Tjansen som natteravn er populær som aldrig før

De sort og gul-klædte natteravne har fået vind i sejlene efter genåbningen af nattelivet.

På landsplan kommer der flere og flere natteravne til. Få steder halter det dog med rekrutteringen. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Berlingske)

Mens frivillige er savnet rigtig mange steder efter perioden med corona-nedlukninger, så hopper flere og flere i de sort-gule jakker og ud i nattelivet.

Natteravnene i de østjyske byer melder om nye frivillige og stigende interesse - og tallet er det samme på landsplan.

Unge bruger natteravne til at få kondomer, bolcher, en lille snak og hjælp, når der er kommet for meget alkohol indenbords.

Uta Bie Frederiksen fra Horsens har længe villet være natteravn. Nu har hun kastet sig ud i det.

Uta Bie Frederiksen fra Horsens er en af de nye natteravne. Hun har selv oplevet nattelivet, dengang hendes ældste datter, der nu er 29, gik i byen og synes godt, det kunne være lidt voldsomt til tider.

- Jeg vil gerne være der lidt for de unge, for dengang kunne jeg slet ikke følge med i det, de eksperimenterede med. Det gør man jo i teenageårene, men jeg synes, det var helt vildt. Så jeg synes, der mangler lidt voksne, siger hun.

Faktisk har 53-årige Uta Bie Frederiksen taget tilløb til at blive natteravn i intet mindre end 17 år.

- Jeg har vidst, at jeg ville begive mig ud i det, når muligheden var der. Det er fedt at komme ud og møde de unge. Man kan også bidrage til at give en hjælpende hånd. Det er meget tilfredsstillende, siger hun.

90 nye i år

I Horsens var forventningerne ikke ligefrem flere natteravne, da nattelivet åbnede efter corona for nylig, så udviklingen er kommet bag på den lokale formand Poul Lassen.

- Det har været helt fantastisk. Vi har fået 12 nye, og vi har flere, der er interesserede. Det her havde vi ikke turdet håbe på, siger han.

Også i Aarhus, Randers og Silkeborg er meldingen, at der er kommet flere ravne til efter genåbningen.

På landsplan er der i dag omkring 4.000 frivillige natteravne - og alene i år er der kommet knap 90 nye til.

Det er ikke tilfældigt, når flere byer oplever en stigende interesse for at patruljere som natteravn. Det vurderer en ekspert i frivilligt arbejde.

- En af de største årsager er, at vi efter corona har savnet at være sammen og at dyrke fællesskabet, siger Torsten Højmark Hansen, der er rådgiver ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Nordjylland stikker ud

Det er dog langtfra alle steder, at de frivillige er vendt tilbage efter corona, så fremgangen skal i høj grad tilskrives natteravnenes opsøgende arbejde for at få flere til at trække i den sort-gule jakke, mener Torsten Højmark Hansen.

- Det kræver helt klart nogle ildsjæle og nogle mennesker, som vil lægge en stor indsats for at få rekrutteret frivillige. Der må man give de frivillige et stort klap på skulderen, siger han.

Et af de få steder i landet, hvor det kniber med at finde nye natteravne, er Nordjylland.

I Aars er der i år 22 frivillige natteravne - tallet har tidligere været helt oppe 80. Det fortæller Anita Jensen, formand for natteravnene i Aars.

- Interessen er tilbagegående. Så vi går kun hver anden eller tredje fredag, og det er lidt trist. For mange ting udvikler sig jo, men så er vi der ikke til at hjælpe.

DR har spurgt ti nordjyske byer med natteravne. I de ni efterlyses voksne til at iklæde sig de gule jakker.

FacebookTwitter