Ekstremsportsudøvere, der løber gennem våde enge og mudrede søer, udgør en ny risikogruppe for at få leptospirose", også kaldet "Weils syge" eller "rottesyge".

Sygdommen bliver udløst, hvis urin fra inficerede rotter - eller andre gnavere - kommer i forbindelse med sår eller rifter. Tidligere har den oftest ramt kloakarbejdere eller personer, der har været i gang med at rydde op i kældre efter oversvømmelser, forklarer forklarer professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

- Men nu er der jo kommet en øget interesse for at dyrke ekstremsport i åer og søer, og det har altså gjort, at der er kommet en ny gruppe af folk, der bliver syge med rottesyge, siger han.

Søren Jensen-Fangel er også læge på Infektionsmedicinsk Afdeling i Aarhus. Han har selv haft rottesyge, efter han havde været på skovtur, hvor han havde leget med sine børn i en bæk. Han fortæller, at sygdommen optræder noget hyppigere i andre lande.

- Den rammer omkring en halv million mennesker om året på verdensplan, regner man med, siger han.

Ifølge Statens Serum Institut er det især i fattige områder af troperne og subtroperne, man er plaget af rottesygen - specielt i forbindelse med regntiden.

I udlandet er den også er i kikkerten under ekstremløb. Ved et løb i Malaysia i år 2000 blev 180 diagnosticeret med sygdommen, og Søren Jensen-Fangel fortæller, at man i nogle lande ofte bruger antibiotika forebyggende op til de store løb.

Noget, der virker, men det gør man ikke herhjemme, fordi man er meget påpasselig med at bruge antibiotika unødvendigt.

- Det tænker jeg ikke, vi skal gøre herhjemme, for risikoen for at blive smittet er ekstrem lille, siger han.

Spørger man epidemolog Charlotte Kjelsø fra Statens Serum Institut er en anden mulighed at kigge på den generelle rottebekæmpelse.

- Selvom antallet (af smittede, red.) er lavt, kan folk jo blive meget syge af det, og det skal vi jo beskytte vores borgere imod, og man kan jo forebygge det på nogle måder. Man kan forebygge ved at holde rottebestanden nede for eksempel, siger hun.

Ligner influenza

Når man bliver smittet med rottesyge, minder det i første omgang om en voldsom influenza; man får feber, hovedpine, kvalme og ondt i leddene, og så føler man pludselig en bedring efter nogle dage. Denne første fase kan behandles med antibiotika, men bliver den ikke det, indtræder fase to, som straks er langt mere alvorlig, forklarer professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Lars Østergaard.

Her bliver man rigtig dårlig igen og oplever smerter i lægmusklerne, og man bliver gullig i huden.

- I sjældne tilfælde kan den give organskader, man kan få skader på lever og nyre og lunger, og blodet kan holde op med at størkne, så man forbløder. Og i værste tilfælde kan man dø af sygdommen, siger Lars Østergaard.

Hele fem løbere blev smittet med den farlige sygdom ved et såkaldt Swim Run i Randers i efteråret. Dermed bidrog de pænt til statistikken, der toppede med 22 smittede i 2017 som er det højeste antal i 24 år.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.