Svup i haven: Kommuner vil fjerne planter i Gudenåen for at hindre oversvømmelse

Men problemet bliver kun værre, hvis åens planter beskæres oftere, advarer Danmarks Naturfredningsforening.

Der er for mange oversvømmede områder langs Gudenåen, og der skal skæres siv og planter oftere, mener Jarl Gorridsen (V), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg ligesom Randers, Favrskov og Viborg. Det vil gå ud over naturen og kun gøre oversvømmelserne værre, mener Danmarks Naturfredningsforening. (Foto: PRIVATFOTO)

Smat, mudder og myg i haven skal være fortid for Gudenåens naboer.

Plantevækst langs åbredderne fylder så meget i vandløbet, at vandet har svært ved at løbe igennem. Derfor ender vandet i de tilstødende haver.

Det er fire kommuner langs Gudenåen blevet trætte af.

Det drejer sig om Randers, Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner, der derfor nu vil forsøge at få lov til at skære planter i åen væk oftere - i alt tre gange om året.

Jørn Kærsgaard, der bor langs åen i Ans, oplever problemet i hverdagen.

- Når jeg kigger ned mod åen og ser den sump, der er dernede, så bliver jeg faktisk trist til mode hver morgen, siger han.

Ud for Jørn Kærsgaards ejendom bliver der én gang om året skåret et syv meter bredt grødeområde i åen.

- Det er slet, slet ikke nok. Der er en grund til, at åen i sin tid var 40 meter bred. Der var så meget vand, at det kunne løbe i den bredde. Så kan det ikke presses ned til syv meter, mener han.

Grundejeren får opbakning af formanden for plan-, miljø- og klimaudvalget i Silkeborg Kommune, Jarl Gorridsen (V).

- At der ikke er adgang til det område ved Gudenåens bredder er jo et problem – rekreativt, turistmæssigt og for dem, der bor der, mener han.

Men forslaget fra de fire kommuner møder hovedrysten fra Thyge Nygaard, politisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er stik mod al viden på området. Hyppigere grødeskæring vil kun gøre problemerne værre, advarer han.

Nogle planter, der er meget hæmmende for vandgennemstrømningen, vokser hurtigere, når de oftere bliver beskåret, mens mere gavnlige vandplanter bliver hæmmet, forklarer Thyge Nygaard.

- Det ødelægger både vandgennemstrømningen og den biologiske kvalitet. Det koster en forfærdelig masse penge, og man får kun ærgrelser ud af det, lyder advarslen.

Landbrugs- og Miljøministeriet arbejder på et forslag til ny lovgivning for vandløbene. Det ventes klart i 2019.

Facebook
Twitter