20 år efter historisk oliekatastrofe: Vi er rustet ’rigtig dårligt’ til en lignende ulykke

Sker der et tankskibsuheld, kan Danmark stå overfor en miljøkatastrofe, vi ikke kan stoppe, lyder det fra flere kritikere.

Miljøskibet Gunnar Seidenfaden udgør sammen med skibet Gunnar Thorson den store muskel i Danmarks miljøberedskab til søs. Flere kritikere kalder dem dog forældede og mener, de burde de være udskiftet for mange år siden. (Foto: Alex Berg DR © (c) DR)

Store, sorte plamager på havet og hundredvis af døde fugle med vingerne smurt ind i klæbrig olie.

Du har måske set eller kan huske TV-billederne fra den største olieulykke til havs i Danmarkshistorien - og den omfattende oprydning - for 20 år siden.

I marts 2001 kolliderede fragtski­bet Tern med olietankeren Baltic Carrier syd for Møn og sendte 2.700 ton olie ud i Østersøen og ind i Grønsund mellem Falster, Møn og Bogø.

Og skulle der ske noget lignende i dag, kan Danmark igen stå på kanten af en miljøkatastrofe.

TV-Avisen bragte 29. marts 2001 dette indslag, aftenen efter at de to skibe var kollideret syd for Møn. Luftoptagelser: Forsvarets TV.

Danmarks miljøskibe er nemlig de samme som dengang. De to største, Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson, er i dag 40 år gamle og ifølge flere kritikere så teknisk forældede, at de ikke engang kan sejle direkte hen til en olieforurening og rydde op.

- De er forældede, og de sejler meget langsomt. Og så er de ikke gastætte, og det betyder, at de faktisk kan ikke gå ind i en olieforurening og begynde at opsamle olie, før alle de lette dampe er forsvundet fra sådan en oliepøl, der ligger på vandet, siger Henning Mørk Jørgensen, der er rådgiver i havmiljø for Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:

- Det betyder, at man ikke kan leve op til de internationale anbefalinger om at få samlet op så meget og så hurtigt som muligt.

Formand for Kommunernes miljøorganisation KIMO, Karsten Filsø, peger på de samme problemer. Han frygter for, hvordan det ender, hvis uheldet er ude i dag.

- Det er jo store mængder olie, der fragtes rundt i vore farvande. Og hvis det allerværste skulle ske, så er vi ret ilde faren, siger han.

Hvert år sejler mellem 1.500 og 1.700 store tankskibe med olie eller kemikalier gennem de danske farvandes ”motorvej”, ned gennem Storebælt og syd om Lolland-Falster ud i Øresund. Det svarer til fire-fem skibe om dagen.

Døde fugle og pattedyr

Kasper Thomassen var i mange år chef for et af de andre danske miljøskibe og var med til at rydde op efter oliekatastrofen i Grønsund. For ti år siden sagde han dog op, fordi han ikke længere kunne stå inde for sit job.

- I halvdelen af tilfældene ville jeg være nødt til at kontakte Søværnets Operative Kommando og sige: Den her opgave, vi er sendt afsted på, den kan vi ikke løse. Vi er nødt til at sejle den anden vej, jeg vil ikke bringe min besætning i fare, siger han.

Kasper Thomassen var tilbage i 2001 med til at rydde op efter olieforureningen omkring Grønsund, hvor mange kilo tang og døde dyr skulle graves op fra strandene. Han sagde i 2012 sit job op som chef for det mindre miljøskib Mette Miljø i protest mod det danske miljøberedskab. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

Problemet er netop, at de gamle skibe ikke er gastætte, mener Kasper Thomassen.

- Fordi skibene ikke er eksplosionssikre, vil der være tidspunkter, hvor skibene er nået frem til ulykkesområdet, men må vente med at gå i gang. For hvis ikke de flygtige stoffer er fordampet, er der en risiko for, at de antændes eller eksploderer, siger han.

Ifølge Kasper Thomassen kan skibene risikere at vente op til tre dage på at kunne samle olien op.

I Grønsund så han, hvor galt det kan gå, hvis ikke et stort olieudslip bliver samlet hurtigt op.

- På de dage er olien nået ind på kysten, den har ramt tang, sten og sand. Der er døde havpattedyr, og der er døde fugle. Så skal vi samle olie op plus ti gange så meget olieforurenet affald, siger han.

Også Henrik Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening frygter for naturlivet, hvis der skulle ske en ulykke med et fragtskib igen.

- De danske farvande tiltrækker jo, især i vinterhalvåret, rigtig store fuglebestande, som ligger og overvintrer her. Samtidig er de lavvandede farvande ynglepladser for rigtig mange fiskebestande, så det er potentielt en katastrofe, man kan stå med, hvis ikke man får samlet olien op hurtigt, siger han.

30. marts 2001 fulgte TV-Avisen op med dette indslag om konsekvenserne af olieulykken.

Dengang som nu mener Kasper Thomassen, at det danske beredskab er for dårligt.

- Du skal leve med samvittigheden om, at nu sender du nogle mennesker afsted, som er rustet rigtig dårligt til opgaven.

Nye skibe på vej

Allerede i 2012 stod det klart, at skibene var udtjente. Her slog den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i et åbent samråd til lyd for, at man udskiftede de gamle skibe, der blev bygget, da Anker Jørgensen var statsminister og Ronald Reagan netop var blevet valgt som præsident.

- Hvis der sker en stor ulykke med olieudslip i dansk farvand inden da, skal vi være sikre på, at vores beredskab kan håndtere det. Og det er ingen hemmelighed, at vores miljøskibe er for udtjente til opgaven, sagde han i samrådet.

Forsvarsminister Trine Bramsen fra Socialdemokratiet er i dag enig i, at skibene er pensionsmodne, men mener at nogle af forsvarets mindre miljøskibe samt mere moderne skibe fra nabolandene vil kunne komme til hjælp, hvis uheldet er ude.

Samtidig har man truffet aftale om, at de to store gamle miljøskibe i løbet af nogen år skal udskiftes.

- Vi har besluttet at købe de her to nye skibe, som skal erstatte de gamle miljøskibe, og som er ved at blive designet og udviklet. Det er selvfølgelig helt afgørende, at de lever op til alle moderne forskrifter og den viden, der er i dag. Det er baggrunden for, at vi køber de nye skibe, siger Trine Bramsen.

Foreløbig er skibene kun ved at blive tegnet, så der kan gå flere år, før de er i brug.

FacebookTwitter