3. g'ere i opråb: Giv os en studentertid som generationerne før os

Kommende studenter efterspørger retningslinjer for studenterfejringen.

Kommer vi til at kunne køre i den studentervogn, som hele klassen har bestilt og betalt? Hvor meget af min familie må komme og se, når jeg får hue på? Og kommer jeg til at kunne holde en studenterfest for flere end bare min nærmeste familie?

Spørgsmålene er mange hos landets kommende studenter i øjeblikket, og foreløbig har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil fra Socialdemokratiet ikke ønsket at svare på dem.

En af dem, der ønsker et svar, er Lea Vester, der går i 3. g på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk og bliver student til juni.

Lea Vester drømmer om at få en studentertid med dimission og studenterkørsel. Nu mangler hun svar på, hvad der kan lade sig gøre. (Foto: (privatfoto copyright))

- Det, der

præger
3. g’erne nu, er uvisheden. Det gør det svært at glæde sig over noget, fordi uvisheden tager meget af glæden, siger hun.

3. g'erne har været tilbage i klasselokalerne siden

påske
, og i mandags fik Lea Vesters klasse datoen at vide for den karakteristiske sidste eksamensdag, hvor familien vil stå ude på den anden side af døren og få lov til at give huen på.

- Det var en ambivalent følelse at få den dato, fordi vi ikke har nogen afklaring på, hvad man kan få lov til den pågældende dag, siger Lea Vester.

Drømmer om studenterkørsel

For de fleste gymnasieelever er det både dimissionen på skolerne, studenterkørslen og studenterfesterne, der er uvished om i øjeblikket.

Men for Lea Vester er studenterkørslen det vigtigste at få lov til at gennemføre.

- Studenterkørslen er et ikon på, at man er færdig. Det er meget sorgfuldt måske at skulle acceptere, at man ikke kommer til at stå i den vogn, siger hun.

Ifølge 3. g’eren har studenterne givet afkald på mange traditioner som sidste skoledag og gallafest. Derfor vil det heller ikke være det samme for eksempel at

udskyde
studenterkørslen til efteråret, hvis det til den tid er mere sikkert at samles flere mennesker.

- Hvis vi først rykker studenterkørslen, ryger gassen lidt af ballonen. I oktober eller november bliver det svært at samles, fordi nogle er måske startet på videregående uddannelser, har et fuldtidsjob eller er på højskole, siger Lea Vester.

Har startet digitalt studenteropråb

Lea Vester er en af godt 50.000 elever, der bliver student til sommer. Hun er langt fra alene om at være frustreret.

For en lille uge siden oprettede en gruppe kommende studenter en kampagne på Facebook og

Instagram
ved navn ’Red vores studentertid’ for at råbe politikerne op og få svar på, hvordan de kan fejre deres studentereksamen.

Siden har over 16.000 allerede været inde og tilkendegive deres støtte til sagen på Facebook.

'Alt vi beder om, er at få lov til at opleve vores studentertid på samme måde, som vi har set generationer før os gøre', står der blandt andet på begivenheden.

- Vi føler lige nu, at vi står med rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Vi ved ikke, hvordan vores studentertid bliver, og om vi kan komme ud at køre studentervogn, siger Mikkel Westh, der går på Helsingør Gymnasium og er en af

initiativtagerne
til
kampagnen
.

Ventetid gør situationen mere utryg

De studerende bag gruppen kræver særligt svar på tre ting. Kan de få lov at køre studenterkørsel? Hvor mange af de nærmeste må overvære, at de får hue på? Og må de holde studenterfester?

- Vi vil selvfølgelig ikke være nogen, der går på kant med det, man må. Vi vil gerne have, at det her gøres på en ordentlig måde. Vi vil bare gerne have nogle svar på, hvordan vi kan have vores studentertid, siger Mikkel Westh og peger på, at eleverne allerede går tæt op ad hinanden i klasserne i undervisningen.

Flere erhverv har først i sidste øjeblik fået at vide, hvilke

retningslinjer
de må følge, men alligevel mener Mikkel Westh, at det er den forkerte beslutning at vente med at give en melding til de kommende studenter.

- Vi kan vel godt vente, men der er jo ingen, der nyder godt af, at vi bliver mere og mere utrygge og usikre, siger han.

Rektorer efterlyser også retningslinjer

De unge har også krav på at få en udmelding om deres studentertid, lyder det fra Birgitte Vedersø, som er formand for Danske Gymnasier og

rektor
på Gefion Gymnasium i København.

- Jeg tror, man skal være forsigtig med at sige til de unge: 'Ja ja, det er jo bare en studenterkørsel, herregud'. Det er faktisk et overgangsritual, og det betyder rigtig meget for de unge, at de får markeret slutningen på en epoke i deres liv på den her måde, siger hun.

Men det er ikke kun eleverne, der mangler svar. Også skoler mangler

retningslinjer
for, hvordan de for eksempel planlægger dimission for eleverne, siger Birgitte Vedersø.

- Lige nu ved vi ikke, hvordan vi kan holde dimission, hvor mange vi må være samlet, eller om de unge må komme ud og køre studenterkørsel. Det mangler vi selvfølgelig svar på.

Svært at se studenterkørsel under en pandemi

Alligevel kan det godt blive svært at give de unge klare svar på, hvordan studentertiden må forløbe.

For der er stadig en masse, som står i det uvisse, siger Lone Simonsen, der er

epidemiolog
på Roskilde Universitet.

- Hvis vi ser en forøgelse af

epidemien
på grund af den genåbning, vi går igennem, er det ekstra risikabelt at kaste sig ud på sådan en tur. Det er altså en af de mange ubekendte, vi har i det her regnskab, lyder det fra Lone Simonsen.

For en cocktail af fulde studenter, der står klemt sammen i en lastbil, og tonsvis af studentergilder kan blive farligt, mener hun.

- Det værste scenarie – der hvor man tager ud og fester med de andre mange tusinde studerende bagefter – og blander sig på tværs af klasser, det er en virusfest. Det må man undgå lige meget, hvad der sker. Den går altså ikke. Det er ligesom sådan en mini-Roskilde Festival.

DR
har kontaktet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S), der ikke har ønsket at udtale sig.

Facebook
Twitter