Tre millioner besøgte kulturhovedstaden: De fleste var tilfredse, men programmet rodede

Hvad danskerne fik ud af Aarhus og Region Midtjylland som Europæisk Kulturhovedstad 2017? Det har Rethinkimpacts 2017 ved Aarhus Universitet set på.

  • Aarhus fejrede lørdag 21. januar sin titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Her er det store optog igang gennem byen med de 6 modeller af vikingeskibe og en masse andre skibsmodeller. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Aarhus fejrede lørdag 21. januar sin titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Her åbner Dronning Margrethe for det store optog ved at løfte en model af et vikingeskib. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
1 / 2

Over 600 events med mere end tre millioner besøgende.

Det blev resultatet, da Aarhus og hele Region Midtjylland var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og nu er den endelige evaluering af kulturåret færdig.

Det er Rethinkimpacts 2017 ved Aarhus Universitet, som har evalueret projektet i en rapport.

Den viser, at samarbejdet mellem erhvervsliv, kulturinstitutioner og de 19 kommuner fik kulturhovedstadsprojektet til at glide næsten smertefrit.

Det gav gode oplevelser til publikum, siger Hans-Peter Degn, der er evalueringsleder bag rapporten.

Langt størstedelen, nemlig 90 procent af publikum, havde en positiv oplevelse af de forskellige events.

- Publikums tilfredshed er stor, rigtig stor. De publikummer, der har været til programmet, er altovervejende meget tilfredse med, hvad de nu har oplevet, siger han.

Megaeventen Røde Orm var resultatet af et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017. 92.000 publikummer købte billet, og eventen gav derfor flere millioner kroner i overskud. (Foto: David Bering og Morten Fauerby © Montgomery)

Et rodet program

Der var også gæster, der havde svært ved at finde rundt i de mange tilbud, hvilket blandt andet skyldes et uoverskueligt og dårligt formidlet program, siger Hans-Peter Degn.

- Der er helt sikkert nogle, som har misset muligheder, fordi de ikke er blevet opmærksomme på den specifikke event, der har været, siger Hans-Peter Degn.

Rapporten viser også, at selvom der var smæk for skillingen på kulturen gennem hele 2017, så har det ikke fået folk til at ændre deres kulturvaner efterfølgende.

Men alt i alt, så er dommen over kulturhovedstadsprojektet klar:

- Samlet set, er det bestået, siger Hans-Peter Degn.

Evalueringen af Aarhus 2017 peger på disse hovedresultater:

  • Tværgående samarbejde: En særlig styrke ved Aarhus 2017 var, at kulturhovedstadsprojektet var baseret på mange forskellige typer af samarbejde.

  • Mange bidrog til udmøntningen af projektet: 80 procent af programproduktionen blev varetaget af andre end Fonden Aarhus 2017 selv.

  • Et stort program, men mest til det traditionelle kulturpublikum: Programmet var af høj kunstnerisk og international kvalitet. De traditionelle kulturgenrer udgjorde størstedelen af programmet.

  • Aktivt medborgerskab: I arbejdet med aktivt medborgerskab havde frivillighedsprogrammet Rethinkers en stor effekt. Frivillighedsarbejdet var centreret i og omkring Aarhus. En fjerdedel af de deltagende Rethinkers var ’nye frivillige’.

  • Synlighed og historieskrivning: Aarhus 2017 opnåede stor synlighed, ikke mindst i de lokale og regionale nyhedsmedier. Samtidig opnåede kulturhovedstadsprojektet en høj kendskabsgrad blandt regionens borgere – og resten af danskerne.

  • Aftryk på kulturens rolle og værdi: Kulturens rolle og værdi har fået øget opmærksomhed blandt politikere, embedsmænd og sponsorvirksomheder. Til gengæld ses der ikke en øget økonomisk prioritering af kultur, forstået som kommunale kulturkroner per indbygger.

  • Kilde: Rapporten AARHUS 2017. FØR - UNDER - EFTER. Forskningsbaseret evaluering af effekterne ved kulturhovedstadsprojektet

Facebook
Twitter