Randers-virksomhed vil gøre kulsorte skibe grønnere i stort sats på ny motor

Der skal også til at ske noget meget snart, lyder det fra professor.

Skibsbranchen står for omkring tre procent af klodens samlede CO2-udledning. Det er næsten lige så meget som flybranchen. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

En af de helt store klimasyndere har måske udsigt til at blive lidt grønnere med hjælp fra østjysk hånd.

Skibstransport og færgefart står for omtrent tre procent af hele klodens CO2-udslip og har haft svært ved at reducere det, fordi de er afhængige af store dieselmotorer.

Men nu kan en teknologisk landvinding være på vej – blandt andet takket været nye motorer, som fremover vil blive solgt fra en virksomhed i Randers.

Nordhavn A/S lancerer metanol-motorer til skibe og færger, der indtil videre er det tætteste på en CO2-neutral brændstof-løsning. Metanol er et nyt, grønt brændstof, der dannes af strøm fra solceller - en avanceret form for træsprit.

Selvom skibsbranchen ikke just har stillet sig i forreste række for at komme med på den grønne bølge, giver sådan et tiltag grund til optimisme, vurderer Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

- Vi ser, at der bliver udbygget meget kraftigt på den grønne strøm i Danmark, og derfor får vi nogle muligheder nu. Det er øjensynligt også dem, man går efter med de her metanol-motorer, siger han.

Ikke helt kulstoffri

Men der er i den grad også brug for handling i skibsbranchen, der i lang tid har diskuteret en målsætning om at blive grønnere og ikke har kunnet love andet end en halvering af CO2-udledningerne i 2050 på verdensplan.

Står det til EU-Kommissionen, skal skibsbranchen op i et langt højere tempo og nedbringe udslippet af CO2 med seks procent i 2030 og 70 procent i 2050.

Desuden skal skibsfarten allerede om tre år betale for deres udledninger via EU's kvotesystem. Prisen er i dag over 400 kroner per ton CO2.

Sådan ser en ny metanol-motor ud.

Mærsk-flåden står for et udslip af drivhusgasser, der ifølge Mikael Skou Andersen er næsten lige så stort som resten af Danmarks samlede CO2-udledning.

Derfor er det også på tide for alvor at komme i gang med den grønne omstilling på havet, lyder det fra professoren.

- De her skibe har en levetid på 25-30 år, så det er klart, at hvis man vil have nogle mål opnået i 2050, så handler det om, hvad man investerer i, også hen mod slutningen af 2020’erne. Så der skal til at ske noget meget snart, siger professoren.

Udover metanol er udviklingen med at bruge ammoniak og brint som brændstof efterhånden også kommet ret langt. Teknologierne bag kaldes populært Power-to-X. Groft sagt tager man sol- eller vindenergi og laver det ved hjælp af en kemisk proces om til brændstof.

Ifølge Mikael Skou Andersen giver Nordhavn A/S’ sats på metanol god mening, fordi den teknologi er nemmest at gå til, selv om det kræver nye og mere robuste motorer.

- Omvendt er metanol ikke det allermest nyskabende, fordi der er kulstof indblandet. Populært sagt genbruger man kulstof, som man indfanger og sætter strøm til, og laver brændstof ud af. Ammoniak kan for eksempel fremstilles mere kulstoffrit, siger professor.

Ventede lidt på Mærsk

Mastodonten inden for skibsfart Mærsk offentliggjorde i august, at de vil bygge skibe med metanol-motorer og nu satser mere fuldtonet på den grønne omstilling.

Nordhavn A/S lægger ikke skjul på, at det har været nødvendigt for dem at få de helt store aktører på markedet til at kigge mod metanol-løsninger.

Det er et tegn på, at branchen tager situationen mere alvorligt og har en ambition om at blive grøn, mener salgsdirektør Jørk Rudolph, der er meget optimistisk omkring de nye motorer:

- Vi kan allerede levere løsninger nu. Ringer Mærsk og siger, at de skal bruge generator-anlæg baseret på metanol, så er vi klar til at sætte i gang med det samme. Det varer ikke længe, før vi ser en indvirkning på tingene, siger salgsdirektøren.

Når Nordhavn A/S er kommet dertil, at de kan tilbyde metanol-motorer til det danske og internationale marked, er det et udtryk for, at teknologien er blevet en 'hyldevare', lyder det fra Mikael Skou Andersen.

- Det er en rimelig driftssikker teknologi, som kan opskaleres. Så det har betydning, siger han.

Molslinjen går efter ammoniak

Der er dog allerede udfordringer i horisonten. For skal det lykkes at omstille den sorte skibsfart, er det nødvendigt at bringe alle teknologier i spil, mener Mikael Skou Andersen.

Og vi mangler stadig en langt større kapacitet af grøn strøm i verden, før vi for alvor kan satse på eksempelvis ammoniak, påpeger professoren.

Fra havnen i Aarhus sejler Molslinjen flere gange om dagen mod Sjællands Odde med deres diesel-drevne færger. De er netop målgruppe for Nordhavn A/S og deres nye metanol-motorer.

Men Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, har i hvert fald i første omgang tænkt sig at gå andre veje. Nemlig mod ammoniak.

- Vi er fokuserede på at lave den her grønne omstilling. Derfor har vi investeret rigtig mange penge i nye færger, og vi går efter løsningen med ammoniak, siger han.

Hvornår passagererne kan sejle fossilfrit over Kattegat er dog stadig meget usikkert.

- Når vi kommer ud i en overskuelig fremtid, er vi klar til at slå til, siger Carsten Jensen.

Så du kan ikke komme med noget mere konkret om, hvornår I kommer til at sejle med ammoniak?

Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, mener, at rederiet er på rette vej, når det gælder den grønne omstilling.

- Det kan jeg af gode grunde ikke, fordi teknologierne er i fuld udvikling i øjeblikket, men vi har en horisont, som hedder, at når det hedder 2026-2028, så begynder der for alvor at ske noget, siger han.

I er en af de helt store spillere herhjemme. Bør I ikke gøre noget mere langt hurtigere?

- Det er et godt spørgsmål, som selvfølgelig skal stilles. Vi investerer rigtig mange penge i det her. Vi har en ny båd klar i 2022 til Bornholm-ruten, som får en ny type af motor. Det er tilfældigvis også den type, som skal bruges i omstillingen til ammoniak. Vi er på mærkerne, siger Carsten Jensen.

Men bør I ikke tage et større ansvar, når I udleder så meget CO2?

- Vi tager også ansvar. Vi er en del af partnerskabet med regeringen, og sammen med Danske Rederier er vi gået ind og har forpligtet os til den her reduktion af CO2-udledning på 70 procent i 2030. Vi tager det ansvar, der skal til, og det skylder vi alle sammen, siger Carsten Jensen.

Molslinjen driver mange færgeovergange i Danmark - blandt andet også den kortere strækning mellem Esbjerg og Fanø. Her indsættes 1. oktober en ny el-færge.

Bliv klogere på teknologien Power-to-X. Se, hvordan det fungerer:

Facebook
Twitter