Universitetshospital igen på vej mod underskud: Mangler 300 millioner kroner

Kort efter økonomisk førstehjælp til stor flytteregning, har Aarhus Universitetshospital atter udsigt til underskud.

Årets budget for Aarhus Universitetshospital er skredet med 300 millioner kroner, viser en ny økonomisk prognose fra det trængte hospital i Skejby. (ARKIVFOTO) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Der hænger igen mørke økonomiske skyer over Aarhus Universitetshospital (AUH), som endnu en gang har udsigt til et

underskud
på flere hundrede millioner kroner, hvis ikke der handles nu.

Budgettet
er skredet med 300 millioner kroner, viser en ny økonomisk
prognose
fra det store hospital i Skejby.

Underskuddet
truer, til trods for at der sidste år blev sendt ekstra penge fra både Finansministeriet og
Region
Midtjylland til at dække et gabende hul i
budgettet
, som opstod i forbindelse med samlingen af tre hospitaler til ét supersygehus.

Fællestillidsmand for sygeplejerskerne Jacob Gøtzsche frygter, hvad det nye

underskud
kommer til at betyde for ham og kollegaerne.

- Stemningen er voldsomt trykket. Oven på første fase af Covid-19-krisen er medarbejderne ved at være pænt slidte, og så møder vi et muligt sparekrav på flere hundrede millioner inden årets udgang. Det gør os da svært bekymrede, siger han.

Jacob Gøtzsche frygter blandt andet, at stillinger vil forblive ubesatte eller nedlægges, og at udviklingsprojekter vil gå i stå.

- Det er jo paradoksalt, når vi står på ”Danmarks bedste hospital” (kåret af Dagens Medicin, red.), som har en målsætning om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker i 2021. Vi har bestemt en udfordring, siger han.

Corona har kostet

På ledelsesgangen blinker advarselslamperne ikke lige så kraftigt. Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg mener, at en del af pengeproblemerne skyldes corona-krisen.

- Vi er blevet noget forsinket i processerne, fordi vi som ledelse har skulle løse Covid-19-opgaven, siger han.

Ud af de 300 millioner kroner, som AUH ifølge

prognosen
mangler ved årets udgang, er 50 millioner kroner relateret til corona-indsatsen.

'Det ser vi med stor alvor på'

I forbindelse med sidste års

underskud
modtog Aarhus Universitetshospital blandt andet 275 millioner kroner fra
Region
Midtjylland under forudsætning, at hospitalsledelsen fremadrettet skulle holde budgetteterne.

- Det er man

tilsyneladende
ikke i stand til, og det ser vi med stor alvor på. Det er vigtigt, at hospitalsledelsen påtager sig opgaven med at få styr på økonomien, så vi ikke skal ud i yderligere besparelser, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

AUH's ledelse mener, at økonomien nok skal komme i mål. Og selvom en budgetoverskridelse på 300 millioner kroner kan lyde som et svimlende højt beløb, er det ingen katastrofe, vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet.

- For det første skal det ses i forhold til et

budget
på flere milliarder, så procentvist udgør det ikke så meget. For det andet er noget af det forståeligt og vil sikkert blive tilgivet. Eksempelvis den del, der skyldes corona, siger han.

Personalet er største udgift

AUH’s ledelse har en række bud på, hvordan de kan spare og

effektivisere
sig ud af en del af
underskuddet
.

Det handler blandt om at lade ubesatte stillinger forblive ledige.

Kjeld Møller Petersen vurderer også, at sygehuset er nødt til at finde penge blandt udgifterne til personale.

- Personalebudgettet er den største udgiftspost, man har, så det er en af de klassiske. En anden er at være påholdende med overarbejde, siger han.

AUH har et samlet

budget
for 2020 på cirka syv milliarder kroner.

Facebook
Twitter