Statsgaranti skal gøre det lettere at få lån til huse på landet

Lovforslag skal ifølge regering sætte gang i positiv spiral i yderområder.

Jens og Sif Andreasen fik nej i tre realkreditinstitutter til at låne 500.000 til deres hus i landsbyen Vivild. I (Foto: Tina Vestergaaard Andersen - DR Østjylland)

OPDATERET 18/05/2022 10:46: Fejl i faktaboks rettet.

Selvom huse på landet kan være forførende billige, er det ikke altid let at få lov til at låne penge til et af dem. Sådan opleves det i hvert fald for dem, der forelsker sig i et hus på landet.

Den tendens vil regeringen nu til livs med en ny lov om statsgaranti for realkreditlån til landets billigste huse.

En gamechanger, mener Jens Andreasen, der bor på Djursland.

- Det vil ændre alt, for bankerne vil ikke kunne undslå med en undskyldning om, at de er bange for at miste pengene, siger han.

Det var nemlig begrundelsen, da han selv og familien i 2013 fik nej til et realkreditlån på 500.000 kroner fra tre banker til en gammel skrædderforretning i landsbyen Vivild.

- Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen.

- Vi vidste jo godt, da vi flyttede herud, at det kunne blive svært at låne. Men at det alligevel var på den måde, havde vi ikke set komme.

- Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen, der fik et nej til et realkreditlån til huskøbet i landsbyen Vivild. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

Dyrt banklån i stedet

I stedet valgte parret et dyrere banklån med forhåbning om en senere omlægning til realkredit.

- Vi overholdt alle aftaler. Vi gjorde alt det, vi fik at vide, vi skulle gøre ved huset og fjernede alle K2’ere og K3’ere. Men det var ikke nok. Der var altid én ting mere, vi skulle gøre, siger Jens Andreasen.

Til sidst var det taget, der manglede at blive skiftet på huset fra 1912, men Jens og Sif Andreasen fik også nej til at låne 270.000 til at skifte det.

- Så stod vi der, nærmest bogstaveligt talt uden tag over hovedet, fordi det var så utæt.

Parret fik klart det indtryk, at afvisningen skyldtes, at huset lå i en landsby ude på landet.

- Det sagde bankrådgiveren jo ikke direkte. Men hun sagde, at ”hvis vi havde boet tættere på Randers…”

Lånte hos familien

Tre pengeinstitutter afviste at give realkreditlån til at købe den gamle skrædderforretning. Efter to års tovtrækkeri med banken fik parret et lån fra Sifs forældre til at skifte taget, og så var huset endeligt i en stand, hvor parret kunne få et realkreditlån.

- Så nu sidder vi helt vildt godt i det, siger Sif Andreasen.

Hos den lokale ejendomsmægler bliver forslaget om statsgaranti også godt modtaget.

Her går hushandler jævnligt i vasken, fordi banken siger nej, og det undrer mægler hos EDC i Assentoft, Ulrik Hedegaard.

- Det er træls, at man ikke kan få belånt et helt almindeligt hus. Murstenene holder jo lige så længe her, som de gør i Aarhus. Hvis kunden kan få lov til at låne pengene, så ville det i min verden være rart, hvis de selv kunne få lov til at bestemme hvor, de ville købe hus.

Købsaftaler må skrottes

Realkredittens skepsis skyldes ikke altid, at der ikke er købere til husene langt fra nærmeste hovedvej.

- Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget. Også med kunder, der er blevet godkendt i pengeinstituttet. Men når de får en købsaftale, så er det måske ikke helt på plads alligevel, siger Ulrik Hedegaard.

- Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget, siger Ulrik Hedegaard fra EDC i Assentoft. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

Ulrik Hedegaard hører kun bankens begrundelse på anden hånd via den skuffede køber, men han mistænker, bankernes nej har noget med postnummeret at gøre.

- Vi kan ikke konkret sige, at det er præcist, fordi huset ligger der, hvor det ligger, fordi det får køberne måske ikke altid at vide. Men så kan der være alle mulige andre ting. ”Der er oliefyr, så I skal bruge 100.000 på en anden varmekilde”. Undskyldninger er der i princippet nok af.

Han vurderer, at en handel bremses af banken omtrent en gang om måneden.

I vinter fik en køber nej fra banken til en lille rødstensvilla i landsbyen Allingåbro til 600.000 kroner.

- Banken og realkreditinstituttet mente, at der skulle nyt tag på, og at de ville ikke have råd til. Så de endte med at købe et hus i Auning til 1,2 million. Og det kunne de sjovt nok godt få lov til, fordi lå i Auning.

Auning med 3.000 indbyggere ligger syv kilometer fra Allingåbro.

Banker afviser sorte lister

Men hos banker og realkreditinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark afviser viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, at der er postnumre, der på forhånd er blacklistet.

- Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, men årsagen kan være, at boliger er nemmere at omsætte i byområder. Hvis man skal skilles, bliver fyret eller skal flytte efter et andet job, og huset så skal sælges, så er det lettere at omsætte – og dermed også lettere at få et lån til – et hus i byen, siger hun.

Regeringen mener altså, det giver en skæv fordeling af huslån mellem landet og byen, og der står et flertal bag et lovforslag, der giver folk mulighed for at få statsgaranti for en del af lånet, hvis huset er meget billigt.

- Man skal ikke køre meget rundt i Danmark for at møde unge par og familier, der fortæller den samme historie om, at der ikke kunne gives et lån, fordi ejendommen ligger, hvor den ligger, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Vi skal have gang i de områder af vores land, der ligger lidt længere væk fra de store byer, og derfor har der været brug for et politisk tiltag som det her, siger han.

Minister håber på positiv spiral

Boligkøberne skal stadig kreditvurderes og have en økonomi, der kan bære at eje et hus, men statsgarantien skal sikre, at ejendomme kan sælges, forklarer Simon Kollerup.

- Det gode ved at kunne sælge en ejendom i et område, der i dag er en sort plet på landkortet, er, at det skaber en positiv spiral. Bliver der solgt ét hus, kan det næste også sælges. Så begynder der pludselig at være omsætning i det lokale boligmarked, og så bliver der måske slet ikke brug for en statsgaranti, siger han.

I Finans Danmark mener viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen ikke, at loven vil løse det problem.

- Helt grundlæggende ser vi ikke behovet for en statsgarantiordning, siger hun.

- Der er nogen, der oplever at få et nej, og det er der ingen, der synes, er en god oplevelse. Det gælder cirka 10 procent – både i byen og på landet. Når man får et afslag, skyldes det ofte, at man ikke har økonomi til at sidde med lånet, og det skal vi sikre, siger Ane Arnth Jensen.

- Men vi ser faktisk, at der bliver givet flere realkreditlån til boligkøb end tidligere, og det gælder også landdistrikterne.

Stadig nemmeste lån i byerne

Men for ejendomsmægleren på Djursland lyder statsgarantien som en strålende idé, selvom han ærgrer sig over, at banker og realkreditinstitutter i bund og grund ikke behøver at ændre noget.

- De vil stadig hellere pantsætte huse i byerne, fordi de mener, at det er mere sikkert. Men man kan jo spørge sig selv, hvor de tabte fleste penge i 2007 og 2008? For det var altså ikke i Ørsted eller Allingåbro. Eller på herr og fru Danmark.

Ane Arnth Jensen peger dog på, at der var områder på for eksempel Vestsjælland, hvor priserne faldt så dramatisk efter finanskrisen, at boligejerne blev insolvente og ikke kunne sælge deres huse uden tab.

Efter planen vedtages loven 7. juni.