Supercomputer skal hjælpe med at gøre os raske

Vores arveanlæg er så omfattende, at der skal 300 milliarder beregninger til for én person.

En supercomputer skal regne vores enorme arvemasse ud for os og skaffe os bedre og mere skånsom behandling. (Foto: Simon Bohr © Scanpix)

En supercomputer på Aarhus Universitet skal gøre lægerne klogere på diagnosticering og behandling af sygdomme som kræft.

Computerne står på det netop oprettede fælles center for data, som fortæller om menneskets arveanlæg - altså generne.

Det er et netværk af særdeles kraftige computere, der kan udveksle 320 gigabyte data per sekund og har lagerplads svarende til 7.000 normale PC harddiske.

Supercomputeren skal tygge de enorme mængder data igennem, der findes i patienters arvemasse og finde sammenhænge, der kan bruges i behandlingen.

Det kan være mere en 300 milliarder beregninger for et enkelt menneske, og det skal sammenlignes med mange andre patienter på andre maskiner.

Leder af centret og professor i medicinsk genetik Anders Børglum fortæller, at beregninger kan bruges til en bedre behandling.

- Det gælder både, når sygdommen skal diagnosticeres, og når der skal vælges behandling til den enkelte person, siger han.

Computeren kan allerede hjælpe

Der findes allerede enkelte sygdomme, hvor de patienter, der viser symptomer, får taget en blodprøve, hvor computeren så kan fortælle lægerne, hvilken behandling der er bedst.

- Så kan det gå hurtigt for patienten med at få den bedste og mest skånsomme behandling, siger Anders Børglum.

Det er tale om et samarbejde mellem regionen og universitetet, forklarer regionsrådsformand Bent Hansen.

- I samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er der allerede et stærkt udgangspunkt, som vi nu bygger videre på. Der er en stærk international prioritering af området, siger han.

Også rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen ser store muligheder.

- Det er et godt eksempel på, hvordan universitetet og regionen har et fælles fokus på viden, sundhed og velfærd, der skal komme patienterne til gode. Et fælles genomdatacenter vil være en platform for forskning og uddannelse og medvirke til opbygning af kompetencer inden for udviklingen af personlig medicin, siger han.