Det er slut med at mødes for at bede bønner på Langkaer Gymnasium.
Som det første gymnasium i Aarhus har Langkaer Gymnasium indført et ordensreglement, hvor der udtrykkeligt står, at gymnasiet er en religiøst neutral skole, og at forkyndelse ikke må finde sted.
Sidste år var der nemlig mange muslimske elever, der mødte op til bøn.
- Der var 35-40 drenge her, og på den anden side af døren var der nogenlunde samme antal piger på sådan en almindelig fredag middag, fortæller rektor Yago Bundgaard fra gymnasiets kælder, hvor han gang på gang har måttet stoppe muslimske elever i at bede.
- Jeg forklarede dem, at vi på skolen fokuserer på det, som holder os sammen og ikke det, som gør os forskellige, siger han.
Over 70 procent af eleverne på Langkaer Gymnasium er tosprogede, og mange af dem er muslimer.
For nylig blev gymnasiet kendt for at samle de etnisk danske elever, så de ikke bliver minoriteter i deres klasser.
Sidste år var det store samtaleemne på gymnasiet dog det nye ordensreglement. Her blev det slået fast, at forkyndelse ikke finder sted på skolen, og der stilles ikke lokaler til rådighed for religiøse aktiviteter. Reglerne blev vedtaget, og da eleverne trådte ind på skolen efter sommerferien i år, trådte reglerne samtidig i kraft.
- Vi respekterer den enkeltes religion, og at den enkelte har en religiøs identitet, men de må udøve deres religiøse praksis uden for skolen, siger Yago Bundgaard.
Rektoren har stoppet fem store bønnemøder sidste år og et utal af mindre forsamlinger. Forbuddet gælder for alle.
- Jeg har jo diskuteret mindst lige så meget med vores kristne gruppe, som også var vant til at mødes til andagt hver fredag, siger han.
Elev: Bøn splitter ikke eleverne
Danni Baddour er en af de elever, der har deltaget i bønnemøderne, og han mener ikke, at det splitter eleverne, når nogle beder på skolen.
- Når jeg går herned i kælderen og beder en bøn, bliver jeg glad. Så kan jeg sagtens gå op og sidde sammen med de andre, som ikke har været nede at bede. Så jeg synes ikke, fællesbønnen adskiller noget som helst, siger han og fortsætter:
- Men rektoren har selvfølgelig ret til at tro det. Det er bare noget andet, hvis man har prøvet det selv. Nu vil jeg så bare bede selv.