Rettelse: Rubrikken er ændret, da den kunne misforstås.

Op mod 90 patienter årligt kan have fået amputeret et ben, selv om det kunne være undgået.

De har ganske enkelt fået en for sen behandling for en blodprop eller åreforkalkning på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, viser en ny ekstern analyse.

Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, erkender, at den langsomme behandling på sygehusenes afdelinger formentlig har haft alvorlige konsekvenser.

- Det er et gæt på baggrund af de tal, vi har, og det er nok et kvalificeret gæt: Op mod 90 patienter om året har fået foretaget en amputation, som kunne have været undgået, siger han.

Region Midtjylland har haft mistanke om, at patienter inden for det karkirurgiske område ikke er blevet behandlet hurtigt nok.

Derfor satte man en række specialister udefra til at lave en analyse på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Regionsformand: Jeg er ked af det

Formanden for regionsrådet i Midtjylland og Danske Regioner, Anders Kühnau (S), erkender, at den har været gal længe, men afviser at have haft kendskab til, at det stod så grelt til, at folk fejlagtigt har fået amputeret deres ben.

- Vi har vidst, at der har været udfordringer, men ikke at der kunne være undgået amputationer. Vi gør alt for at handle på det, siger han:

- Vi har haft en for lav kapacitet, og det er jeg rigtig, rigtig ked af. Jeg er ikke selv blevet gjort opmærksom på, at vi har haft den store udfordring med kapacitet, i hvert fald i det omfang at det er gået ud over patienter, siger Anders Kühnau.

Hans bud er, at der kan have været problemer med kapaciteten på området ’i et årti’. Og mistanken har altså været stærk nok til, at regionen har bestilt en ekstern analyse.

- Vi har haft en formodning om, at der var udfordringer. Det vidste vi godt, men jeg har ikke været bekendt med, at det har betydet, at patienter har fået amputeret deres ben, fordi de ikke kunne behandles i tide. De oplysninger ligger i databaserne, og det er vigtigt, at de kommer frem til de ledelsesniveauer, der skal træffe beslutninger. Nu handler vi på resultaterne af den her analyse.

Skubber du ikke ansvaret ned?

- Nej, jeg siger, at på de ledelsesniveauer, der er, skal vi være bekendt med, at der er problemer. For så skal vi træffe de nødvendige beslutninger. Jeg kommer også til at træffe beslutninger om, at vi skal sætte penge af til det her, men det kræver, at jeg ved, hvor galt det står til, siger Anders Kühnau.

De patienter, der nu sidder og tænker, om de er en af dem, som kunne have undgået benamputation, får besked og mulighed for at klage hurtigst muligt.

- Vi har skrevet til alle, der har fået amputeret deres ben i de seneste år. Så har de muligheden for at klage, siger Anders Kühnau.

Han mener ikke, at problemet skyldes, at fagfolkene kan være nervøse for at rapportere problemer opad i organisationen.

- Vi skal prioritere det her område meget højere ledelsesmæssigt, så vi undgår så ulykkelig en situation. Vi kan ikke byde vores patienter, at de skal have amputationer, fordi kapaciteten ikke er god nok, siger Anders Kühnau, der understreger, at der er ressourcer til at øge kapaciteten her og nu.

Danske Patienter: Det er grotesk

I organisationen Danske Patienter kalder direktør Morten Freil sagen for ”grotesk og meget ulykkeligt”

- Vi har længe vidst, at der var stor kapacitetsmangel i sundhedsvæsenet, og at folk står på ventelister. Men vi får samtidig at vide, at det er folk, der kan tåle det, der står på venteliste.

- Når man står på en venteliste, og risikerer at få amputeret benet, så er det akut. Så det er alvorligt og dybt ulykkeligt det her, siger han.

Ifølge Morten Freil er det dog ikke ualmindeligt med så alvorlige konsekvenser for patienter i det danske sundhedsvæsen.

- Vi ved også, at patienter med øjensygdomme risikerer at blive blinde på venteliste. Der er enorm mangel på kapacitet inden for psykiatrien, så patienter med angst og depression ikke bliver udredt. Det kan få fatale følger, siger Morten Freil.

Han vurderer, at situationen er blevet værre på det seneste, blandt andet på grund af corona og sygeplejerskernes strejke. Danske Patienter efterlyser nu en større analyse af, hvor kapaciteten skal øges i det danske sundhedsvæsen.

- Helt konkret er der brug for at øge kapaciteten på det her område, men vi har brug for en samlet analyse af, hvor patienter særligt venter, og hvor ressourcerne skal kanaliseres hen, siger Morten Freil.

Venstre kræver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer på banen med det samme og får lavet en redegørelse af sagen.

- Det er simpelthen en skandale, og jeg begriber ikke, hvorfor den socialdemokratiske regionsrådsformand ikke har grebet ind, nu hvor han selv erkender, at han har kendt til, at der var problemer, siger politisk ordfører Sophie Løhde (V).

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddeler i en skriftlig kommentar, at finder det 'helt uacceptabelt, hvis der er blevet foretaget amputationer som følge af manglende eller for sen behandling'.

- Det er min klare forventning, at regionen får handlet hurtigst muligt, så de karkirurgiske patienter kan være trygge ved deres behandlingsforløb og forvente den rigtige behandling til tiden. Derfor vil jeg bede regionen om en redegørelse om sagen, herunder hvordan de vil rette op på problemerne, udtaler Magnus Heunicke.

Artiklen er opdateret med kommentar fra Sophie Løhde og sundhedsminister Magnus Heunicke.