Søren trodser statistikkerne: Er blind men i job

Under hver femte blinde eller svagtseende i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse.

Søren Uhrenholt er lidt af et særsyn. Ikke fordi han blind, men fordi han er på arbejdsmarkedet.

Faktisk er det under 20 procent af de blinde og svagtseende i den erhvervsaktive alder, der har et job, mens 65 procent er på førtidspension, viser tal fra Dansk Blindesamfund.

- Jeg synes, det er kedelige tal. Jeg så gerne, at der var flere, der kom ud i beskæftigelse og fik samme oplevelse som jeg har, af at man kan bidrage til samfundet, selvom man er handicappet, siger han.

Søren Uhrenholt har en kandidat i finansiering og arbejder i den sociale retshjælp i Aarhus, hvor han hjælper folk med gældsrådgivning. Her får han hjælp af en talende computer, der gør det, hans øjne ikke kan.

- Jeg arbejder selvfølgelig på en lidt anden måde, siden jeg ikke kan se min skærm, men jeg får læst op, hvad der står på skærmen, så på den måde kan jeg få de samme informationer ind og kan løse opgaverne på samme vilkår som andre, siger han.

Søren Uhrenfelt søgte selv 300 job på to år før han fik hul igennem.

- For mig betyder det rigtig meget, at jeg, selvom jeg er synshandicappet, også kan bidrage til samfundet og hjælpe andre mennesker, selvom jeg er en person, der også selv engang i mellem har brug for hjælp, siger han.

Dansk Blindesamfund vil lave ny hotline

En sejr for Søren Uhrenfelt, men også en sejr for samfundet. For hver gang en borger går fra kontanthjælp til et ordinært job, tjener statskassen godt 200.000 kroner i sparede udgifter og øgede skatteindtægter. Det viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I håbet om at få flere blinde og svagtseende i job kommer der nu en hotline efter sommerferien, hvor virksomheder og jobcentre kan få råd og vejledning om at have blinde som ansatte, fortæller formand i Dansk Blindesamfund Thorkild Olesen.

- Vi tror, der er så få, fordi der er stor uvidenhed i forhold til at ansætte blinde og svagtseende, og vi tror, der er mange fordomme i forhold til at ansætte blinde og svagtseende. Vi tror ikke, der er ond vilje, men det handler om fordomme for viden om, hvad vi kan, og hvordan man kan blive kompenseret, så arbejdsgiverne ikke får en ekstra udgift, siger han.

Erik Simonsen, underdirektør Dansk Arbejdsgiverforening, medgiver også, at arbejdsgiverne skal være bedre til at ansætte de blinde og svagtseende.

- Vi taber nogle ressourcer på arbejdsmarkedet, som vi godt kunne gøre brug af. Vi mangler medarbejdere, og de blinde, der gerne vil have et job, skal i højere grad have chancen for det, mener han.

Sørens arbejdsplads er glade for at have valgt ham

Søren Uhrenfelts leder Thomas Christiansen er glad for at have valgt ham blandt ansøgerne.

- Til samtalen skulle vi jo tale med Søren omkring det praktiske, i forhold til om Søren kunne udfylde de arbejdsopgaver, som alle de andre hernede kan. De erfaringer, vi har gjort, har jo bare været, at Søren mindst lige så godt som alle andre hernede har kunnet varetage den stilling, siger han.

Søren Uhrenfelt er taknemmelig for, at det lykkedes ham at komme i job. Han mener, det har gavnet ham på flere måder.

- Hvis jeg bare sad derhjemme, ville jeg bare blive lidt mærkelig. Så bare det med at have kolleger giver rigtig meget og kan drille hinanden med hinandens særheder, gør også, at man er mere tryg ved den, man er, siger han.

Han har netop taget endnu et spring i karrieren. 1. maj starter han i nyt job hos SKAT.

- Mit bedste råd til dem, der søger, er: ”Bliv ved og hold fast! Bliv ved med at finde modet til at søge,” og til arbejdsgiverne vil jeg nok sige: ”Tro på dem!”, siger han.

Facebook
Twitter