Psykolog guider: Sådan taler du med dit barn om angrebet i Sri Lanka

Psykologer er til stede på Højvangskolen i Aarhus, hvor to af de tre dræbte danske børn gik.

Flaget på halv på Højvangskolen i Aarhus. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Psykologer står i dag til rådighed for lærere og elever på Højvangskolen i Aarhus oven på søndagens terrorangreb i Sri Lanka, der har kostet 321 mennesker livet og såret mere end 500.

På skolen gik nemlig to af de tre danske børn, der blev dræbt under angrebet.

De er alle børn af Anders Holch Povlsen, som ejer Bestseller-koncernen.

Chefpsykolog Jan Sejersdahl Kirkegaard fra Aarhus Kommune fortæller, at alle på skolen er meget påvirkede af situationen, og at folk har reageret meget forskelligt.

- Det gør et rigtig, rigtig stort indtryk på både børn og voksne, siger han.

Ifølge chefpsykologen vil andre børn også kunne være påvirkede af situationen, selvom de ikke kendte børnene.

Her har vi samlet nogle af rådene til, hvordan du taler med dit barn, og hvad du skal være opmærksom på.

1

VÆR OPMÆRKSOM PÅ TEGN

Ifølge psykologen reagerer børn meget forskelligt, når de hører om de voldsomme angreb.

Nogle vil selv komme og give udtryk for bekymringer og tanker. Andre vil fortælle, at det er noget, der er blevet talt om i skolen, og nogle vil måske putte lidt med det selv.

- Det er ikke alle, der automatisk kommer og fortæller det til mor og far eller andre. Men derfor kan de stadig godt gå og have de tanker og fantasier, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard.

Derfor skal man som forældre være opmærksomme på sine børn.

- Langt de fleste forældre vil være så tætte på deres børn, at de kan fornemme, om der er noget, der trykker, eller om der er noget, barnet går og tumler med. Så er det helt legalt - faktisk en nødvendighed - at man spørger ind til tankerne.

2

SPØRG IND TIL TANKERNE

Psykologen fortæller, at børnenes tanker kan være mange.

- Det er en diffus frygt, som kan give anledning til angst, for fantasien får jo lov til at løbe videre, så man tænker: "Hvad er sket med de børn? Kan det ske for mig? Kan det ske for min familie? Kan man tage på ferie i andre lande og risikere at møde sådan noget?"

Det bedste, man kan gøre som forælder, er at spørge ind til tankerne.

- Tag snakken så konkret som muligt, og lad barnet selv fortælle, hvad det tænker og så snak om det. Giv barnet plads og rum til at fortælle.

Jan Sejersdahl Kirkegaard forklarer, at de mange spørgsmål kan være meget overvældende for børnene.

- Det er noget, der kan stikke dybt og optage børnene i flere dage. Så det kan sagtens være, man skal have en snak flere gange. Det er rigtig godt, hvis børnene får lov til at reflektere over det, siger han.

3

HOLD ØJE MED LEG OG TEGNINGER

Psykologen fortæller, at børns reaktioner ofte kommer til udtryk, når de leger, og derfor kan man med fordel holde øje med, hvad det er, børnene leger.

- Det kan være, man leger med Lego-figurer, hvor nogle af dem opfører sig aggressivt, og måske bliver nogle af figurerne slået ihjel.

- I begge tilfælde er det vigtigt, at man som forælder spørger ind til det, til de forskellige roller i legen og bruger det som afsæt til at snakke videre, og spørge barnet, om det er fordi, at barnet selv er bekymret for, at der kan ske noget for barnet selv eller dets familie.

- Den slags situationer, hvor man giver plads til barnets udfoldelser, er utroligt vigtige, for det er den måde, barnet kommunikerer, når det står over for noget, som er svært for det, og som det ikke kognitivt kan bearbejde. Det er vigtigt, at man legaliserer det, tager det alvorligt og giver sig tid til at tale om det.

4

LAD VÆRE MED AT DVÆLE VED FORKLARINGEN

Da terror er en ubegribelig størrelse - også for de voksne - behøver man ikke dvæle for meget ved den del af det, forklarer Jan Sejersdahl Kirkegaard.

- Vi kan ikke give en forklaring, for det er i bund og grund ubegribeligt og uforståeligt, at nogen har udført de handlinger.

- Så man skal måske undlade at forsøge at svare konkret og svare på den del men mere blive i den utryghed og usikkerhed, barnet kan opleve og legalisere, at det er svært at forstå. Det handler ikke om at give skyld eller finde forklaringer, fastslår psykologen.

5

TAG ANSVARET PÅ DIG

Børnene har behov for en betryggende melding fra forældrene.

- Vi skal som forældre betrygge børnene i, at det ikke sker, når vi selv er ude at rejse. Og vi kan love hinanden, at vi selvfølgelig gør alt, hvad vi kan, for at være opmærksomme på det, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard.

Desuden er det vigtigt, at børnene får en følelse af, at forældrene tager styring på situationen.

- Børnene har ofte brug for, at de voksne virkelig er de voksne og tager ansvaret på sig. Det kan børn falde til ro med, siger han.

Facebook
Twitter