Stor efterspørgsel på at leje sommerhus i Danmark - det kan presse prisen i vejret

Med en mulig sommer uden udlandsrejser søger danskerne mod hjemlandets sommerhuse.

Danskerne er i stor stil i gang med at leje sommerhuse herhjemme i sommerens store ferieuger. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Normalt valfarter danskerne til populære feriedestinationer som Frankrig, Spanien og Italien, når kalenderen siger juli, og familien vil sikre sig, at der er varmt nok til, at man kan tage på stranden.

Men i år lader det til at blive anderledes. På grund af coronasituationen er det usikkert, om det er klogt at forlade Danmark i sommerferien, og det har fået mange til at bytte sydens sol ud med et dansk sommerhus.

Sådan lyder det fra flere

sommerhusudlejere
.

- Lige i øjeblikket kommer der fire gange så mange danske bookinger som normalt på den her årstid, siger Ingrid Skytte Ribergaard, der er service office

manager
for Novasol og Dansommer i Ebeltoft.

Hos Novasol og Dansommer på den danske vestkyst er mange af boligerne i sommerperioden i forvejen booket af tyskere, men efter en del aflysninger i

påsken
, booker danskerne nu i sommerperioden.

- Sommeren er rigtig godt booket. Mange af kunderne, der fik tilgodebeviser i

påsken
, har blandt andet booket i sommerferien, siger Lars Christensen, der er områdechef i Vestjylland for Novasol og Dansommer.

Længere sydpå er

tendensen
den samme.

- Danskerne begynder massivt at komme på banen i højsæsonen i sommerferien. Det er selvfølgelig glædeligt for os, hvis vi ser bort fra de ellers ulykkelige omstændigheder, siger Hanne Thyssen fra Danibo Sommerhusudlejning på Fanø.

Prisen kan stige

Hos Feriepartner Odder-Juelsminde har danskerne overtaget de tyske bookinger, fortæller direktør Vibeke Christensen.

- Vi har rigtig stor efterspørgsel i juli og august, og i højsæsonsugerne 29, 30 og 31 har vi ikke ret meget tilbage. Normalvis har vi cirka 50 procent tyskere, og de bookinger, der traditionelt set ville komme fra tyskerne, dem har danskerne faktisk overtaget, siger hun.

Efterspørgslen er altså steget, og det kommer man som

forbruger
muligvis også til at kunne mærke på pengepungen, siger Ingrid Skytte Ribergaard fra Novasol og Dansommer.

- Vi har nogle huse, hvor ejerne har valgt fleksible priser, og hvis der er rigtig mange inde og søge på et bestemt hus, kan man godt opleve, at prisen stiger, efterhånden som vi nærmer os sommerferien, siger hun.

Det samme siger afdelingsleder Kirstin Petersen fra DanCenter i Ebeltoft.

- Vi har ofte flexpriser på vores huse, så øget efterspørgsel totalt set vil give øgede priser, siger hun.

Jens og familien på udkig

En af dem, der lige nu er på udkig efter et dansk sommerhus til familien, er Jens Haue fra Kolding.

Egentlig har han sammen med sin familie booket en tur til Gran Canaria, men han anser det i den nuværende situation ikke for en god idé at tage af sted, og derfor er den blevet aflyst. I stedet skal de have booket et sommerhus i Danmark – hvis han kan nå det.

- Nemt bliver det nok ikke, for vi er nok ikke de eneste, der har fundet ud af, at det er muligt at holde ferie i Danmark i et sommerhus, siger Jens Haue.

Facebook
Twitter