Roja har autisme og ADHD: 'Alle kan bidrage til samfundet, vi får bare ikke muligheden'

Kun 54 procent af unge med handicap har som 25-årige afsluttet en ungdomsuddannelse.

Roja Hvidbjerg drømte som barn om at blive politibetjent. Nu er hun førtidspensionist. (© PRIVATFOTO)

Det er svært at gennemføre gymnasiet eller handelsskolen, når man har et fysisk eller psykisk handicap.

En ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danske Handicaporganisationer, viser, at kun 54 procent af de unge med handicap havde afsluttet en ungdomsuddannelse som 25-årige. Blandt alle 25-årige er tallet 80 procent.

37-årige Roja Hvidbjerg fra Solbjerg har autisme og ADHD, og hun tæller i statistikken som en af de personer med handicap, der aldrig fik en uddannelse. Det tog sin tid, før hun fik stillet sin diagnose som helt ung, men hun er sikker på, at hun kunne have gennemført en ungdomsuddannelse, hvis hun havde fået lidt hjælp.

- Jeg er jo ikke dum, og der er ikke noget, jeg hellere ville end at have taget en uddannelse. Fra da jeg var lille, har der ikke været noget, jeg hellere ville end at lære, men faktisk har jeg været rigtig dårlig til at indlære, siger hun.

Da hun var færdig med 10. klasse, forsøgte hun både HH, HG og HF-enkeltfag. Men hun måtte hver gang smide håndklædet i ringen. Hun kunne ikke gennemføre en ungdomsuddannelse, og i dag er hun på førtidspension.

- Jeg synes, det er flovt, og det gør mig rigtig ked af det. Det er ikke engang flovt i forhold til alle andre, men i forhold til mig selv. Det er flovt, at jeg ikke kunne leve op til mine egne drømme, planer og ønsker, siger hun.

Roja Hvidbjerg ville ønske, hun havde haft en mentorordning på en af de ungdomsuddannelser, hun forsøgte sig med. (© PRIVATFOTO)

Uddannelserne tvinges til at prioritere

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, undrer sig ikke over, at så mange færre handicappede får en uddannelse.

- Ungdomsuddannelserne er jo underlagt konstante besparelser på to procent. Det betyder, at de er nødt til at prioritere, og at de nok desværre nogle gange er nødt til at sige, at de ikke kan hjælpe unge med handicap. Det er jo en helt forkert prioritering, siger han.

Uddannelserne skal også være mere fleksible, mener han, for der er simpelthen for mange forhindringer for de unge med handicap.

- Det nytter jo ikke, at man eksempelvis regner med, at en ung med handicap skal ud i praktik i 37 timer om ugen, hvis man på forhånd ved, at de ender med at skulle have et fleksjob på tyve timer, siger han.

Roja Hvidbjerg er ikke i tvivl om, hvad der ville have hjulpet hende gennem en uddannelse.

- En slags mentor, der kunne helgardere mig i forhold til at organisere uddannelsen, og hvis jeg skulle have hjælp til at sige fra, og kunne tage mig i hånden og hjælpe mig igennem det, siger hun.

Paderup Gymnasium har en mentor ansat

Et af de steder, hvor man i flere år har erfaringer med at give unge handicappede en uddannelse, er på Paderup Gymnasium i Randers.

Her har man siden 2008 haft klasser for autister, hvor de tager en gymnasieuddannelse. Hvert år starter 12 autister på skolen. Uddannelsen varer tre år, og omkring 75 procent af eleverne gennemfører.

En af de ting, gymnasiet har gjort, er, at klasserne netop har tilknyttet en mentor, som er en specialpædagog, der har erfaring med autisme og holder trivselssamtaler med de unge og hjælper med at give dem noget struktur, forklarer uddannelsesleder Helle Boelskifte.

- En del af de unge har brug for et skema, hvor de bliver hjulpet til at planlægge deres tid, og eksempelvis hvornår de skal lave deres lektier, og hvor lang tid de skal bruge på de forskellige timer, siger hun.

Helle Boelskifte tilføjer, at de lærere, der underviser i autismeklasserne, har fået et kursus i, hvordan man arbejder med autister, og efterhånden har skolen også fået opbygget stor erfaring med, hvordan man arbejder med denne gruppe unge.

Det betyder, at lærerne ved, hvad de unge har brug for, mener uddannelseslederen.

- Vi har fokus på, at der skal være en struktur i undervisningen, der giver overskuelighed, så der er et forholdsvis fast mønster, og man kan forholdsvis nemt skabe sig et overblik over emnerne, siger hun.

Roja Hvidbjerg ville ønske, hun havde haft samme muligheder. Hun tror, det ville betyde en hel del for, hvordan folk med handicap, ville opfatte sig selv, hvis de fik bedre muligheder for at gennemføre uddannelserne.

- Alle mennesker har noget at bidrage med til samfundet. Der er bare ikke plads til det, når det gælder os, og det synes jeg, er rigtig, rigtig ærgerligt, siger hun.

Facebook
Twitter