Voldsom stigning i bekymrende højt fravær i østjysk kommune: Eivor har skyet skolen i fem år

213 børn af de knap 4.000 folkeskoleelever i Syddjurs Kommune har et bekymrende højt fravær på over 15 procent.

Eivor Klokkerholm og hendes far, Karsten. Efter mange år under dynen er hun nu begyndt i specialskole to gange om ugen.

Filmen knækkede fuldstændigt for Eivor Klokkerholm i fjerde klasse.

- Så lå hun under dynen og var ked af det, husker hendes far, Karsten Klokkerholm.

I dag er Eivor 16 år og har nærmest ikke vist sig i sin folkeskoleklasse i Ebeltoft de sidste fem år.

Mavepine, hovedpine og den massive ulyst mod skolen blev så voldsom, at hun til sidst nægtede at forlade værelset.

- Jo større hun blev, jo sværere blev det at bære hende ud til bilen, fortæller Karsten Klokkerholm.

Indtil da havde forældrene fulgt skolens anvisning om, at Eivor frem for alt skulle bringes hen i klassen for at få bugt med skolevægringen.

Men den lille piges modreaktion blev flere år med total afvisning af alt, der havde med skole at gøre.

Konsekvenserne var til at føle i resten af familien. Eivors mor mistede sit arbejde som pædagog på grund af en langvarig sygemelding med stress, fortæller Karsten Klokkerholm.

- Det har været pissehårdt at få en hverdag til at fungere med to andre børn og arbejde. Og vi skulle forsøge at arrangere pasning af Eivor. Samtidig var der håbløsheden over ikke at kunne se en løsning, siger han.

Tegn på mistrivsel

I alt 213 elever i Syddjurs Kommune har som Eivor et bekymrende højt fravær. Kommunen er begyndt at tælle antallet af børn, der har over 15 procent fravær i løbet af et halvt skoleår. Sidste år var det 154 elever.

Dette års optælling viser altså en stigning på 59 børn - knap 40 procent.

Det er meget bekymrende, lyder det fra kommunens leder af PPR - pædagogisk, psykologisk rådgivning - Christina Vingborg, der står bag optællingen.

- Bekymrende fravær er et tegn på mistrivsel, som kan have rigtig mange årsager, og den opgave tager vi alvorligt, siger hun.

I de senere år er flere forskellige kommunale indsatser kommet til kort overfor Eivors skolevægring. For to år siden blev hun udredt med diagnosen atypisk autisme. Alt for sent, mener Karsten Klokkerholm.

- Så havde det også været fedt, at der måske på en skole var nogle ressourcer, der var bedre til at opdage sådan nogle ting, siger han.

På Ebeltoftskolen medgiver skoleleder Lars Frederiksen, at det ikke er lykkedes at få enkelte elever tilbage i skole igen efter bekymrende, langvarigt fravær.

- Men jeg er ikke enig i, at vi ikke er hurtige nok til at identificere børn med særlige behov. Dem spotter vi i langt de fleste tilfælde og håndterer på skolen eller visiterer til specialskole, siger han.

Inklusion og besparelser har betydning for børns bekymrende fravær

En del af årsagen til elevers bekymrende fravær hænger sammen med folkeskolens store forandringer, påpeger selvstændig fraværsforsker og ph.d., Gro Emmertsen Lund.

Hun genkender det stigende problem med skolevægring i Syddjurs Kommune, når hun rådgiver kommuner i hele landet.

Målsætningen om mere inklusion, skolesammenlægninger og længere skoledage har indflydelse på de fraværende børns mistrivsel. Og det ser ikke ud til, at det er børnene, der er blevet mere sårbare.

- Får børn med særlige støttebehov det undervisningsmiljø, de har brug for, så går de i skole, uanset hvad de måtte have af udfordringer eller familiebaggrunde, siger hun.

Syddjurs Kommune har ifølge skoleforvaltningen selv formået at vende udgifterne til folkeskolen på hovedet: Fra en kommune, der bruger flest penge på folkeskolen, til i år at være en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev.

Kommunen har muligvis skåret for hårdt ved blandt andet at nedlægge skolernes specialklasser, erkender formand for udvalget for familier, børn og læring Kirstine Bille (SF).

- Hvis der går børn i flere år og passer sig selv, så er der jo noget galt. Det siger sig selv, og om det er økonomi eller kompetencer, der mangler, skal vi selvfølgelig følge nøje med i, siger hun.

Der findes ikke et samlet, landsdækkende tal for bekymrende højt fravær, da det er op til den enkelte kommune at registrere det.

Eivor i specialskole

Familien Klokkerholm i Ebeltoft er så småt ved at kunne se en lysere fremtid for Eivor. Hun er det sidste års tid kommet ud af sit værelse og har slået hætten på sweatshirten væk fra håret.

Ungevejleder og kunstmaler Adam Becher spiser pommes frites med sårbare unge hver onsdag.

Forklaringen er, at hendes mor har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, lyder det fra Karsten Klokkerholm.

- Der var en masse med, at hun ikke ville spise, og det har krævet, at hendes mor har gået hjemme og kunnet bygge hende op igen, siger han.

Samtidig har en tålmodig ungevejleder og kunstmaler, Adam Becher, lokket hende ud af hjemmet og ned til sit galleri. Her samler han en gang om ugen tre-fire sårbare unge til en omgang pommes frites og ro til at samle mod på livet igen.

- De føler sig ikke set og hørt helt tilbage i de små klasser, på trods af gode intentioner. Der er mange dygtige lærere og inklusionspædagoger, men alligevel er det endt med, at de har siddet flere år hjemme på værelset og ikke turde komme udenfor en dør.

Nu går Eivor i kommunens specialskole to formiddage om ugen, og Karsten Klokkerholm ser fremad for første gang i flere år.

- Eivor er kvik og har igen fået lyst til at kigge på alle mulige forskellige uddannelsesmuligheder, så hun skal nok få et godt liv, det er jeg sikker på, siger han.