Politikere vil give Banedanmark ret til at støje om natten, i weekender og på helligdage

Det vil ramme flere tusinde borgere i Aarhus, advarer kommunen.

Yvonne Bloch fra Brabrand kan se frem til støj om natten og i weekenderne, når jernbanen skal elektrificeres af Banedanmark. Det er hendes gule hus i baggrunden. (Foto: Jesper Ottosen - DR Østjylland)

Der er udsigt til søvnløse nætter for folk, der bor langs de danske jernbaner.

Et nyt lovforslag vil lade Banedanmark slippe udenom kommunernes støjgrænser, når jernbanerne skal elektrificeres i den kommende tid.

Det kan ramme Yvonne Bloch i Aarhus-forstaden Brabrand, der bor lige ved siden af en bro, som skal rives ned og erstattes af en ny i forbindelse med elektrificeringen.

- Det er rigtig træls. Det betyder jo helt lavpraktisk, at vi ikke vil kunne sove, når det larmer. Vi bor 20 meter fra broen, siger hun.

Yvonne Bloch forventer at være plaget af støj i et helt år. Hun kan godt forstå, at det kan være nødvendigt at arbejde effektivt på flere tidspunkter af døgnet for togdriftens skyld, men efterlyser bedre planlægning.

- Jeg tænker ikke, at det er os, der skal betale prisen. For hvis man planlægger i god tid, kan man godt tage hensyn til de mange mennesker, der bor langs den her bane, siger Yvonne Bloch.

Kommune: Det er for indgribende

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan transportminister Benny Engelbrecht (S) fra 1. januar tilsidesætte støjkrav i kommunerne, hvis de betyder, at elektrificeringen af jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere. Til gengæld kan naboerne få kompensation.

I Aarhus Kommune er de meget utilfredse med det nye lovforslag. Støjgenerne kan nemlig ramme flere tusinde borgere i Aarhus-området.

Ved Gammel Viborgvej i Tilst er det op mod 1.000 boliger, som kan blive ramt i perioder næste år. Og i Brabrand er det op mod 130 boliger. Det fremgår af Banedanmarks egne beskrivelser af arbejdet.

Civilingeniør Carsten Ryom fra Aarhus Kommunes teknik- og miljøforvaltning undrer sig over den model, der er lagt op til i lovforslaget.

- Banedanmark vil kunne diktere sine egne støjgrænser. De vil også selv skulle vurdere, hvornår borgerne skal have kompensation, siger han.

Carsten Ryom synes ikke, det er urimeligt, at det er kommunen, der sætter støjgrænser.

- Banedanmark har ønsket at arbejde om natten, i weekender og på helligdage. Vi synes simpelthen, at det bliver for indgribende for naboerne.

- Det er mange dage i træk, hvor borgerne må forventes at opholde sig i deres egen bolig og søge hvile. Det er ikke foreneligt med den måde, Banedanmark har valgt at tilrettelægge arbejdet på, siger Carsten Ryom.

Aarhus Kommune og Banedanmark har forhandlet om støjgrænser længe, og i øjeblikket ligger sagen i Miljøklagenævnet, fordi Banedanmark er utilfreds med kommunens krav.

DR Østjylland har bedt Banedanmark om en kommentar, men det har virksomheden ikke ønsket, fordi lovforslaget i øjeblikket behandles i Folketinget.

Kortet herunder giver en status på elektrificeringen af jernbanenettet fra marts 2020.

Carten Ryom oplyser, at han har fået denne forklaring fra Banedanmark:

- Banedanmark henviser til, at togtrafikken er vigtig og væsentlig for samfundet. Det er simpelthen vigtigere end folks ret til at sove og opholde sig i egen bolig. Det er deres udlægning, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), der er på ferie.

Støtte til lovforslaget fra V og DF

Både Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Det er fornuftigt at give mulighed for i særlige tilfælde at se stort på støjgrænser, når der for eksempel skal bygges jernbanebroer, mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Vi oplever ind imellem nogle jernbaneprojekter, hvor det er meget, meget vigtigt for ikke mindst togdriften, at det bliver færdiggjort hurtigt i stedet for, at trækker ud i flere uger, siger han.

For Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, er det afgørende, at støjramte naboer med den nye lov kan få kompensation.

- Det skal folk have krav på, når der er gener og ulemper forbundet med arbejdet. En genhusning kan jo også blive nødvendig for nogle, siger han.

  • Sådan kommer DSBs nye eltogsæt til at se ud. (Foto: DSB / Coradia Stream)
  • Togene kommer til at køre med en maks-hastighed på 200 kilometer i timen. Det svarer til 7950 hestekræfter. (Foto: DSB / Coradia Stream)
  • I de nye toge skal man ved påstigningen ikke tre trin op, som man skal i IC3-togene i dag. Det gør det lettere for kørestole, ældre, barnevogne og cykler. (Foto: DSB / Coradia Stream)
  • Foruden siddepladser og toiletter kommer togene til at have to fleksrum samt plads til 12 cykler. (Foto: DSB / Coradia Stream)
  • Ifølge transportminister Benny Engelbrecht skal det være muligt at købe både mad og drikke i de nye tog. (Foto: DSB / Coradia Stream)
1 / 5

Carsten Ryom er enig i, at Banedanmark også skal tage hensyn til togpassagererne.

- Egentlig kan jeg godt forstå, at de vil planlægge at arbejde om natten, for det giver færre gener for pendlere og DSB, men det er usædvanligt, at de forsøger at sætte miljømyndigheden ud af kraft, fordi det er for besværligt at leve op til miljøvilkår, siger han.

På lidt længere sigt skal hovedbanegården i Aarhus også gøres klar til eltog. Derfor har den kommende lov også stor betydning for beboerne omkring banegården, mener Carsten Ryom.

- Det er Aarhus Kommune, der er miljømyndighed på den ombygning, men hvis Banedanmark mener, at vi er for restriktive, så kan de også sætte vores miljømyndighed ud af kraft og gøre det, som de synes her, siger han.

FacebookTwitter