Skal pårørende tage mere ansvar for omsorg af ældre? Mangel på hænder får flere til at foreslå det

Det er meget store bjerge, vi skal bestige i de kommende år, siger formand for kommunernes social- og sundhedschefer.

Fremtidens ældrepleje kan blive indrettet markant anderledes end i dag. Flere stemmer efterlyser en grundig diskussion. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

Du giver lige din gamle far støttestrømper på og hjælper ham i bad – og så går I en tur i skoven bagefter.

I fremtiden kan børn, pårørende og frivillige skulle varetage langt flere opgaver i ældreplejen, lyder det nu flere steder i den offentlige sektor.

Manglen på hænder er nemlig så stor, at vi er nødt til at tage en grundig diskussion af, hvordan den kan indrettes på en ny måde, siger Jakob Bigum Lundberg, formand for foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark.

- Der er ikke noget quick fix. Vi er nødt til at sætte os sammen og tænke mere langsigtet over den her udfordring, for eksempel i en ældrekommission, siger han.

Helt grundlæggende skitserer Jakob Bigum Lundberg to udfordringer for ældreplejen i fremtiden:

- Det er meget store bjerge, vi skal bestige i de kommende år. Dels rekrutteringen af ansatte, men også den demografiske udvikling, der betyder, at der kommer flere ældre borgere med et plejebehov, siger han.

Rengøring og vaske tøj

I Silkeborg Kommune er der i øjeblikket 93 ledige stillinger på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Det svarer til hver 10. stilling i ældreplejen.

Borgmester Helle Gade (S) efterlyser derfor idéer, der kan skaffe flere hænder, og det kunne komme fra de pårørende.

- Vi har besøgsvenner på plejehjem, men skal vi lave det på andre måder? Der tænker jeg, at pårørende kan få de gode ideer og være med til at hjælpe med at løse nogle opgaver, siger hun og nævner muligheden for, at pårørende kan få en kompensation for at passe deres ældre.

Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) slår ifølge Berlingske til lyd for nytænkning på ældreområdet og forbereder pårørende på at skulle bruge mere tid på at passe deres ældre i fremtiden.

Han læner sig op ad en ny analyse fra Kommunernes Landsforening, der viser, at den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis vi ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau.

Områdeleder på Rødegård Tina Rosendahl kunne sagtens se for sig, at frivillige og pårørende overtog flere opgaver fra personalet på plejehjemmet.

plejehjemmet Rødegård i Resenbro lidt uden for Silkeborg mangler man at besætte 4 ud af 20 faste stillinger. Områdeleder Tina Rosendahl har svært ved at få nogen til at søge de fire ledige stillinger.

Hun kunne godt forestille sig, at frivillige og pårørende overtog nogle opgaver fra personalet.

- Det kunne være en stor hjælp, hvis de gjorde rent og ordnede tøjvasken. Det ville frigive ressourcer til andre sundhedsfaglige opgaver, siger Tina Rosendahl.

Rødegårds venneforening er allerede meget aktiv og står for høstfesten, juletræsfesten og meget andet, som personalet ikke har tid til, siger Tina Rosendahl.

- De sørger for, at indgangspartiet altid er pænt arrangeret med blomster. Der arrangeres banko og gåture. Vi er oppe på fem personer i venneforeningen, der kommer hver torsdag og gør det.

Frivillig: Det bliver svært

En af de aktive medlemmer i venneforeningen er chauffør John Andersen.

Han var årets julemand, da der skulle deles gaver ud til de 33 beboere. Men han kommer også til hverdag.

- Jeg har læst op for de ældre og set film med dem, og generelt siddet og hygget med dem, fortæller han.

I forrige uge døde John Andersens mor på plejehjemmet, men han har tænkt sig at fortsætte som frivillig.

Han er dog skeptisk over for idéen om at lade frivillige og pårørende klare flere faste opgaver som for eksempel vask af beboernes tøj og rengøring.

John Andersen vil meget gerne hjælpe på plejehjemmet, men der er grænser.

- Det ville være svært at få til at passe med mit arbejde. Det bliver jo bestemte tidspunkter, jeg skal være der på, og jeg har det bedst med at kunne komme og gå, når jeg har lyst, siger John Andersen.

For nogle frivillige er der altså en grænse. Og ifølge borgmester Helle Gade skal der også være det.

- Vi skal ikke have pårørende eller frivillige til at gøre noget, man ikke er kvalificeret til. Det har vi dygtige medarbejdere til. Det kan være alt muligt andet, og der skal ideerne komme fra dem, siger Helle Gade.

Ifølge Jakob Bigum Lundberg har perioden med corona fået flere pårørende til at tage større ansvar på plejehjemmene, og det vil han tage med ind i diskussionen om den fremtidige indretning.

- Jeg tror, vi kommer til at se mere af den her konkrete dialog med ældre og deres pårørende om, at hvis man alligevel er forbi, er det så ikke ok, at du sætter en støttestrømpe på eller sørge for et brusebad:

- Også når vi bevæger os ind på den personlige pleje, kan der godt være nogle muligheder, men i første omgang vil det være praktiske opgaver, hvor pårørende vil kunne tage mere ansvar, siger Jakob Bigum Lundberg.