Ord som chok, tragedie og skandale har knyttet sig til sagen om hundredvis af midtjyder, der måske har fået amputeret et ben, selvom det kunne være undgået.

Og chokerede er i hvert fald mange benamputerede, der har været behandlet på de karkirurgiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

For er det dem, der har fået lavet en amputation, der kunne være undgået?

Det spørgsmål stiller 85-årige Tage Andersen fra Aarhus sig selv, efter han på grund af åreforkalkning fik amputeret sit højre underben i 2019.

- Autoritetstro som jeg er – eller var – tænkte jeg, at lægerne må vide, hvad de gør. Sådan er det, så jeg må bare affinde med det, siger han.

- Det var først, da jeg hørte om den her sag, at jeg tænkte, at hold da op: Jeg må være en af dem. Det her forløb kunne måske være gået helt anderledes.

Og ”den her sag” handler om, at en analyse, som Region Midtjylland har fået lavet af eksterne specialister fra Region Nordjylland og Syddanmark, viser, at op mod 92 benamputationer om året i en længere årrække måske kunne være undgået.

Patientforening får mange opkald

Årsagen er for sen behandling af blandt andet blodpropper eller åreforkalkning på de karkirurgiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Det er for tidligt at konkludere noget om Tage Andersens sag endnu.

Men sagen har ikke blot sat tankerne i gang hos ham, men også hos mange andre, fortæller Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.

Hun har fået 25-30 henvendelser fra personer, der bor i Region Midtjylland, som vil vide, om de er en del af den patientgruppe, det handler om. Alle sidder lige nu og venter på det brev, som de skal have fra regionen, fortæller Marianne Palm.

- Nogle er vrede og frustrerede, og andre er nærmest chokerede. ”Marianne, tror du, at jeg hører til i målgruppen?” Og det ved jeg jo ikke, for vi har ikke set journalerne, men når jeg hører om deres forløb, så er der helt klart flere af dem, som må være dem, regionen har i tankerne, siger hun.

Erstatnings-møde for amputerede

Region Midtjylland har erkendt, at der kan være tale om op mod 92 amputationer om året, der måske kunne være undgået, men de har ikke sagt, at der med sikkerhed er sket fejl. Men uanset hvad, så oplever Marianne Palm, at mange amputerede og pårørende nu har spørgsmål, som de mangler svar på.

- Derfor vil vi også invitere til et møde sammen med de advokater, der er vores samarbejdspartnere. Der vil vi fortælle om rettigheder, om hvordan klagesager foregår, og hvordan vi som amputationsforening kan støtte op om den enkelte borger, der er kommet i klemme i den her tragedie, siger hun.

Mødet foregår på Egmonthøjskolen i Hou ved Odder sidst i maj. Og det kan potentielt være mange mennesker, der kommer til mødet.

- Det er faktisk interessant, siger vi med galgenhumor: Kommer der 3 eller 300? Vi ved simpelthen ikke endnu, hvordan sagerne ser ud, eller hvor mange det handler om.

Marianne Palm vil også invitere regionsrådsformand Anders Kühnau (S) til mødet på Egmonthøjskolen.

Ægteparret Tage Andersen og Anne Ehlers fra Aarhus har i hvert fald tænkt sig at komme.

Chok over amputation

Tages historie begynder med et sår på størrelse med et knappenålshoved på hans højre storetå. Det vokser sig større, og så bliver de henvist til karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Da vi kommer op på karkirurgisk afdeling, så har det bredt sig til hele spidsen af tåen, og det ser ikke pænt ud. Og så siger lægen til os, at det med at skifte årer ud, det kunne vi da godt, men det går aldrig godt, så vi kan lige så godt tage benet med det samme, fortæller Anne Ehlers.

Det er lige op til påskeferien, så parret bliver sendt hjem med beskeden om, at ”nu kan I så tænke over det”.

- Man tænker ikke. Man går i chok. Når man så begynder at tænke, så er det: Hvad nu? Er jeg Tage Andersen bagefter? Får jeg et træben? Jeg anede jo ingenting, siger Tage Andersen.

- Vi var SÅ chokerede. Vi tudede, og vi vidste ikke, hvad konsekvenserne ville blive, supplerer Anne Ehlers.

Andet ben blev reddet

Tage Andersen får amputeret højre ben under knæet i sommeren 2019, og operationen går godt. Senere får han også et sår på den venstre tå, men bliver henvist til en sårklinik på AUH, og de kan behandle såret til parrets store taknemmelighed og glæde.

- Men hvorfor kunne man redde den venstre fod, da først sårklinikken kom ind i billedet – og ikke den højre? For man valgte at sige, at 'det ikke kan betale sig at gøre noget. Vi kan lige så godt kappe benet med det samme', siger Tage Andersen.

Region Midtjylland er i gang med at undersøge, hvem der eventuelt kan have været fejlbehandlet og derfor skal have et brev om det og mulighederne for at søge erstatning.

Opgav klage dengang

Anne Ehlers håber, at de får sådan et brev. Dengang i sommeren 2019 skrev hun en seddel med 26 punkter, som hun følte, var gået galt. Men så røg hun i kulkælderen efter det barske forløb.

- Jeg var simpelthen så nedbrudt, at jeg faktisk ikke orkede at klage. Det er jo det, der tit sker, når først man når over på den anden side. At man tænker over, om det er det værd. Derfor smed jeg den seddel væk, og det ærgrer mig i den grad i dag, for så kunne jeg have dokumenteret de ting, der var gjort, og som førte til, at Tage skulle amputeres.

Uanset om Tage Andersen får et brev eller ej, så vil parret forfølge sagen sammen med Amputationsforeningen.

- Så kan det være, at vi kan få oprejsning for alt det, der er sket. Det ved vi jo ikke, siger Anne Ehlers.

Hvis der på et tidspunkt kommer en erstatning, så vil Tage Andersen og Anne Ehlers bruge penge til at få en handicaphjælper, så de igen kan komme ud at rejse, som de gjorde meget før.