Split operationsområdet op og inddrag medarbejderne mere: Sådan skal supersygehus tilbage på sporet

En ekstern konsulentrapport peger på løsninger på problemerne på Aarhus Universitetshospital.

Hospitalsledelsen skal nu se på, hvilke forandringer der skal laves på Aarhus Universitetshospital. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Aflyste og udsatte operationer, utilfredse kirurger og et presset arbejdsmiljø.

Det er nogle af de kritikpunkter, der har været på operationsområdet, siden Aarhus Universitetshospital flyttede ud i nye rammer i Skejby for nu to år siden.

Siden da har ledelsen på hospitalet forsøgt at finde svar på, hvordan man bedst muligt løser problemerne – og i dag er en længe ventet rapport fra et eksternt konsulentfirma landet på bordet.

Den kortlægger de udfordringer, der i findes på sygehuset og peger på løsningsforslag.

Det er det eksterne konsulentfirma Muusmann, der har står bag rapporten og har undersøgt operationsområdet siden efteråret. Rapporten peger på, at tanken om "stort" også er mere effektivt - den holder ikke altid.

Derfor lyder én af anbefalingerne at dele operationsafdelingen op i flere og mindre afdelinger.

Aarhus Universitetshospitals lægefaglige direktør, Claus Thomsen, fortæller, at man nu vil sætte sig sammen i ledelsen og finde ud af, hvilke ændringer man vil lave. (© DR)

Det er et godt tiltag med mere nær ledelse. Det mener overlæge Stig Storgaard Jakobsen, der arbejder på Ortopædkirurgisk Afdeling, som længe har haft store udfordringer med at leve op til målsætningerne for det antal operationer, der skal gennemføres.

Sidste år blev der opereret 22 procent færre end i 2017, som var før flytningen.

- Vores hverdag er meget præget af mange frustrationer og meget snak omkring det at skulle aflyse patienter. Det fylder meget, siger han.

Claus Thomsen, der er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, fortæller, at rapporten viser, at der ligger et kæmpe arbejde foran ledelsen.

- Vi skal have forbedret vores operative aktivitet og operere de rigtige patienter på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt, og vi skal sørge for, at det sker med et stort fokus på medarbejdertilfredsheden og arbejdsmiljøet, siger han.

Arbejdsglæden skal tilbage

I alt har konsulentfirmaet talt med mere end 200 medarbejdere på hospitalet. I rapporten konkluderes det, at medarbejderne oplever ledelsen som fjern og topstyrende, og at arbejdsglæden og tilfredsheden med jobbet generelt er lav, og det samme er scorerne i trivselsmålingerne.

Rapporten anbefaler derfor, at medarbejderne inddrages mere i beslutningerne.

Overlæge Stig Storgaard Jakobsen håber, at det kommer til at ske.

- Hvis de rigtige ting sker, og man får tillid til den nære ledelse og den fjerne ledelse, så tror jeg godt, man kan vende skuden, siger han.

Fællestillidsmanden for sygeplejerskerne, Jacob Gøtzche, glæder sig over, at mange forskellige faggrupper har haft mulighed for at tilkendegive deres tanker. Og han kan også genkende det billede, der tegnes i rapporten.

- Det bestyrker os i, at der er nogle ting, vi er nødt til at få kigget på. Især i forhold til arbejdsmiljø og trivsel, og at det kalder på nogle forandringer, siger han.

Den lægefaglige direktør erkender, at det står skidt til, og der også her er brug for handling.

- Vi har et stort arbejde med at få set på, hvordan vi får arbejdsglæden på plads igen. Det skal ske sammen med ledelserne på afdelingerne og med medarbejderne, siger han.

Ekstern rapport skal sammenholdes med to interne

Forud for den eksterne konsulentrapport havde supersygehuset selv lavet to interne rapporter – en med fokus på økonomien og en med fokus på problematikkerne set fra nogle af de ansattes side.

I den sidstnævnte konkluderede overlægen, der havde udarbejdet rapporten, at tandhjulene ikke passede sammen på operationsområdet. Rapporten afslørede eksempelvis også, at nogle patienter måtte ligge i narkose længere tid end først planlagt, fordi der pludselig manglede det nødvendige udstyr til lægerne.

- Vi står på en brændende platform, og der bliver nødt til at ske noget, lød det.

Alle tre rapporter skal nu bruges til at danne fundamentet for de ændringer, der skal ske, fortæller lægefaglig direktør Claus Thomsen, der også fortæller, at den eksterne rapport nu spredes rundt på sygehuset via ledelsessystemet samt til regionens politikere og direktion.

- Hospitalsledelsen sætter, sammen med resten af ledelsesorganisationen, en proces i gang, hvor vi netop går ind og ser på, om der er nogen forandringer, vi skal gå ind og lave nu.

Konsulentrapporten har kostet knap 645.000 kroner, det er dog uden moms, transportudgifter og kørselstid.

Facebook
Twitter