Vinterferien er forbi flere steder i landet, og måske har den især været velkommen for mange, nye folkeskolelærere.

De oplever nemlig, at overgangen fra læreruddannelsen til arbejdslivet på en skole er et chok.

At det er hårdt at begynde som lærer, det kan Laura Vig Mott på 24 år bekræfte. Siden sommeren har hun arbejdet på Beder Skole syd for Aarhus.

- Min største udfordring har klart været klasserumsledelse. At skulle stå foran en helt masse børn og håndtere klassen. Fagligt synes jeg, at jeg er kompetent, men det kan man ikke bruge til meget, når man står over for en hel klasse, siger hun.

Laura Vig Mott underviser blandt andet 5.B i matematik og musik.

- Jeg er ung og har ikke så meget livserfaring. Med børn handler det om at få ro på og kunne nå ud til den enkelte, siger hun.

Laura Vig Mott er derfor med i et pilotprojekt for seksten nye lærere, som Århus Lærerforening står bag. Det betyder, at hun to gange dette skoleår får en vejleder på besøg, som ser hendes undervisning og giver feedback. Hun er også med til temadage hos lærerforeningen.

- Det har betydet, at jeg er blevet set. Der har hele tiden været nogen, jeg kunne sparre med, så jeg ikke bare får lov at passe mig selv, siger hun.

Knalddygtige, men mangler rutine

Tal fra VIA University College fra 2017 viser, at hver fjerde nyuddannede folkeskolelærer overvejer at forlade jobbet efter det første år.

Det var viceskoleleder Pia Boudigaard fra Beder Skole, der meldte Laura Vig Mott til Århus Lærerforenings forløb.

Hun mener, det er godt, at foreningen sætter fokus på de nyuddannede lærere.

- Vi skal tage hånd om vores nye, unge kolleger, for det er hårdt at starte. De er knalddygtige, men de er ikke erfarne, og det kan man ikke læse sig til. Der sker så meget i en klasse, som en lærer skal se, og det kræver mange års rutine, siger hun.

Efterlyser lærerstartsordning for alle

For et par år siden begyndte der at dukke en del desillusionerede unge lærere op hos Århus Lærerforening, der søgte hjælp til at lykkes med opgaven, fortæller konsulent Malene Vestergård.

- De stod med langt flere opgaver, end de kunne løse, og de mistede derfor troen på sig selv. De ville høre, om der var andre steder, de kunne bruge læreruddannelsen, for det var i hvert fald ikke i folkeskolen, de ville være, forklarer hun.

Derfor satte fagforeningen pilotprojektet i søen.

Forsknings- og udviklingsleder på VIA University College Lisbeth Lunde Frederiksen mener, at lærernes arbejdsvilkår gør det svært at søge sparring med en kollega, når problemerne melder sig i klassen.

Hun efterlyser derfor, at kommunerne som et minimum har en lærerstartsordning, hvor vejledning er en fast del af hverdagen.

Ifølge tal fra lærernes fagblad Folkeskolen har kun en tredjedel af de danske kommuner ordninger, der hjælper nye lærere godt i gang.

De seksten unge lærere i projektet er alle i gang med deres første arbejdsår på en aarhusiansk skole. Alle seksten er fortsat ansat i folkeskolen.