Seriefodbold for hurtige tommelfingre: DBU laver efodbold-turnering for lokale klubber

Fodboldklubber vil lokke gamere ud af værelset og ind i klublokalerne med ny turnering.

De lokale fodboldklubber skal ikke længere kun være for dem med hurtige ben, men også dem med kvikke tommelfingre.

DBU
vil nemlig skubbe gang i en efodboldturnering i breddeklubberne, der skal rykke computerspillet
FIFA
ud fra værelserne og hen i landets klubhuse.

På den måde håber

DBU
på at kunne trække flere medlemmer til fodboldklubberne og samtidig gøre børn og unge mere aktive.

Ligesom man kan spille en

fodboldturnering
på græs, så kan man også spille mod hinanden i
FIFA
, og
DBU
har allerede fået tilmeldinger fra 53 klubber, der er interesserede i at deltage i efodbold-turneringen, der begynder midt i marts.

Det fortæller Bent Clausen, der er formand for

DBU
Jylland og næstformand i
DBU
.

- Meningen er jo, at vi gerne vil have dem, der gamer, ind i fællesskaberne i klubhusene og måske også ud på banerne, hvis vi kan lykkes med det, siger Bent Clausen.

10-årige William: Fedt at spille sammen

I fodboldklubben Spjald IF ved Ringkøbing har en gruppe børn samlet sig omkring et fjernsyn for at spille

FIFA
, og de glæder sig til, at de om lidt kan spille mod hinanden i en efodbold-turnering.

I Spjald IF deler de esportspillerne op i aldersklasser: 8-12-årige, 12-16-årige og over 17-årige.

10-årige William Søgaard går også til almindelig fodbold i Spjald IF, selvom han faktisk synes, at

FIFA
er sjovere.

- Det er fedt, at man er sammen med nogen og spiller med nogle, man kender. Og man hygger sig. Det er bedre, end at man bare sidder derhjemme og keder sig ihjel, siger han.

Bent Clausen mener, at fodboldklubberne tilbyder et godt fællesskab. Men klubberne er nødt til at følge med de unges ønsker og behov.

- I dag er der jo rigtig mange, der spiller på computer og gamer, og dem vil vi give et tilbud også. Specielt når fodbolden har så populært et spil som

FIFA
, siger Bent Clausen.

16-årige Mikolaj Bialkowski er til daglig EUX-elev, men for nyligt blev han ansat som ungdomstræner i

FIFA
for Spjald IF, og han er heller ikke i tvivl om, at det bidrager med en masse socialt.

- Det giver noget god energi til klubben. I stedet for, at en masse unge drenge og piger sidder derhjemme og spiller, så kan de spille sammen her i klubben, siger han.

Udover at kunne dele ud af sine egne

tricks
og finter i spillet, så får Mikolaj et program, der skal sørge for, at børnene lærer lidt om det hele i
FIFA
-spillet.

Klubber kan give gode vaner

I et folkesundhedsmæssigt perspektiv er der både sociale og fysiske udfordringer forbundet med, at mange unge sidder hjemme og spiller, mener Rasmus Klarskov Storm, der er forsknings- og analysechef ved Idrættens analyseinstitut.

- Vi ved i forhold til esport, at det kan være et problem med for stillesiddende aktivitet og usund mad. Så hvis man kan få de unge til at bevæge sig og påvirke med nogle holdningsmæssige

normer
og værdier i forhold til, hvad der er sund
adfærd
, så kan det være et rigtig godt initiativ, siger han.

Selvom Rasmus Klarskov Storm ikke har videnskabelige undersøgelser til at bakke det op, så mener han, at tiltaget kan bidrage til at gøre de unge mere aktive og samtidig give dem socialt indhold i form af nye fællesskaber.

Forslag om Esportens Hus

Fra politisk side er der også

opbakning
til esporten i foreningslivet. SF vil have afsat seks millioner kroner årligt til at oprette Esportens Hus, der som organisation skal være med til at understøtte esport i foreningslivet, så børn og unge får mulighed for at dyrke deres interesse for esport i et fællesskab.

- Vi har en stærk foreningstradition her i Danmark, hvor vi har været gode til at skabe lokale fællesskaber, og det synes jeg absolut, at esporten også lægger op til. Vi skal bare skabe de rigtige rammer for det, fortæller SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Hun synes, det er spændende, hvis

DBU
’s nye
tiltag
kan spille sammen med SF’s planer for Esportens Hus.

SF mener blandt andet, at Esportens Hus skal arbejde for at beskytte unge spillere under 18 år mod reklamer og dyre køb af såkaldte ”skins”. Der skal også arbejdes med dopingregler i sporten.

- Lige nu er det meget tilfældigt, hvordan de enkelte ungdomsklubber laver regler for esport i Danmark. Vi mangler en strategi for, hvordan vi gør det i hele landet, og hvordan vi sætter de gode regler og rammer for det, siger Charlotte Broman Mølbæk.

SF præsenterer deres forslag for de øvrige kulturordførere den 26. februar i kulturministeriet.