Søren blev aldrig rigtigt rask efter corona: Nu forsøger lægerne med energibombe

AUH laver forsøg med at booste energiomsætningen hos 120 corona patienter med senfølger.

Søren Vestergaard Jakobsen fra Silkeborg er træt, har svært ved at koncentrere sig og kan slet ikke følge med cykelholdet længere.

Han lider af senfølger efter corona, der nu har plaget ham i otte måneder.

Derfor var han en af de første til at sige ja til et forsøg med en medicinsk behandling. Foreløbig er der nemlig ikke en kur mod senfølger, men udelukkende hjælp og støtte fra blandt andre fysioterapeuter og ergoterapeuter.

- Jeg er villig til at gå langt. Hvis det kan hjælpe mig i min hverdag, vil jeg rigtigt gerne deltage i håbet om at komme tilbage til, hvor jeg var før.

Det er ikke svært at finde 120 personer med senfølger til covid-19 til at deltage i forsøget, siger Kristoffer Skaalum Hansen, der er lægen bag det.

- Indtil videre har vi oplevet en høj tilslutning. Generelt i denne patientgruppe med senfølger er de meget villige til at være med i forskning, og de er naturligvis interesseret i nye behandlingsforslag, siger han.

- Det er en meget speciel situation, at vi står med en ny sygdom, hvor vi har så lidt at kunne fortælle denne gruppe af patienter, fordi vi kender så lidt til sygdommen.

Blev først for alvor syg efter anden uge

Men lad os skrue tiden tilbage til, før coronaen ramte Søren Vestergaard Jakobsen.

- Den gang jeg blev smittet, så tænkte jeg: Kom bare med det, så jeg kan få det overstået. Og den første uge, jeg var syg, tænkte jeg helt ærligt, om det bare var det..? Det var først i anden uge, jeg blev rigtigt syg.

Det var til afslutning for Old Boys fodbold-holdet, at smitten ramte. Syv af de 12 deltagere blev syge.

Problemet for Søren Vestergaard Jakobsen er, at han aldrig rigtig blev rask. Det kniber altså stadig med koncentrationen og hukommelsen. Han er træt, og på cykelholdet er han slet ikke sit gamle jeg.

Selv er han ikke i tvivl om, at det er senfølger til covid-19.

- Ikke et sekund, for der er nogle ting, der ikke er, som de var før, siger han.

En ting ad gangen

Efter ventetid er han blevet tilknyttet senfølgeklinikken ved Aarhus Universitetshospital og har fået hjælp af en ergoterapeut i Silkeborg. Det hjælper ham til ikke at have for mange bolde i luften i jobbet som teknisk instruktør og i privatlivet.

- Når jeg tager supportopgaver ind, så er det én ad gangen, som jeg skal have løst, før jeg tager en ny ind. Og når jeg kører bil, så skal jeg ikke have samtaler imens, så jeg skal koncentrere mig om to ting på én gang, siger han.

- De sidestiller det med en kraftig hjernerystelse eller en svær depression.

Men nu er der så måske en pille på vej, der kan lindre de mange symptomer. Det er stoffet Q10 i en lægemiddelvariant, som lægerne har forhåbninger til.

- Det helt grundlæggende håb er, at vi får en medicinsk behandling til de patienter, for det har vi ikke endnu. Og så håber vi også at få et større indblik i, hvorfor nogle patienter får senfølger, mens andre ikke gør, siger Kristoffer Skaalum Hansen.

Behandling skal øge energiomsætning

I vores celler har vi et kraftværk, som læger og biologer kalder mitokondriet. Kraftværket producerer energi ud fra næringsstoffer og ilt. Enzymet Q10 er uundværligt i den proces.

Lægernes teori er, at mitokondriet har lidt overlast under infektionen med covid-19. Derfor skal en række patienter nu prøve at indtage Q10 for at se, om de får det bedre.

- Q10 er et hjælpeenzym, et stof, der er uundværligt i den proces, der danner energi til kroppen. Så vi tror, at hvis man giver Q10 i de rette doser, så vil man få en bedring af energiomsætningen i cellerne, siger Kristoffer Skaalum Hansen.

- Det helt grundlæggende håb er, at vi får en medicinsk behandling til de patienter, for det har vi ikke endnu. Og så håber vi også at få et større indblik i, hvorfor nogle patienter får senfølger, mens andre ikke gør, siger læge Kristoffer Skaalum Hansen, der står bag forsøget med Q10 på Aarhus Universitetshospital. (Foto: © Jan Rørkær Madsen/DR Nyheder)

Senfølgerne rammer bredt. Patienter kan være ramt med symptomer fra hjertet, og de kan have hjernetræthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, færre kræfter og åndenød.

- Det har været en af udfordringer med senfølgepatienterne. Det er svært at finde noget objektivt, vi kan måle på. Når vi undersøger deres elektriske funktion i musklen – altså hvor godt den trækker sammen – så er der nogle patienter, der har en dårligere funktion end forventet. Det er alt, hvad vi har, siger han.

- Men når vi kigger på symptombilledet generelt, så kunne det godt stemme med, at der er noget galt med cellernes energiomsætning.

Ved ikke om de får placebo

Patienterne skal spise fem piller om dagen i seks uger. Så skal de holde fire ugers pause og så seks uger med piller igen. Det er kun i den ene af perioderne, de får Q10. I den anden periode er det bare placebo-præparater, altså kalktabletter uden nogen virkning.

Hverken læge eller patient ved, hvornår de får det aktive stof.

Professor Lars Østergaard fra Infektionsmedicinsk Afdeling på AUH er med på sidelinjen. Han håber, at forsøget falder heldigt ud.

- Vi har endnu ikke nogle behandlinger til senfølger efter covid, og det er en af de største udfordringer, vi har i øjeblikket, vil jeg sige. Og det her er et af de første forsøg på at komme tættere på en decideret medicinsk behandling, siger han.

- Hvis det virker, så tror jeg, at mange folk med senfølger vil kunne få en bedre livskvalitet og komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

120 patienter skal deltage i forsøget. Det Q10-lægemiddel, der bruges i forsøget, er forskelligt fra det, der kan købes i håndkøb.