Rekordmange har søgt Patienterstatningen: Tinas mand døde af hjertestop efter for sen behandling

12.404 danskere har forsøgt at få erstatning i 2021. Hver fjerde fik medhold.

Tina Fendinge mistede sin mand, Carsten Møller Petersen, der fik et hjertestop. Hendes mand måtte vente otte uger på en operation, selvom han med behandlingsgarantien skulle have haft en tid inden for fire uger. (Foto: Gitte Hansen)

Aldrig før har så mange søgt om erstatning for fejl i sundhedsvæsnet som sidste år. Det viser den nye årsrapport fra Patienterstatningen for 2021.

I alt har 12.404 danskere været til tasterne og meldt deres sag til sygehusenes erstatningsforening.

Og lidt mere end hver fjerde, der søgte, fik medhold i sager om behandlings- og lægemiddelskader sidste år.

Det er også Patienterstatningen, der udmåler erstatningernes størrelse, og sidste år måtte sygehusene punge ud med over 700 millioner kroner til utilfredse danskere.

De offentlige hospitaler topper listen med 1.837 erstatninger, men også fejl på privathospitaler, plejehjem og i psykiatrien udløste i 2021 medhold i klagesagerne.

For sen behandling endte tragisk

En af dem, der har afprøvet systemet indefra, er Tina Fendinge fra Malling.

I sommeren 2020 får hendes mand Carsten Møller Petersen sværere og sværere ved løbeturene og tenniskampene, som han normalt klarer uden problemer.

- Han siger, at han ikke har kræfter og energi. At han ikke synes, han kan trække vejret på samme måde, som han plejer. Vi aftaler så, at han hellere må prøve at ringe til lægen dagen efter, siger Tina Fendinge.

Efter et smut til lægen og en tur på hospitalet ligger diagnosen klar efter kun ni dage: Det er hjertets kranspulsårer, der er forsnævrede. Den 57-årige mand ligger på operationsbordet på Aarhus Univeristetshospital for at få lavet en ballonudvidelse.

- Vi synes jo, det var helt fantastisk og enestående, at det gik så hurtigt. Vi var rigtig glade for, at det gik så stærkt, siger hun.

Men inden ballonudvidelsen overhovedet er startet, så er den slut igen. Lægerne vurderer nemlig, at en mini-bypass er en bedre behandling, så ægteparret tager hjem og holder sommerferie.

Parret får at vide, at der er behandlingsgaranti på fire uger til den nye operation, men Carsten Møller Petersen får en tid, der ligger næsten otte uger i fremme i tiden.

Og på en varm sommerdag, den 31. juli 2020, sker det, der ikke må ske. Tina Fendinge læser en bog i haven, og mens hendes mand snakker i telefon med sin mor, falder han om.

- Seks dage før, Carsten skulle opereres, der falder han om herhjemme med et hjertestop. Jeg er selv sygeplejerske, så jeg ringer 112 og går i gang med genoplivning med det samme. Men jeg kan ikke få ham genoplivet. Det er forfærdeligt, siger hun.

"Overvejende sandsynlighed"

Tina Fendinge søgte Patienterstatningen, og her fik hun som 2.394 andre sidste år medhold i sin ansøgning.

Men det skulle ikke vise sig at være afslutningen på den tragiske sag.

For lægerne på Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ankede sagen. Men her fik hun også medhold i ankenævnet.

Både Patienterstatningen og ankenævnet konkluderede, at Carsten Møller Petersen "med overvejende sandsynlighed" ville være i live i dag, hvis han havde fået operationen tidligere.

Tina viser stakken med hendes sag hos Patienterstatningen frem. Hendes bror, Henrik Fendinge Olsen, har været en støtte for hende, mens både sag og ankesag nåede sin afgørelse. (Foto: Gitte Hansen)

Men andre ord ville Tina Fendinge altså med stor sandsynlighed stadig have haft sin mand i dag, hvis hospitalet havde overholdt de fire ugers behandlingsgaranti.

Men selvom flere som Tina søger og får medhold hos Patienterstatningen, mener direktør Karen-Inger Bast dog ikke, man kan konkludere, at sundhedssystemet er blevet dårligere af den grund.

- Jeg tror, det er et udtryk for, at endnu flere patienter er blevet opmærksomme på, at man kan søge erstatning hos Patienterstatningen. Og det er jo sådan set godt, siger hun og fortsætter:

- Men man må også sige, at man ikke kan bedømme kvaliteten i sundhedsvæsnet ud fra vores årstal, fordi sundhedspersonalet har en informationspligt til skadede patienter. Og stigningen kan lige så godt skyldes, at sundhedspersonalet er blevet bedre til at informere om Patienterstatningen.

Selvom der blev tildelt 702,33 millioner kroner i erstatning sidste år, tror Karen-Inger Bast ikke udelukkende, at folk søger, fordi de kan få en økonomisk kompensation.

- For nogen handler det selvfølgelig om penge. Hvis man har mistet sit arbejde og ikke kan blive siddende i sit hus eller lejlighed, så gør det selvfølgelig. Men jeg tror også, at man gerne vil have en anerkendelse af, at det her ikke var godt nok og der skete faktisk en skade.