Politiets kriminalteknikere hjælper arkæologer på 5.000 år gammel offerplads: 'Blod er lidt en våd drøm'

Et særligt lys kan blive afgørende for udgravningen tæt på Grenaa.

Jan Madsen er kriminaltekniker ved Kriminalteknisk Center i København og kan muligvis hjælpe arkæologers arbejde ved en 5.000 år gammel offerplads.

Hvad kan arkæologer, geologer og politiets kriminalteknikere lære af hinanden?

Det har et skarpt hold sat sig for at finde ud af i Ginnerup ved Grenaa, hvor der ligger en 5.000 år gammel hesteofrings-plads.

Museum Østjyllands arkæologer opdagede i 2020 Nordeuropas eneste spor efter ritualer med heste i stenalderen netop her.

Håbet er blandt andet, at politiets kriminalteknikere ved hjælp af lys i bølgelængder kan hjælpe forskerne med at se 5.000 år gammelt blod, knogler eller sperma på offerpladsen, som det menneskelige øje ikke kan opfange.

Lutz Klassen er arkæolog og forskningsleder ved Museum Østjylland i Randers. (Foto: Trine Marie Olsen/DR Østjylland)

Det kan være nogle nedgravninger, hvor man med det blotte øje ikke kan se forskel mellem den urørte jord og den jord, der har været gravet op – for eksempel til at skjule et mordoffer eller for at deponere nogle ting for mange tusinde år siden.

Ifølge arkæolog og forskningsleder ved Museum Østjylland i Randers Lutz Klassen råder politiet og geologerne over grej, som arkæologer normalt ikke er i besiddelse af, men som de nu håber at få stor gavn af.

- Det er grej, som politiet blandt andet bruger i drabsefterforskning og geologerne til at arbejde med geologiske aflejringer. Dem tester vi på vores aflejringer for at se, om de her metoder og apparater kan se ting, som vi arkæologer normalt ikke kan se, siger han.

Ikke kun heste er ofret

Politiet råder blandt andet over lygter, der er designet til at gøre knogler, sæd og blod synligt.

- Det kunne jo være lidt sjovt at have adgang til. Blod er lidt en våd drøm fra min side, for spørgsmålet er, om man kan påvise det efter så mange år. Det er ikke kun heste, der er ofret her, der er også foregået alle mulige andre ritualer, siger Lutz Klassen:

- Det kunne være interessant, hvis vi kan påvise koncentrationer af blod nogle bestemte steder – for at se om der virkelig er blevet gået til stålet i urtiden.

Men er det realistisk efter så mange år?

- Jeg tænker ikke, at det er urealistisk. For vi ved på forhånd, at knoglerne her på stedet er virkelig velbevarede. De har meget DNA for eksempel, som er biologiske molekyler, altså det samme som blod. Det skulle ikke undre mig, hvis der var muligheder, siger Lutz Klassen, der forventer, at politiet også kan lære noget af arkæologerne:

- Måske kan de se nogle ting hos os, vi ikke kan iagttage med vores almindelige metoder og omvendt kan politiet måske lære noget af den måde, vi som arkæloger kigger ned i jorden, siger Lutz Klassen.

  • Det nordøstlige Djursland var i bondestenalderen en tætbefolket egn. Her har arkæologerne også flere gange gjort vigtige fund, der har vakt opmærksomhed udenfor Danmarks grænser. (© Museum Østjylland)
  • Der er fundet hundredvis af hesteknogler fra vilde heste ved udgravningen i Ginnerup (© Museum Østjylland)
  • Stenalderudgravningen er et samarbejde med Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Museum Østjylland, der i de sidste to år har udgravet den 5.000 år gamle kultplads fra bondestenalderen ved Ginnerup, Norddjurs. (Foto: Trine Marie Olsen/DR Østjylland)
  • Pladsen i Ginnerup blev opdaget i 2001 af lokale oldsagssamlere. (Foto: Trine Marie Olsen/DR Østjylland)
1 / 4

I den kommende tid vil hele udgravningspladsen fungere som et "værksteds-område", fortæller Søren Munch Kristiansen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Og målet er klart.

- Vi vil gerne gøre tingene hurtigere, så vi ikke skal vente et år eller halvandet på nogle resultater fra en udgravning. Det drejer sig om at gøre tingene hurtigere, bedre og tydeligere, siger han.

Geologer og arkæologer lægger ikke skjul, at de har store forhåbninger til, at nogle af politiets metoder kan blive meget brugbare i deres arbejde på udgravningspladsen.

Søren Munch Kristiansen er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og deltager også i arbejdet ved udgravningspladsen. (Foto: Trine Marie Olsen/DR Østjylland)

- Det kan også være, de har nogle erfaringer i forhold til jorden, altså om der skal sprayes lidt vand på, før man går ned i det eller lade være. Skal man fjerne dagslyset og lægge en kæmpe presenning hen over stedet? Hvad er de praktisk hurtigste metoder at bruge herude, siger Søren Munch Kristiansen.

Infrarødt og ultraviolet lys tages i brug

Jan Madsen er tekniker ved Kriminalteknisk Center i København og har lige været med til at brede en stor presenning ud over en del af udgravningspladsen.

- Vi har lovet at teste, om vores kriminaltekniske speciallys kan hjælpe dem. Hvis vi kan finde nogle nemmere metoder til at adskille jordlag, kan man sige noget om, hvorvidt der har været gravet og hvornår:

- Vi har nogle lyskilder, som er lidt anderledes end almindeligt hvidt lys. Det er meget specifikke farver – og vi bruger infrarødt og ultraviolet lys også. For at få effekten af det, er vi nødt til at skærme for det almindelige lys, så vi kan styre lyset, når vi arbejder, siger Jan Madsen.

Stenalderudgravningen ved Ginnerup er et samarbejde med Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Museum Østjylland, der i de sidste to år har udgravet den 5.000 år gamle kultplads fra bondestenalderen.