Sprogpris går til nyheder for svage læsere

'Ligetil' formidler nyheder i et lettilgængeligt sprog, så læsere på alle niveauer kan være med. Derfor har de i dag fået en helt særlig sprogpris.

Ulla Abildtrup og Bodil Marsden fra dr.dks 'Ligetil'-redaktion fik i dag overrakt en DR Sprogpris særpris og 10.000 kroner. (Foto: Marie Kjempff)

DR-redaktionen med det måske laveste lixtal fik i dag overrakt en sprogpris.Prisen går til 'Ligetil', som er DR's tilbud på dr.dk til de mere end 600.000 danskere, der har svært ved at læse en almindelig avisartikel.

Ligetil skriver nyheder i et sprog, som er let at forstå for læsere på alle niveauer - fra ordblinde og nydanskere, men også helt almindelige læsere, der bare vil have historien skåret ind til benet.Vi bruger almindelige ord og forklarer svære begreber uden at tale ned til folk. Vi forenkler nyhedshistorierne og forklarer, hvorfor de er vigtige at læseBodil Marsden, Ligetil-redaktionenDerfor har DRs sprogpris i dag overrakt en særpris samt 10.000 kroner til Ligetil-redaktionen.Ligetil gør kontanthjælpsreformen spiselig- Vi er super glade og stolte over prisen. Det er en anerkendelse af hele redaktionens vigtige arbejde med at producere nyheder i et enkelt og præcist sprog, så usikre læsere også kan følge med i nyheder, som handler om det samfund, de selv er del af, siger Bodil Marsden, som fik overrakt prisen i DR Aarhus.Du kan læse Ligetils artikler her.På Ligetil behandler man alle nyheder, også dem som er særligt komplekse, som for eksempel kontanthjælpsreformer og terrortruslen fra Islamisk Stat.

- Vi bruger almindelige ord og forklarer svære begreber uden at tale ned til folk. Vi forenkler nyhedshistorierne og forklarer, hvorfor de er vigtige at læse. Det er sådan set meget ligetil, siger Bodil Marsden.Kun tredje år særpris bliver uddeltLigetils særpris er en del af DRs sprogpris, som hvert år uddelt til en DR-medarbejder, som har gjort et særlig stykke arbejde for sprogets udvikling og musikalitet. Hovedprisen går i år til P4 Østjyllands vært Bente Hansen.

Særprisen er et nyt tiltag, der kun er blevet uddelt to gange før til henholdsvis Rytteriet og Kristian Leth.

Facebook
Twitter