Randers opvarmes af afrikanske gummitræer

Et lokalt energiselskab i Randers er begyndt at hente træflis fra gummitræer i Ghana. Det kommer 30 til 40.000 el- og fjernvarmekunder til gode.

Et lokalt energiselskab i Randers er begyndt at hente træflis fra gummitræer i Ghana. Det kommer 30 til 40.000 el- og fjernvarmekunder til gode. (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © DR Østjylland)

Verdo, som er det lokale energiselskab i Randers, er gået til de varme lande for at hente varme.

Selskabet er nemlig begyndt at hente træflis fra gummitræer i Ghana. Og det kommer 30 til 40.000 el- og fjernvarmekunder til gode.

Ideen kom sidste år, da Verdo måtte hente flis i Spanien, fortæller administrerende direktør Kim Frimer.

Planter nye træer

- Den spanske leverandør fortalte os, at han selv var ved at kigge på Afrika som et muligt land til at levere flis fremover, fortæller Kim Frimer.

Fliseksporten har også betydning for den ghanesiske gummiplantage, som normalt holder ca. 30 år, hvorefter man brænder træerne af for at plante nye.

- Og i stedet for bare at brænde al det gode træ af, så fik vi trukket træerne op med roden, og fik lavet flis af træerne samtidig med, at vi plantede nye gummitræer i plantagen. 

Bedre brændværdi

Verdo regner med at hente i alt 750.000 tons træflis over de næste fem år  i Ghana. Det har bedre brændværdi end dansk træ fordi der er mindre vand i det.

DR Østjyllands Sanne Nyland Christensen var i morges nede på havnen i Aarhus for at se på losningen af flis. Hør hendes reportage ved at klikke på linket til højre.

Facebook
Twitter