Sådan påvirker lattergas din hjerne

En kortvarig rus fra en lattergaspatron kan have langsigtede konsekvenser.

Lattergas som rusmiddel er langt fra ufarligt, advarer læger. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Det kan virke uskyldigt at inhalere lattergas fra en patron en gang i mellem og få sig en lille rus.

Men det er slet ikke så ufarligt, som mange måske går og tror. Sådan lyder advarslen fra overlæge og professor i neurokirurgi på Aarhus Universitetshospital Jens Christian Sørensen.

Faktisk ser han og kollegerne unge, der kommer ind med hjerneskader fra brug – eller misbrug – af lattergas.

- Ud fra et lægefagligt perspektiv kan jeg kun advare mod det, lyder det fra professor i neurokirurgi Jens Christian Sørensen. (© Dr Østjylland)

- Det er ikke nødvendigvis gratis at bruge lattergaspatroner bare for at få et kortvarigt kick. Vi er begyndt at se folk, der har skader, siger Jens Christian Sørensen og tilføjer

- Ud fra et lægefagligt perspektiv kan jeg kun advare mod det. Når man hører op med at bruge det, ånder man det hurtigt ud igen, men gør man det gentagne gange – for eksempel hver lørdag – kan det give hjerneskade.

Lattergas virker på to måder

Lattergas påvirker hjernen på to forskellige måder. For det første kan gassens molekyler ramme hjerneceller i forskellige centre og gøre dig både opstemt, lykkelig og smertelindret.

For det andet forhindrer gassen kortvarigt hjernen i at få tilført ilt, hvilket også giver en rus. Men da nervevæv er meget følsomt over for iltmangel, kan man altså få hjerneskader. Også selvom brugen er kortvarig.

De hyppigste hjerneskader er problemer med balancen og koordinations- og styringsbesvær.

- Mange af de systemer, der styrer lystfølelserne, som man vil stimulere med lattergassen, sidder i hjernestammen og tæt på de centre, der styrer balance og koordinering. Så det er ofte her, vi ser de første symptomer, siger Jens Christian Sørensen.

I værste fald kan lattergasmisbrug have fatale konsekvenser. Inhalerer man lattergas et sted - eksempelvis i et lille, lukket lokale - hvor der er meget lattergas i luften, kan manglen på ilt i sidste ende betyde, at man kan dø på grund af iltmangel, fortæller neurokirurg Jens Christian Sørensen.

I november i år omkom en 23-årig mand i forbindelse med at have indtaget lattergas. De retsmedicinske undersøgelser viste, at flere omstændigheder kan have medvirket til dødsfaldet, men at der blev fundet lattergas i mandens blod.

Narkoselæge kommer med advarsel

Narkoselæge Kaare Meier fortæller, at man i medicinske sammenhænge altid tilsætter ilt, når man bruger gassen på sygehusene - netop fordi iltmangel er farlig for hjernen.

I dag bruges lattergas oftest ved børn, ved fødsler eller hos tandlæger.

Der er en grund til, at læger tilsætter ilt, når de bruger lattergas medicinsk, understreger narkoselæge Kaare Meier. (© Dr Østjylland)

- Det er et smertestillende middel, som man ikke taber bevidstheden af, fordi den bruges i relativt små koncentrationer, og man sørger for at blande det op med ilt, siger Kaare Meier.

Det bekymrer ham imidlertid, at unge bruger gassen – og nogle endda bevidst med så lidt ilt som muligt.

- Når man med vilje sørger for at indtage ren lattergas, som fortrænger ilten, opstår en kortvarig iltmangel i nervesystemet. Det er de samme virkningsmekanismer, nogle søger ved eksempelvis kvælesex, hvor man med vilje udsætter hjernen for iltmangel og kan opleve at få et kick, siger han og tilføjer:

- Problemet er bare, at nervevævet har rigtig, rigtig skidt af iltmangel, så ud over selve effekten og langtidsvirkningerne af lattergas på systemet, får man også en direkte effekt på nervevævet af iltmangel. Det har man ikke godt af.