Sygeplejersker er lykkedes med at gøre løn til et valgtema: Indkalder til vælgermøde på hospitalet

Men politikerne vil få svært ved at hæve løn for én faggruppe, mener professor.

Sygeplejersker i strejke under lønkonflikten i 2021. Nu vil de have lønnen tilbage på forhandlingsbordet, når der den 1. november skal dannes en ny regering. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Sygeplejerskerne fik ikke noget ud af deres lange lønkamp i sommeren 2021, da regeringen greb ind og sendte dem tilbage på job efter strejken.

Men vreden sidder stadig i sygeplejerskerne, der ikke føler sig hørt.

Så i aften slår sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital på tromme for deres helt centrale krav til politikerne: Mere i løn.

Derfor har de inviteret østjyske politikere fra alle partier til vælgermøde.

20 ledige stillinger på akutafdelingen

En af de frustrerede er Lena Rai Andresen, der er akutsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital.

Hun deltager i vælgermødet i aften, fordi hun selv oplever, at hospitalet ikke kan tiltrække og fastholde kvalificerede kolleger på hendes afdeling. Hun mener, den første løsning på problemet er klar:

- Der skal noget mere i lønningsposen, fordi man bliver nødt til at anerkende faget, og løn er en del af anerkendelsen, siger hun.

- Folk bliver ikke nødvendigvis lykkelige af at få flere penge, det er jeg fuldstændig med på, men det er en del af anerkendelsen af vores arbejde. Med bedre løn og ordentlige arbejdsforhold, så tror jeg, vi kan vende skuden.

På akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital mangler der sygeplejersker, fortæller Lena Rai Andresen.

- Vi har omkring 20 vakante stillinger heroppe. Det betyder for eksempel, at vi er færre til at dække ind for sygdom. Man løber hurtigere, får færre pauser og man har mindre fri. Der er ikke så mange at trække på, og det er sgu da bare mega hårdt i længden, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør for Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, da han ikke ønsker at udtale sig om sygeplejerskemanglen under valgkampen. Ved Region Midtjyllands seneste opgørelse fra maj over ledige stillinger var der 155 vakante sygeplejerske-stillinger på AUH.

Et af valgkampens store temaer

Sygeplejerskerne er lykkedes med at gøre lønspørgsmålet til et tema i den valgkamp, der buldrer afsted indtil 1. november.

Som fællestillidsmand tror Marianne Østerlund Madsen, at skuden kan vendes med fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Men først kommer lønspørgsmålet. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson)

Det fortæller Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab på Aarhus Universitet:

- De er sådan set allerede lykkedes med det, når Socialdemokratiet i år har talt om, at det nok er nødvendigt at se på lønnen til de ansatte forskellige steder i den offentlige sektor, hvor der er mangel på ansatte. Det er allerede en del af valgkampen, siger han.

Marianne Østerlund Madsen, fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital, fortæller, at mange sygeplejersker har set sig sure på statsministeren og forholder sig mistroisk til, om hun nu rent faktisk mener, de skal have mere i løn.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er en frustration blandt sygeplejersker i forhold til både Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Fordi man greb ind og med indgrebet stadfæstede den forhandling, der var lavet, og sagde, at det her er det, sygeplejerskerne kan få i løn, siger hun.

Til den første partilederdebat forleden svarede mange politikere ellers 'ja' til, at sygeplejerskerne skulle have mere i lønposen. Men ifølge valgforskeren skal sygeplejerskerne passe på, at deres frustration ikke kammer over.

- Spørgsmålet bliver jo, om bitterheden og vreden hos sygeplejerskerne nogle steder er så stor, at at det overskygger, at de måske nu får en udstrakt hånd, selvom politikerne ikke har sat beløb på endnu, siger Rune Stubager.

Andre offentligt ansatte risikerer at betale

Det er meget vanskeligt for folketings-politikerne at gøre noget ved enkeltgruppers løn, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

- Andre grupper, der får nogenlunde samme løn som sygeplejerskerne, vil forvente også at få en lønstigning. Det kan gælde skolelærere, politibetjente og pædagoger.

Samtidig betyder den nuværende taktreguleringsordning, at det vil være andre grupper i den offentlige sektor, der kommer til at betale for sygeplejerskernes lønstigning. Taktreguleringsordningen er nemlig indrettet til, at lønudviklingen i den offentlige sektor følger udviklingen i den private sektor.

Lena Rai Andresen oplever, at hun og hendes kollegaer skal løbe stærkt, fordi der mangler flere kompetente kræfter til at behandle patienterne på akutafdelingen. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson - DR Nyheder)

Hvis lønningerne stiger mere i den private sektor, end det man har aftalt i overenskomsterne, så får de offentligt ansatte en lønforhøjelse. Går det langsommere, så reducerer man de offentlige lønstigninger.

- Det betyder, at der er én samlet pulje til rådighed for lønmodtagerne i stat, kommuner og regioner. Så hvis én gruppe får noget ekstra, så har det i det nuværende system som konsekvens, at der er andre grupper, der skal betale for det, siger Bent Greve.

Derfor vil politikerne være nødt til at sige, at et ekstraordinært lønløft til sygeplejerskerne ikke indgår i beregningen af taktreguleringen, men det vil også give problemer, vurderer Bent Greve.

- Hvis Christiansborg alene blander sig i løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked, så bliver det meget vanskeligt at lave overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor i fremtiden. Så vil mange grupper sige: ’Vi vil hellere forsøge at få noget mere på Christiansborg’.

Død over den danske model?

En af de politikere, der møder op på AUH i aften, er Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF. Hun mener også, lønnen for sygeplejerskerne er for lav.

- Vi ved godt, at der er et lønefterslæb, og vi kan se, at det er rigtig, rigtig svært at rekruttere til de offentlige områder lige i øjeblikket. Det bliver vi nødt til at tage ganske alvorligt, og løn er et af de parametre, vi skal arbejde med, siger hun.

Hendes parti har en pose penge med til sygeplejerskerne, hvis SF får magt, som de har agt, efter valget:

- I SF har vi finansieret to milliarder, som vi vil bruge til netop at sikre ligeløn, og det er et af vores krav til en eventuel regering.

I den anden ende af det politiske spektrum har formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, en anden holdning.

Han vil i stedet gøre de første 7.000 kroner, alle danskere får i løn, skattefri. Et forslag, der ikke har skabt jubel hos venstrefløjspartierne.

- Nogle gange, når jeg debatterer med venstrefløjen, så får jeg lidt indtryk af, at de hellere vil give en sygeplejerske tusind kroner ekstra i løn, end de vil give dem en skattelettelse i bunden på 3.000 kroner, siger Alex Vanopslagh.

Han er til gengæld tilbageholdende med at blande sig i lønnen.

- Hvis vi politikere begynder at favorisere bestemte faggrupper og bestemme, at de skal have en højere løn, så afskaffer vi jo de facto den danske model. Jeg tror, det kan få meget negative konsekvenser på den lange bane, hvis det er sådan, at man bare kan afpresse politikere til en højere løn.