Tidsrejse tilbage til 70'ernes orange køkkenskåle skal hjælpe demente

Den Gamle By og Aarhus Kommune laver kurser for yngre demente og deres pårørende.

- Velkommen til 1950’erne. Kom indenfor.

Duften af brun sæbe på linoleumstrappen slår én i møde allerede i trappeopgangen, da afdelingsleder Henning Lindberg låser hoveddøren op til den særlige erindringslejlighed for demente, som Den Gamle By i Aarhus har indrettet.

Den er indrettet som et 1950'er-hjem med mørke møbler og rør-radio.

Men nu vil Den Gamle By også bruge museets 1974-lejlighed, der findes i den nyere bydel, til yngre demente.

For hvad nu, hvis det er transistorradioen og den orange Margretheskål på køkkenbordet, der skubber til ungdomserindringerne i stedet for stue-ur og Madam Blå?

Mennesker med en tidlig demens-diagnose får nu muligheden for at komme på særlige kurser, der hedder "Erindringer i Fællesskab", i et samarbejde mellem Den Gamle By og Aarhus kommune.

Man husker bedst 15-30-årsalderen

Hvis man er tidligt ramt af demens, kræver det et nyere boligmiljø fra 1970'erne end et fra 1950'erne for at aktivere erindringen. Det er der en god grund til, fortæller Henning Lindberg.

- Forskning viser, at det er lettest at huske ting fra den periode i livet, hvor man er mellem 15 og 30 år. Derfor skal vi gå tilbage i tiden og se, hvornår det var i de menneskers liv, siger han.

Og det er ikke fortællinger om store historiske begivenheder, der aktiverer hukommelsen, men derimod hverdagsting.

- Det er det, almindelige mennesker har omgivet sig med i hverdagen. Køkkenredskaber, bøger, håndarbejde og hvad det nu har været, siger Henning Lindberg.

Når demente personer bliver mindet om fortiden, kan der ske store forandringer, oplever Henning Lindberg.

- Når man er ramt og et stykke hen i demensen, oplever man, at man ikke ved, hvad man selv er længere. Men lejligheden kan gøre, at man får den erindring tilbage og husker, at ”jeg var købmand” eller ”slagter” eller hvad man nu var. Så åbnes de erindringslag, siger han.

Blandt demenssygdommene er Alzheimer den mest almindelige. Se her, hvordan sygdommen forandrer hjernen.

Demensleder håber, demente kan bruge hinanden

Den demensfaglige leder i Aarhus Kommune, Tina Grove, bakker derfor op om idéen med at bruge 1970'er-lejligheden til de yngre demente.

- Det er en rigtigt god idé. For de yngre med demens, der kommer ind i den oprindelige gamle lejlighed i Den Gamle By, vil have sværere ved naturligt at genkende remedierne og den æra, de kommer ind i. Så kan det godt være, at det taler mere til dem at komme ind i 1974-lejligheden, siger hun.

De nye forløb, der er målrettet nydiagnosticerede demente, består af tre kurser med en måneds mellemrum med plads til fire par ad gangen.

Tina Grove tror, at de demente vil få glæde af at møde hinanden.

- Så længe demente er så friske, at de kan sætte ord på, så hører vi i Demenshjørnet, at de er glade for at møde andre demente. Det giver følelsen af, at jeg er ikke alene. Der er andre, der er ramt af den her sygdom og er ramt af de udfordringer, jeg har, forklarer hun.

Pendant til mødregrupper

Henning Lindberg ser det som en pendant til en mødregruppe.

- Det er et håb, at de fire par kan danne en basisgruppe, hvor de kan finde sammen og hjælpe hinanden med praktiske ting og oplevelser. Så de får en gruppe, der fungerer lidt, som vi kender det fra mødregrupper, hvor man kan bruge hinanden som inspiration og måske læne sig lidt opad hinanden, når der er brug for det, forklarer han.

- Samtidigt arbejder vi med den tidligt diagnosticerede demente for at få dem til at erkende, at de stadig kan nogle ting, at de kan bruges til noget.

Den Gamle Bys særlige erindringslejlighed opdateres om fire-fem år til et 1960’er-miljø. Og så er det meningen, at lejlighedens indretning skal rykkes frem cirka hvert tiende år.

Interesserede i Aarhus Kommune og Den Gamle Bys kurser kan henvende sig til Demenshjørnet i Aarhus.

Facebook
Twitter