Poul får 390.000 kroner for amputeret ben, der måske kunne være reddet: 'Det er slet ikke pengene, det handler om for mig'

Anerkendelsen af fejl betyder mest for en af de første patienter, der får erstatning efter amputationsskandalen.

Selvom begge ben er væk, kan de stadig drille Poul Pedersen. Han lider af fantomsmerter efter, at han fik amputeret begge ben over knæet. (VIDEO: Jan Rørkær - DR Nyheder)

- Maria ringede og spurgte, om jeg sad ned. Det gør jeg jo hele tiden, sagde jeg så.

Datteren Maria ringede nemlig med en stor og god nyhed til Poul Pedersen, der har fået amputeret begge ben og sidder i kørestol.

Den 82-årige mand får 391.000 kroner i erstatning for varigt mén, fordi den ene amputation efter Patienterstatningens vurdering sandsynligvis kunne have været undgået.

Poul Pedersen fra Højbjerg ved Aarhus er en af de første tre patienter, der har fået medhold i klager til Patienterstatningen over formentligt unødvendige amputationer i Region Midtjylland. De tre skal til sammen have en erstatning på 1,1 millioner kroner.

- Jeg bliver glad. Det betyder så utroligt meget, siger Poul Pedersen.

- Pengene betyder ikke noget, men anerkendelsen af, at de har lavet en fejl, løfter mig op. Det varmer om hjertet.

Mange sager på vej

Der er mange flere erstatningssager undervejs: Mere end 159 patienter venter på at få deres klager behandlet.

Poul Pedersens klagesag og de mange andre sager følger efter, at Region Midtjylland i april offentliggjorde en opsigtsvækkende analyse: Op mod 92 patienter kan årligt have fået deres ben amputeret, selvom det muligvis kunne være undgået.

Tallet blev siden korrigeret til 47, fordi regionen havde givet professoren bag analysen forkerte tal.

Den eksterne analyse var udført af klinisk professor Kim Houlind og viste, at de karkirurgiske afdelinger på hospitalerne i Region Midtjylland er underbemandede og ikke gearet til det antal patienter, der skal behandles.

Konsekvensen har altså ifølge analysen været, at cirka 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået. De amputationsforebyggende behandlinger er ganske enkelt kommet for sent i gang.

Fik amputeret begge ben

Poul Pedersen havde dårligt blodomløb i benene på grund af diabetes og mistede sine ben i 2019 efter et forløb, hvor han først fik amputeret det ene ben under knæet.

Kort efter viste der sig tegn på koldbrand i det amputerede ben, og så blev storetåen på Pouls intakte fod også sort.

Familien pressede på for at få fremskyndet behandlingen, men der gik alligevel et par uger, før Poul Pedersen blev opereret i marts 2019. En operation, hvor begge hans ben måtte amputeres over knæet.

Selvom Poul Pedersen har mistet begge sine ben, mærker han dem alligevel.

- Jeg har en dårlig hæl, der 'skaver' mine sko. Den kører op og ned ad hælen. Men jeg har jo kun stumperne tilbage, så det er fantomsmerter, forklarer han.

Poul Pedersen har gjort sig umage for at blive selvhjulpen i hjemmet i Højbjerg, hvor han udnytter, at den elektriske kørestol kan hæve sig op, så han kan nå hylderne i køkkenet. Selvom det kniber med de allerøverste.

Men der er også ting, han har måttet opgive som benamputeret.

- Jeg kan ikke køre bil. Og jeg har jo i 20 år som krejler været vant til at køre ud og hente ting.

Det stoppede, da han ikke kunne få bevilget en handicapbil.

- Jeg måtte lukke det hele ned.

Psykisk hårdt at miste benene

Det har været hårdt for Poul Pedersen at miste benene.

- Jeg har været nede i bølgedalen. Helt nede i bunden, for rent psykisk har jeg følt, at det var nedværdigende og surt, siger han.

Poul Pedersen bebrejder også sig selv for at ført et usundt liv. Men nu har han fået Patienterstatningens ord for, at den ene amputation med stor sandsynlighed kunne have været undgået med hurtigere behandling. Og det ville trods alt have gjort hverdagen nemmere.

- Jeg kunne godt se mig selv stå på ét ben og vaske op derude, siger han og peger mod køkkenet.

- Nu har jeg fået lidt oprejsning i og med, at de har indrømmet, at de har lavet en fejl.

Poul Pedersen håber, at hans eksempel vil inspirere andre benamputerede til at klage til Patienterstatningen.

- Bare gør det! Det er såmænd ikke så svært. Og der er nok et eller andet familiemedlem, der kan hjælpe og bakke lidt op. Det gjorde min datter, Maria.

Vil købe invalidebil

De 391.000 kroner falder på et tørt sted, når Poul skal indrette sig på livet som amputeret.

- Nu skal jeg lige overveje, om jeg eventuelt kunne købe en invalidebil. Og så skal jeg have nye møbler. Der er mange ting, jeg gerne vil.

Men Poul må indstille sig på at vente lidt med at kunne bruge pengene fra erstatningen.

For regionen har mulighed for at anke de afgørelser, der kommer fra Patienterstatningen, og det er ikke afgjort endnu, forklarer regionsdirektør Pernille Blach-Hansen.

- Jeg må være ærlig at sige, at overvejelserne om at anke ikke har fyldt i den seneste tid. Men vi gør selvfølgelig det, som offentlige myndigheder skal gøre efter sådan en afgørelse: Vi er forpligtet til at vurdere, om sager bør ankes, så det kigger vi på – for det skal vi.

Poul Pedersen lægger mest vægt på at få medhold i, at der blev begået en fejl.

- Det er slet ikke pengene, det handler om for mig. Jeg havde ikke regnet med at få en krone.