Thomas har været bæltefikseret: - Ellers havde jeg gjort skade på mig selv

Flere psykiatriske patienter tvangsfikseres i Region Midtjylland, men bæltefiksering endte med at være positivt for Thomas Ravn.

- Det blev et vendepunkt. Jeg begyndte at blive klar over, at hvis jeg fortsatte den linje, så endte jeg med at dø, siger Thomas Ravn, der i 2014 blev bæltefikseret med tvang.

Det føltes som et overgreb. At blive bæltefikseret med tvang. Og han var så langt nede, at han brugte tiden i bælterne til at skrive afskedsbreve til familien.

Men for Thomas Ravn fra Odder blev det også et vendepunkt, da han blev fikseret på Psykiatrisk Hospital i Risskov i 2014.

Sidste år var der 898 bæltefikseringer på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Det er en fordobling i antallet siden 2012 - og det er ikke kun i Risskov, at udviklingen går den forkerte vej. For på trods af et klart mål om at halvere brugen af tvang i psykiatrien, så steg antallet af personer, der blev bæltefikseret fra 2015 til 2016.

I dag er Thomas Ravn stort set sluppet fri af det psykiatriske system, hvor han efter eget udsagn ”var fast inventar i 15 år” med en bipolar lidelse. Det er det, der engang blev kaldt at være maniodepressiv.

Og det var ikke for sjov, at han blev fikseret.

- Det var for ikke at gøre skade på mig selv. For jeg havde et inderligt ønske om ikke at skulle være i den her verden mere, siger Thomas Ravn.

- Jeg ledte meget efter noget at gøre skade på mig selv med. Og det var lige meget, om der stod plejepersonale i vejen. Så begyndte jeg bare at kæmpe med dem.

Thomas Ravn har prøvet at blive bæltefikseret både frivilligt og under tvang. Og det er en voldsom oplevelse at blive fikseret mod sin vilje.

- Det var meget ubehageligt. Jeg havde aldrig troet, at det ville være sådan en følelse af frihedsberøvelse. Det var det, man kalder et overgreb, følte jeg på det tidspunkt.

Fikseringen blev et vendepunkt

Da Thomas Ravn var fastspændt, kørte mange tanker rundt i hans hoved.

- Jeg brugte meget af tiden til at tænke. Jeg var stadig overbevist om, at jeg ikke skulle være her mere, så jeg skrev afskedsbreve til mine børn.

Men tænkepausen og behandlingen førte til en ny erkendelse.

- Det blev også et vendepunkt. Jeg begyndte at blive klar over, at hvis jeg fortsatte den linje, så endte jeg med at dø. Og så var ønsket der måske ikke helt alligevel, siger Thomas Ravn.

- Så det blev en slags redning for mig. Det endte med at være en positiv oplevelse.

Thomas Ravn fik en følelse af, at nu skulle der ske noget andet.

- Og så var jeg heldig at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt: Dem, der kunne finde ind til mig. Dem, jeg havde en god kemi blandt plejepersonale, overlæger og psykologer.

Kan beskytte patient og personale

Han kender som tidligere patient de negative sider af fikseringerne. Men han vil ikke afskaffe dem.

- Ja, det var rigtigt, rigtigt slemt at blive bæltefikseret mod min vilje. Men det var også en nødvendighed på mange punkter. Nødvendigt for at jeg er endt på den gode side – stort set ude af behandlingssystemet efter at have været fast inventar i 15 år.

Thomas Ravn mener, at man skal gøre sig umage for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Men bæltefiksering kan være nødvendig for alle parter.

- For at passe på den person, der bliver fikseret, men også for at passe på vores plejepersonale. På de afdelinger, hvor der er knald på, bliver de altså udsat for lidt af hvert, siger Thomas Ravn.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.