mange år, der har kørt tog på den gamle Grenaabane forud for letbanetogene.

I august 2016 blev den lukket ned for at sætte arbejdet i gang med at gøre banen klar til kørsel med letbanetog, og siden foråret i år har letbanen kørt på strækningen.

Hvem har ansvar for hvad?

Siden man lukkede den gamle Grenaabane ned i 2016, har Banedanmark og Aarhus Letbane kontinuerligt arbejdet på strækningen.

Banedanmark har taget sig af skinner og renovering og arbejder stadig på opgraderingen frem mod at hastigheden øges.

Aarhus Letbane har arbejdet med at lave nye køreledningsanlæg, sikringsanlæg, omformerstationer, jordinger og perroner.

Fordelingen af arbejdet skyldes forskellige ejermæssige og ansvarsmæssige forhold.

Der skelnes nemlig mellem, hvem der er infrastrukturejer, hvem der er infrastrukturforvalter, og hvem der er arealejer.

Arealejeren ejer jorden, banen er på, og skal eksempelvis betale for noget af asfaltfornyelsen.

Infrastrukturejeren ejer banen og skal betale for ombygning og fornyelse. På strækningen, der udgør den gamle Grenaabanen, er det Banedanmark, der er ejer.

Til gengæld er det infrastrukturforvalteren, der benytter banen, der skal sørge for driften, og for hvad der sker på og omkring banen. Det er Aarhus Letbane, der er infrastrukturforvalter af letbanen.

Med andre ord ejer Banedanmark en infrastruktur, de ikke selv benytter, og ansvaret for sikkerheden pålægger den, der rent faktisk benytter den - nemlig Aarhus Letbane.

Dér, hvor Banedanmark har et ansvar, er for renoveringen af eksempelvis skinnerne samt at udføre de opgraderinger, der skal til, før togene kan øge hastigheden - herunder omkring overkørslerne.

Banedanmark har dog gennem en forvaltningsaftale hyret Aarhus Letbane til at vedligeholde blandt andet spor, afvanding og overkørsler.

Det er i øvrigt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har ansvaret for at godkende nye letbaner i Danmark og for at sikkerhedsgodkende selve infrastrukturen ved opførelsen af en letbane.

Derudover skal de tekniske sikkerhedsregler, som er knyttet til anvendelse, drift, vedligeholdelse samt ændring af letbanens tekniske anlæg og infrastruktur, godkendes af styrelsen.

Hvad betyder ansvarsfordelingen for sikkerheden?

Da det er Banedanmark, der står for at udføre opgraderingerne frem mod, at togene skal kunne køre hurtigere, har de et ansvar for at teste og dokumentere, at det er sket i overensstemmelse med Aarhus Letbanes sikkerhedsmæssige normer.

Det betyder, at mens Aarhus Letbane har det sikkerhedsmæssige ansvar for det, der foregår på banen og overskæringerne, er det Banedanmark, der har et ansvar for, at bomme og anlæg lever op til de sikkerhedsmæssige krav, de har fået fra Aarhus Letbane, inden de overdrager dem.

Det er så Aarhus Letbane, der derefter har ansvaret for dem, og det er også Aarhus Letbane, der skal søge om sikkerhedsgodkendelse og tilladelse til at tage dem i brug ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Der skal sættes bomme op fem forskellige steder i forbindelse med, at togene skal køre hurtigere.

- Opsætningen af bommene følger den plan, der er, samtidig med at Aarhus Letbane også skal lave arbejdet med, at der kan køre to tog på banen. I Trustrup følger vi den plan, at vi er færdige med opgraderingen 1. oktober. Så burde Aarhus Letbane også være færdig med sit arbejde, siger Steen Neuchs, der er anlægsdirektør i Banedanmark.

Det er dermed Banedanmarks ansvar at udføre de aftalte opgraderinger og at anlæggene lever op til sikkerhedskravene og Aarhus Letbanes ansvar, hvis der drages tvivl om sikkerheden på et anlæg, når det er taget i brug.

- Det eneste ansvar, Banedanmark har i denne sammenhæng, er, at inden vi overleverer det hele til Aarhus Letbane, skal vi udføre opgraderingerne af overkørselsanlægget, så der må køres tog med 100 kilometer i timen og to tog i timen, som det er planen på et tidspunkt, siger Steen Neuchs.

Hvad sker der nu efter ulykken i Trustrup?

Havarikommissionen er i gang med undersøgelserne af dødsulykken i lørdags.

Den administrerende direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, som står med det sikkerhedsmæssige ansvar i sidste ende, kalder ulykken for tragisk, og siger, at alle ved letbanen er meget berørte af, hvad der er sket.

Men Michael Borre oplyser også, at han ikke har kendskab til, at netop den overskæring, hvor ulykken skete, skulle være særlig farlig.

Han minder om, at overskæringen er sikret med lys og lyd, sådan som den også var, dengang det var DSB, der kørte tog på Grenaabanen.

- Vi har ikke fået meldinger om, at der skulle være særlige problemer ved den overkørsel, men nu afventer vi, hvad Havarikommissionen kommer frem til, hvad de har af råd til os, og hvad vi eventuelt skal kigge på efterfølgende.

I mellemtiden vil Aarhus Letbane undersøge, hvad de kan se ud af de data, de har i deres log, siden strækningen åbnede den 30. april.

Facebook
Twitter