Overlæge advarer mod forsøg på at forebygge spiseforstyrrelser i 4. klasse: 'Vi trykker på aftrækkeren'

Overlæge og tidligere anoreksiramt mener, at undervisningen kan give inspiration til vægttab.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade mener, at en tidlig indsats er nødvendig. Arkivfoto. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Børn ned til tiårs alderen skal nu til at lære om kroppen, selvværd og idealer.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade uddanner undervisere i Aarhus og København, der kan gøre landets 4. klasser klogere på spiseforstyrrelser.

Det er nemlig nødvendigt med en tidlig indsats, hvis den også skal være forebyggende, mener Lena Hasling Nielsen, der er projektleder i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- Grundstenene til en spiseforstyrrelse lægges meget tidligt. Det handler tit om lavt selvværd. Giver vi børnene en større forståelse af, hvad selvværd og selvtillid er, så tror vi på, at vi kan komme nogle af problematikkerne i forkøbet, siger hun.

Projektet hedder Mindtalk og er normalt rettet mod elever i 7.-9. klasse, men nu har landsforeningen redesignet projektet, så det henvender sig til endnu yngre elever.

Der bliver ikke nævnt ord som ’spiseforstyrrelse’ og ’selvskade’ i undervisningen. I stedet bruges der legetøj til at illustrere, forklarer Lena Hasling Nielsen.

- Blandt andet fortæller vi, at barbiedukken er så tynd, at den ville være alvorligt syg, hvis den var et menneske. På den måde håber vi, at de ikke får et forvrænget billede af, hvordan kroppen skal se ud, siger hun.

Kan give problemer

Men det er ikke helt uproblematisk, at børn i 4. klasse skal til at forholde sig til deres tanker om mad, krop og sundhed.

For det kan ende med at have den helt modsatte effekt, advarer Jakob Paludan, der er ledende overlæge i Børne- og Ungepsykiatrien i Region Midtjylland.

- Der er en risiko for, at vi trykker på aftrækkeren i forhold til sygdomsproblematikken, når der laves opsøgende arbejde, siger han og tilføjer:

- Når det handler om spiseforstyrrelser, så er logikken lidt omvendt: Vi risikerer at få skabt problematikken blandt de unge.

I videoen herunder kan du se, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse.

Undervisning møder kritik fra sygdomsramt

Laura Rønnow har haft en spiseforstyrrelse i syv år. (Foto: PRIVATFOTO)

Samme holdning har 19-årige Laura Rønnow, der i syv år har haft en spiseforstyrrelse. Havde hun modtaget undervisningen i 4. klasse, er hun sikker på, at det havde skubbet hende i den forkerte retning.

- Jeg ville helt sikkert have brugt undervisningen som inspiration til at tabe mig, fordi jeg tænkte, at jeg var for tyk, siger hun.

- Hvis du skal undervise, er det svært at undgå at tale om tingene uden at nævne, hvilke symptomer der er på spiseforstyrrelser: At du for eksempel undgår bestemte fødevarer eller begynder at træne voldsomt. Og det frygter jeg kommer til at sætte endnu mere fokus på kroppen og de idealer, der hersker, siger hun.

Men det er bestemt ikke meningen, at eleverne skal få inspiration til at spise mindre, siger Lena Hasling Nielsen fra Mindtalk.

- Vi vil gerne give de unge nogle redskaber, så de ved, hvordan de kan håndtere svære ting i deres liv på en anden måde end ved at udvikle selvskadende adfærd eller en spiseforstyrrelse, siger hun.

Alligevel mener Jakob Paludan ikke, at det er den rette vej at gå.

Han mener i stedet, det er bedre at erstatte den forebyggende indsat med et konkret tilbud til dem, der er syge.

- Vi skal langt tættere på for at hjælpe børnene. Der har kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har i børne- og ungepsykiatrien. Til gengæld kan vi hjælpe ved at tilbyde vores kompetencer, siger han.