Overlæge advarer om tidspres: Syge spædbørn går glip af amning

4 ud af 10 af de indlagte spædbørn udskrives, uden at fuld amning er etableret, viser nye tal.

Tanja Thiemer med sin lille datter Flora, der er født to måneder for tidligt. Hun havde en svær start med amning på neonatal-afdelingen, men det går bedre nu. (© (c) privatfoto)

Ethvert forældrepar får tudet ørerne fulde: Amning er vigtigt.

Modermælk styrker den nyfødte, og tilknytningen mellem mor og barn bliver etableret, lyder det fra sundhedspersonale igen og igen.

Mange ved også, at det ikke er sådan lige at få amning i gang. Særligt ikke, når starten på livet er præget af, at den lille ny er syg eller for tidligt født - og de bekymringer det kan give.

Så kan amning virke som et uoverstigeligt projekt.

I øjeblikket kan for tidligt fødte børn og indlagte spædbørn gå glip af vigtig amning, når de er indlagt på neonatal-afdelingerne rundt omkring i landet.

Afdelingernes egen målsætning er, at 70 procent af børn, der har været indlagt i mere end fem dage, skal være fuldt ammede ved udskrivelse. Men kun 60 procent var det sidste år, viser nye tal fra regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram.

Tanja Thiemer fra Aarhus fik sin datter nummer to under kaotiske forhold ved et akut kejsersnit på universitetshospitalet i Skejby. Lille Flora kom til verden to måneder for tidligt.

- Det var enormt vanskeligt at være i. Alt er forfærdeligt og trist. Der er ledninger og slanger og alt andet end god tilknytning og en god start, fortæller Tanja Thiemer, der skulle bruge al sin viljestyrke på at få gang i amningen på neonatal-afdelingen.

Overlæge advarer om tidspres

Lille Flora var indlagt på en afdeling, hvor Jesper Padkær Petersen er overlæge. Han advarer om, at travlhed i øjeblikket rammer de ammende mødre og deres børn, og at ikke er alle er lige så heldige som Tanja Thiemer.

- Vi er bekymrede for, at det offentlige sundhedssystem i dag har så travlt, at rammerne for de nyfødte børn og deres mødre, når de er indlagt, ikke kan tilbyde den tryghed og støtte, der er nødvendig for, at amning kan etableres, siger han.

En ammerådgiver på en neonatal-afdeling er typisk sygeplejerske, og de er i øjeblikket en mangelvare, også på de nyfødtes afsnit, lyder det fra Jesper Padkær Petersen.

- Hvis jeg skal vælge at bruge min sygeplejerske på et akut sygt barn eller ammerådgivning, så har jeg ikke noget valg. Jeg er altid nødt til at bruge dem på det sygeste barn, siger han.

Jesper Padkær Petersen erkender, at 70 procent kan være et ambitiøst mål, men tidligere forskning har vist, at det burde kunne lade sig gøre.

Og han mener, at afdelingen skal være der for forældre og børn i deres livs krise:

- Hvis mor er et kaotisk sted i sit liv og er bekymret for sit barn, nytter det ikke, at omgivelserne også er fortravlede, og at der ikke er nogen faste personer med tid til hende.

- Det er en evig sang fra alle dele af sundhedssektoren, men det er det også her. Man er nødt til at gøre det til et prioriteret mål, ellers kommer det ikke til at ske, siger Jesper Padkær Petersen.

Forsker: Det er sørgeligt

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt. Men for nogle mødre kan der være forskellige grunde til, at de ikke er i stand til at amme.

Amning kan for eksempel beskytte små børn mod alvorlige infektioner og andre sygdomme.

Derfor er Ragnhild Måstrup, der forsker i amning af for tidligt fødte børn ved Rigshospitalet i København, ked af, at det ikke lykkes neonatal-afdelingerne at overholde deres egen målsætning om amning.

- Vi ved, at det sker på grund af tidspres, men det er jo sørgeligt, hvis man ikke ammer, fordi man ikke fik den hjælp, man havde brug for, siger hun.

Forskningen har vist, at amning bedst lykkes, hvis mor er medindlagt, og hun begynder at malke ud meget tidligt efter fødslen - og har daglig hud-mod-hud-kontakt med sit barn.

Men med stor udskiftning på en fortravlet afdeling går vigtig erfaring tabt, lyder det fra Ragnhild Måstrup.

- Det kræver, at man bevarer fokus på amningen for at bevare et godt resultat. Det er ikke nok, at man bare lærer det én gang. Det kræver, at nyt personale oplæres i, hvad der er godt for amningen, siger hun.

Vil ikke aes

Tanja Thiemer husker stadig tydeligt den kaotiske start på Floras liv.

Det var brystpumpe otte gange i døgnet, samtidig med at familien delte stue med et andet fortvivlet par med et lille barn. Og der var slanger og bip-lyde konstant.

- Da jeg får Flora over pakket helt ind i ledninger og slanger, fortæller en sygeplejerske, at for tidligt fødte børn er meget lette at overstimulere, så de kan ikke lide at blive aet. Det første, jeg gør, er at ae hende, og så siger sygeplejersken, om jeg kan huske, at de ikke kan lide det.

Tanja Thiemer og Flora i hjemlige omgivelser. På neonatal-afdelingen var der knap så roligt.

Det var ikke som sådan skældud eller skrapt sagt, men Tanja Thiemer bliver fuldstændigt slået ud:

- Alt muligt er ikke fremmende for den umiddelbare tilknytning, og da jeg så også får at vide, at den måde, jeg rørte hende, kunne hun ikke lide. Hvad kan jeg så komme til at gøre af forkerte ting, tænkte Tanja Thiemer.

Men Flora viste stille og roligt tegn på at ville sutte, så amningen kommer langsomt, men sikkert i gang. Hun endte altså ikke som en af dem, der udskrives uden at have etableret amning.

FacebookTwitter