Psykiatrisk hospital i Risskov flytter til supersygehus: Sikkerheden er tænkt ind

De psykiatriske afdelinger bliver fysisk en del af det store supersygehus i Skejby.

De ansatte skal i fremtiden vænne sig til nye arbejdsomgivelser og -vilkår her i Skejby. (© Dr Østjylland)

De fleste kan huske deres første arbejdsdag.

Du er hele tiden nødt til at spørge de erfarne kolleger for at finde vej til printeren, garderoben eller kaffemaskinen.

Men forestil dig så, at alle dine kolleger på arbejdspladsen også har deres første dag.

Sådan er det for 1.500 ansatte på psykiatrisk hospital i Risskov, som flytter til supersygehuset i Skejby om fem uger.

Sygeplejerske Stine Bak og hendes kolleger går rundt i nymalede gange og tjekker, hvad der gemmer sig bag dørene i de bygninger, der i midten af november bliver deres nye arbejdsplads.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er noget uoverskueligt lige nu. Jeg har lidt svært ved at finde rundt.

Stine Bak, sygeplejerske

- Jeg må indrømme, at jeg synes, det er noget uoverskueligt lige nu. Jeg har lidt svært ved at finde rundt. Og man skal lige vænne sig til at bruge nøglekortet hele tiden, siger hun, mens endnu en dør bipper og åbner.

I mandags var hun med på det første hold ansatte, der skal lære at finde rundt på de 20.000 kvadratmeter, som de psykiatriske afdelinger breder sig over.

De kommende uger bliver 1.500 læger, sygeplejersker, sosu-ansatte, plejere og andre ansatte fra psykiatrisk hospital i Risskov sikkert lige så rundforvirrede, når de skal gennemgå det samme fire timers kursus.

Men det er vigtigt, for de skal kunne finde hinanden, når den gennemtrængende alarm lyder fra den alarmtelefon, som alle ansatte går med.

For når det bliver alvor, er det om at kaste alt fra sig og løbe så hurtigt, man kan.

At der er plads og luft på de nye afsnit gør, at man kan holde afstand. Det har også betydning, når man skal tale en opkørt patient til ro, at man kan holde en pæn afstand og nærme sig stilfærdigt og fredsommeligt.

Niels Aller, servicechef for psykiatrien i Region Midtjylland.

- Man ved aldrig, hvad det er, en kollega står i. Der er en risiko for, at det er en situation, hvor en kollega eller patient er ved at komme til skade, og det er sekunder, det handler om.

I Risskov kan alarmtelefonen kun fortælle på hvilket sengeafsnit på Risskov, der er brug for hjælp. Og det er problem, når der er 16 sengestuer på hvert afsnit.

- Hvis man er en af dem, der kommer til sidst, så kan man stå på afsnittet og ikke ane, hvor alarmsituationen er. For man forsøger ofte at lukke til stuen, hvor en patient er urolig, for at skærme de andre patienter – men også den patient, der står i alarmsituationen, siger Stine Bak.

Her viser sygeplejerske Stine Bak, hvordan alarmtelefonen virker, og fortæller, hvordan det bliver at flytte til supersygehuset.

Så det kan koste dyrebare sekunder at finde den rigtige stue på sygehuset i Risskov. Men i Skejby får de ansatte bedre hjælp til at få frem.

Alle sengeafsnit er delt i zoner med fire senge i hver, og alarmtelefonen fortæller hvilken zone, der er slået alarm fra.

- Vi ved lige præcis, hvor alarmsituationen foregår. Jeg tænker også, at der et større overblik end vi er vant til, når vi kommer ind på et afsnit. På Risskov er der lange mørke gange, hvor man ikke rigtigt kan se rundt om hjørnet, siger hun.

Sikkerheden er tænkt ind fra start

Sikkerheden har været en stor faktor, da stuerne på de nye psykiatriske afsnit blev indrettet, fortæller servicechef for psykiatrien i Region Midtjylland, Niels Aller. Han fortæller, at sikkerheden er tænkt ind fra start, modsat i Risskov, hvor den er kommet på gennem tiden.

- Når man arbejder i psykiatrien, så er en stor del af sikkerheden, at man får hjælp af sine kolleger. Derfor er sengeafsnittene helt bevidst meget ens i Skejby. Det betyder, at hvis man har lært at finde rundt i sit eget sengeafsnit, så er man en værdifuld hjælp, når man kommer på et andet afsnit. Ensartetheden er faktisk en indbygget del af sikkerheden.

Når patienter og ansatte rykker ind på den nye psykiatriske afdeling, kommer de til et sted uden hegn og med store vinduer, hvor lyset kan komme ind, forklarer Niels Aller.

Den psykiske syge kan godt have det sådan, at den diskretionszone, som alle mennesker har, er lidt større. Og man kan blive ked af det, vred eller angst, hvis nogen kommer for tæt på én.

Niels Aller, servicechef for psykiatrien i Region Midtjylland.

- Hvis jeg slår på det glas med en knytnæve, så lyder det dødt. Næsten som hvis jeg bankede på træ. Det er fordi, det er sikringsglas, fortæller han, mens han banker på ruden.

Sammenlignet med de gamle snørklede bygninger i Risskov er gangene i sengeafsnittene brede og lyse. Det har også betydning for sikkerheden.

- Den psykisk syge kan godt have det sådan, at den diskretionszone, som alle mennesker har, er lidt større. Og man kan blive ked af det, vred eller angst, hvis nogen kommer for tæt på én, siger Niels Aller.

- At der er plads og luft på de nye afsnit gør, at man kan holde afstand. Det har også betydning, når man skal tale en opkørt patient til ro, at man kan holde en pæn afstand og nærme sig stilfærdigt og fredsommeligt.

Her fortæller servicechef for psykiatrien i Region Midtjylland, Niels Aller, om sikkerheden på Skejby.

SIND er positiv over for indretningen

Kombinationen af god plads på sengestuer og gange og masser af lys vil mindske risikoen for konflikter. Det mener formanden for pårørendeforeningen Sind, Knud Kristensen.

- På de nye afdelinger bliver det hele meget mere overskueligt. Så kan man også få øje på de ting, der måske ikke fungerer eller begynder at gå galt. Så kan personalet gribe ind meget tidligere, siger han.

(© Dr Østjylland)

De nye psykiatriske bygninger breder sig over 20.000 kvadratmeter, og servicechef Niels Aller håber, at patienter og ansatte vil kunne mærke en klar forskel på sikkerheden.

- Det, man meget gerne skulle opleve – både som ansat og patient herude – er, at sikkerheden er blevet mindre synlig. Men måske endda stærkere end på Risskov, forklarer han.

Efter tre timer i de nye lokaler er Stine Bak i hvert blevet lidt klogere.

Men hun føler sig ikke helt klar endnu.

- Det er lidt skræmmende, at vi skal herud om så kort tid og skal vide præcist, hvor vi skal løbe hen. Jeg tror, at vi har brug for noget mere træning i, hvor de forskellige afdelinger ligger.

Stine Bak har et stykke tid endnu til at vænne sig til de nye forhold. Patienterne på afdeling Q, hvor hun arbejder, bliver flyttet til Skejby den 22. november.

Retspsykiatrisk flytter ind allerede den 16. november, mens de voksenpsykiatriske afdelinger begynder på indflytningen den 19.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.