Slagterigigant satser på flere grønne fødevarer, men skærer ikke ned på grisene

Danish Crown ’vil både blæse og have mel i munden’, kritiserer Greenpeace

(© Grafik: Signe Heiredal/DR)

Et slagteri, der vil til at sælge plantemad?!

Det lyder måske underligt, men det er altså præcis den vej, Danish Crown nu vil gå.

Storslagteriet med hovedsæde i Randers satser hårdt på en serie af plantebaseret mad, som skal sælge for det, de kalder "et større tocifret millionbeløb" allerede i år - og langt mere i fremtiden.

For der er blevet længere mellem kødsovsen og koteletterne på mange middagsborde. Og hvad gør en international koncern så for ikke at stå med en vare, der bliver kørt bagud lige så langsomt?

Rykker i samme retning som kunderne, forklarer koncernchef Jais Valeur.

- Vi er selvfølgelig et slagteri, men vi er også en fødevarevirksomhed, så når forbrugerne flytter sig, så flytter vi med. Er der en markedsmulighed, så er vi der også.

Sigter efter 10 procent om fem år

Men Jais Valeur er ikke klar til at skære i produktionen af slagtesvin. Endnu.

- Hvis plantebaseret mad vokser så voldsomt, som nogen tror, så erstatter det noget andet, og så bliver det jo det bedste produkt, der vinder, siger han.

Guleroden, der lokker, er, at det kan blive en god forretning for Danish Crown, forventer Jais Valeur, hvis han skal se fem år frem.

- Hvis knapt 10 procent af danskerne spiser vegetarisk, så skulle det gerne blive 10 procent af vores forretning, så det kunne godt blive en milliardomsætning, hvis vi lykkes med det.

En omstilling til plantemad er en god ide, mener en af Danmarks førende klimaforskere, professor Jørgen E Olesen fra Aarhus Universitets Institut for Agrarøkologi.

- Det tror jeg, at både Danish Crown, vi andre og verden har brug for. At få omstillet en del af vores fødevareforbrug til noget plantebaseret.

Vigtigt at store virksomheder går med

Jørgen E. Olesen har også siddet i FN’s klimapanel, og han mener, det er vigtigt, at en stor og etableret international virksomhed som Danish Crown tager skridtet mod mere plantemad.

- Det er supervigtigt, at også den eksisterende fødevareindustri kommer med ombord. Det vil skubbe langt hurtigere på udviklingen, end hvis det alene er nye start-up-virksomheder, der skal drive det.

For Jais Valeur er det en vigtig pointe, at Danish Crown efter at have fulgt udviklingen satser på at give de plantebaserede fødevarer en fast plads på supermarkedets hylder.

- Der har været en enorm hype og mange nye produkter på markedet, men vi har set, at mange produkter er forsvundet igen. Så vi har haft vores fokus på kvalitet og gode produkter, som vi tror, at folk vil købe mere end én gang for lige at prøve det af.

Grøn kritik af uændret kødproduktion

Miljøorganisationen Greenpeace er glad for Danish Crowns melding om at ville satse på plantemad, men samtidig kritisk. Slagteriet er nemlig kun halvvejs til en grønnere løsning, lyder det fra kampagneleder Kristine Clement.

- Problemet er, at de ikke tager det logiske næste skridt og siger, at de så vil skære ned på deres kødproduktion. Det er et reelt og godt initiativ, men jeg synes, at det er utroligt problematisk, at de ikke griber det som en mulighed for virkeligt at omstille deres virksomhed, siger hun.

- Det kunne være en oplagt mulighed for at hjælpe deres andelshavere til at omstille fra en stor svineproduktion og foderdyrkning til at dyrke de råvarer, som Danish Crown får brug for, når de skruer op for det plantebaserede.

Kristine Clement så gerne, at Danish Crown fulgte eksemplet fra det økologiske slagteri Hanegal, der har sat sig som målsætning at skrue væsentligt ned for kødproduktionen i takt med, at de laver flere plantebaserede fødevarer.

Skærer ikke i kød - endnu

Mængden af kød, der bliver kørt ud fra Danish Crowns slagterier, forbliver nemlig den samme, og det mener Greenpeace ikke er nok.

- Problemet med Danish Crowns initiativ er, at de både vil blæse og have mel i munden, siger Kristine Clement.

Men Danish Crown er ikke klar til at skrue ned for kødproduktionen endnu.

- Det er ikke sådan, at vi for enhver pris vil have mange grise, men som vi ser markedet for øjeblikket, så tror vi, at man godt kan fastholde produktionen af grise på cirka det niveau, vi har i dag, og samtidig have plads til den plantebaserede produktion. Men det kan selvfølgelig ændre sig, hvis vi kigger 30 eller 50 år frem i tiden, siger Jais Valeur.

Frygter mere importeret soja

Ifølge en rapport til Folketingets Miljøudvalg fra blandt andre Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling bruger Danmark i dag 80 procent af landbrugsjorden på foder til dyr.

Derfor mener Greenpeace ikke, at der er plads til at øge produktionen af nye fødevareprodukter, hvis ikke der samtidigt skrues ned for den eksisterende produktion.

- Det betyder, at vi kommer til at mangle landbrugsjord i Danmark. Med det her initiativ risikerer vi at komme til at skrue endnu mere op for import af soja fra Sydamerika, hvor det er direkte forbundet til rydning af skov, siger Kristine Clement.

Det afviser Jais Valeur.

- Vi har i Danish Crown en meget klar sojapolitik. Vi køber certifikater på den soja, vi bruger i dag, og vi er på vej mod en fuld omstilling til bæredygtig soja i 2025. Derudover investerer vi i græsprotein, for hvis vi selv kan producere proteinet i Danmark, så er det selvfølgelig optimalt. Så jeg synes, at den kritik er skudt ved siden af.

Heller ikke klimaforsker Jørgen E. Olesen frygter mere soja-import, der ikke er bæredygtig.

- Dansk landbrug er godt i gang med at finde alternativer i dansk produceret protein. Blandt andet baseret på græs, hvor man kan producere langt mere protein per hektar, end man kan på en sojamark i Sydamerika. Så vi er sådan set i gang med at udvikle os ud af det problem, siger Jørgen E. Olesen.

Nødt til at producere mere mad

Han er til gengæld enig i, at vi bliver nødt til at finde løsninger på, hvordan vi i fremtiden kan producere mere på mindre plads. For udover hensynet til klimaet bliver der også brug for mere mad til en voksende befolkning.

- Vi skal også sikre os, at vi kan skaffe mad til flere mennesker på kloden.

Her kræver de plantebaserede alternativer på middagstallerkenen mindre end flæskesteg og flanksteak. Og Jørgen E. Olesen peger på, at der er behov for at øge fødevareproduktionen med 45 procent frem til 2050.

FacebookTwitter