Signe er biolog højt mod nord: De er snu, de små vækster

PORTRÆT: Biolog Signe Normand høster viden i det nordøstlige Grønland for bedre at kunne forstå de klimaforandringer, der rammer verdens største ø i disse år.

- Det vi laver er at sætte en baseline – et udgangspunkt. Vi er pionerer, der undersøger, hvordan ser her ud lige nu, hvilke planter lever hvor, siger Signe Normand. (Foto: Lærke Stewart)

- Det er det, jeg siger. Grønland er grøn.

Biolog Signe Normand hiver bunker af dværgpil ud af helikopterens lastrum. Endnu en dag med feltarbejde i det nordøstlige Grønland er slut, og høsten er synlig.

For det utrænede øje er jorden ellers bare brun og gold, men stikker man næsen ned i den jord, så er der grupper af arktisk valmue og purpur-stenbræk at få øje på. Planter, der formår at spire, gro, blomstre og sætte frø i den korte arktiske sommer.

De er snu, de små vækster. De kan finde på at sætte blomst under sneen, så de stråler hele den korte levetid, de er fremme. Eller have frø, der spirer, mens de stadig sidder på planten, så de når livscyklussen, inden sneen og vintermørket gør det svært at være plante.

Lyst til at vide og forstå

Det er den slags, der giver Signe Normand en boblen i maven, en lyst til at vide, at forstå. Det er de planter, hun frygter vil blive kvalt af klimaforandringerne, og det er grunden til, at hun og hendes team på fire er rejst herop tæt på Nordpolen.

Til daglig er Signe Normand lektor og forsker i biologi på Aarhus Universitet.

Hun bruger tre uger af sommeren på at forske i plantelivet allerhøjest mod nord.

Det sker på Villum Research Station, der drives af Aarhus Universitet og blev indviet sidste år. Her kan gruppen bo, spise og sove mellem feltekspeditionerne.

  • Signe Normand underviser også på universitetet i Aarhus. - Når jeg går på pension, har jeg forhåbentlig fascineret og inspireret omkring 1000 biologistuderende, siger hun. (Foto: Sigrid Nielsen)
  • Det kan ligne en dansk anemone, men det er en stenbræk (Foto: Gitte Hansen © Dr Østjylland)
1 / 2

Stationen har laboratorier med plads til at brede de nyindsamlede planter ud for at få dem artsbestemt og mærket op til videre behandling, når de igen vender hjem til Danmark.

Forskningssationen er bygget ved Station Nord, der er en militærbase, der driver en landingsbane, der gør det muligt for forskerne at komme ud i felten.

Pionérarbejde i felten

- Det vi laver er at sætte en baseline – et udgangspunkt. Vi er pionerer, der undersøger, hvordan ser her ud lige nu, hvilke planter lever hvor.

- Så kan vi vende tilbage om fem år og om ti år og se, hvordan det har udviklet sig. Heldigvis er vi alle unge, siger Signe Normand.

Med en baseline kan forskerne følge, hvad klimaforandringerne betyder for plantelivet, forstå, hvad

der har forandret sig, på de fem år siden sidst.

- Vi frygter, hvad der sker, men vi kan jo ikke vide det, hvis vi ikke har en baseline og kan følge ændringerne. Hvor hurtigt bliver det meget grønnere? Hvor meget ændrer økosystemet sig, og hvad får det af konsekvenser for biodiversiteten?

- Går arterne tilbage, hvis de større buske dækker mere? Så bliver der mindre plads til de små planter, siger biologen, der selv arbejder på at finde svarene.

Med farfar i hånden

Signe Normands interesse for biologien blev vakt på grund af hendes farfar. Han var biologilærer. Hvert år blev ferien afholdt i sommerhuset ved Blåvand, og med den lille Signe i hånden traskede han rundt på heden, på engen, i skoven. De to så på fugle, insekter og planter.

I gymnasiet spirede et lille oprør, måske var det nærmere fysik eller matematik, der skulle være Signe Normands levevej. Men biologien vandt.

Signe Normands interesse for biologi blev vakt, da hun var en lille pige, fordi hendes farfar lærte hende om planter, dyr og insekter. (Foto: Gitte Hansen © Dr Østjylland)

- Jeg var biolog i min fritid. Og sidenhen fandt jeg ud af, at det var bare det, jeg skulle. Det at forske, det fylder hele tiden. Det er min interesse, mit job, det jeg gør. Det er fascinationen i at finde ud af, hvordan alting hænger sammen, siger hun.

Øje på det nære, øje i det høje

I Grønland bruger de fem forskere en slags firetrinsraket til at kortlægge, hvordan plantelivet hænger sammen.

Der er de planter, man selv samler ind ved at gå med snuden i jorden. Så er der et sæt lavtflyvende øjne – en drone - der filmer det nære. Fra små fly og helikoptere kan et stort landskab registreres, og til sidst er der hjælp fra verdensrummet.

Droner er vigtige for forskningen. (Foto: Normand-Treier © Normand-Treier)

- Det helt fantastiske er, at der flyver en satellit, der optager med 40 centimeters opløselighed på tværs af Station Nord og helt ind mod indlandsisen. Så ideen er, at vi kan opskalere den viden, vi får på meget detaljeret niveau over nogen større områder, forklarer Signe Normand.

Euforien er stor. Forskerne har allerede opdaget en topspirende rapgræs, og den er aldrig før set på disse kanter. I hvert fald er den aldrig registreret. Og turen er først lige begyndt.

Der er dog også et stort afsavn. Signe Normands ægtefælle er med i teamet, men deres tre børn er hjemme i Danmark.

De er på ferie med på Læsø med mormor og morfar, og de ringer sammen over satellittelefonen, når der er behov. Og hvem ved? Måske er det lige på den ferie, at der bliver sået et frø i børnene, der kan vokse til deres fremtidige karriere.

(Foto: Sigrid Nielsen © Sigrid Nielsen)

Interview og research er foretaget på Grønland i sommeren 2016.

Blå bog: Signe Normand

  • Født i 1979

  • Gift med Urs Treier, der stammer fra Schweiz - sammen har de børnene Noe på 1 år, Sia på 5 år og og Liv på 8 år

  • Blev i 2010 ph.d. fra Aarhus Universitet - og farfar nåede at få det med

  • Bor i Aarhus

  • Siden 2015 lektor på Bioscience på Aarhus Universitet

  • Forsker i vegetationsdynamik gennem tid og rum

Facebook
Twitter