Vennegruppe vil ikke have Kaj Munks mindesten flyttet: Det er en hån mod hans enke

Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård mener, at Ikast-Brande Kommunes planer strider imod Kaj Munks enkes ønske.

Mindekorset for Kaj Munk på Hørbylunde Bakke. Han blev myrdet 4. januar 1944, og hans lig blev fundet af en lokal murer dagen efter på det sted, hvor stenen står i dag. (Foto: Årstidernes Arkitekter © Årstiderne Arkitekter)

Planerne om at flytte mindestenen for digterpræsten Kaj Munk ved Hørbylunde Bakker vest for Silkeborg møder modstand.

I dag er stenkorset gemt bag et autoværn, og Ikast-Brande Kommune vil gøre mindestenen mere synlig ved at etablere en lille mindelund ved vejen, flytte stenen otte meter væk fra vejbanen og lægge en mindeplade, hvor der i dag står et stenkors.

Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård mener, at det strider imod, hvad Kaj Munks enke, Lise Munk, ønskede.

Lise Munk betingede sig, ar stenen skulle være uden inskription.

På det sted, hvor Kaj Munk blev fundet efter at være blevet skudt af Gestapo i 1944, prikkede man desuden mange trækors i jorden for at markere lige præcis det sted, hvor han blev fundet.

Det forklarer Jon Høgh fra Vennekredsen.

- Problemet er, at hvis man rykker stenen ind i plantagen, så står den ikke længere lige præcis på det sted, hvor han blev fundet 5. januar 1944, siger han.

Han tager afstand fra tanken om en mindetavle.

- Lise Munk betingede sig, at stenen ikke måtte bære inskription. Vi synes i vennekredsen, at det er lidt af en hån, at man i stedet for vil lægge en plade med inskription, siger Jon Høgh.

Ikast-Brande Kommune er bygherre på projektet, som bliver udformet af Årstiderne Arkitekter i Silkeborg.

Digteren og præsten Kaj Munk på prædikestolen i Vedersø Forsamlingshus. Kaj Harald Leininger Munk blev født 13. januar 1898 på Lolland. Efter regeringens fratræden 29. august 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod den nazistiske besættelsesmagt. (Foto: Vittus Nielsen © Scanpix)

Kommunen ved godt, at Kaj Munks mindesten skal behandles med følsomhed, siger anlægschef Gunvor Winther.

- Følelserne er på spil om en så stor, historisk personlighed, og det kan man også se, da der ofte ligger friske blomster ved mindekorset i dag, forklarer hun.

Men en flytning er nødvendig for trafiksikkerheden.

- Vi skal tage højde for trafiksikkerheden for bilisterne. Skal man fjerne autoværnet, så skal vi rykke stenen længere ind, hvor man så også kan etablere en mindelund i skovbrynet, siger Gunvor Winther.

På mindepladen bliver der kun indgraveret et omrids af korset, som det ser ud i dag.

Der er informationsmøde på Klosterlund Museum klokken 19 på torsdag.

Sådan kommer den færdige plads til at se ud. (Foto: Årstidernes Arkitekter © Årstidernes Arkitekter)
Facebook
Twitter